Magnus Johansson debuterede som børnebogsforfatter i 1975 med Taxa-Lasse , den første i en krimiserie på seks bind. Krimien er bogens skelet, indholdet er samfundskritisk, "tro ikke for godt om nogen, som har magt", sådan udtrykker bogens hovedperson, Taxa-Lasse, sin skepsis til magthaverne.
Ved at gøre den midaldrende taxachauffør Taxa-Lasse til hovedperson har Magnus Johansson, truffet et usædvanligt og et vellykket valg. Man kommer til at holde af den stoute taxachauffør, der ofte optræder som forfatterens talerør.
Taxa-Lasse er en person, der altid handler i overensstemmelse med sine holdninger. Han har deltaget i Den spanske borgerkrig som medlem af Den internationale brigade og sejlet under engelsk flag under 2. verdenskrig. Denne baggrund giver ham mulighed for at trække paralleller fra de aktuelle politiske begivenheder til borgerkrigen og 2. verdenskrig.
Taxa-Lasse foregår i dagene omkring den græske juntas fald. Tilfældigt træffer Taxa-Lasse en ung græsk pige, der bliver forfulgt af græske efterretningsfolk. Taxa-Lasses barnebarn, Arne, familie og venner bliver alle involveret i at hjælpe den unge græske pige og hendes forlovede. Begivenhederne er ret voldsomme. Magnus Johansson sparer ikke på de dramatiske effekter, såsom kidnapning, biljagter o.l.
Taxa-Lasse bliver fortalt med pludselige skift i fortællestil, fra datid til nutid, når det bliver meget spændende. Sådan fortæller man ofte en spændende historie, det er en folkelig fortællestil.
Men hans stil har også svagheder, idet bøgerne kan virke noget uoverskuelige, og meget stof refereres i stedet for at blive integreret i handlingen. Ofte afsløres i dialogen, at Magnus Johansson ikke er helt fortrolig med de unges sprog i dag. I løbet af krimi-serien overvinder forfatteren dog en del af de sproglige svagheder.
Taxa-Lasse og hans kone har en kolonihave på Nokken for enden af Islands Brygge i København. Et miljø befolket med elskelige særlinge, hvis særprægede opførsel Magnus Johansson skildrer med varm indforståen. Folk, der ikke lever efter vedtagne regler og normer skildrer han med lige så stærk varme, som han foragter mennesker, der udbytter andre.