Tredje bind, “Witch Week” fra 1982 (“Hekseskolen”, 1992), adskiller sig ved at foregå i en verden, hvor magi er forbudt. Historien handler om hekseforfølgelser i en moderne tid, hvor inkvisitorerne har teknologisk udstyr og detektorer til at opspore dem, der bruger magi.
20560525
Larwood House er en engelsk kostskole, men det er ikke hvilken som helst kostskole. Det er statens kostskole for hjemløse heksebørn og børn med andre problemer. En dag finder en af eleverne i 7.y en seddel mellem geografibøgerne, hvor der står “Der er en heks i klassen”. Pludselig går rygterne, og mærkelige ting begynder at ske. Alle elevernes sko er for eksempel forsvundet en morgen og ligger i en kæmpe bunke i gymnastiksalen. Der er ingen tvivl om, at der er en heks i klassen, men hvem er det? Og måske er der er flere end én.
Der er et dårligt sammenhold blandt eleverne, de danner kliker og skyder skylden for problemer på hinanden. På trods af det magiske element er miljøet som i de fleste andre 7. klasser. Der er de populære og så dem, der bliver frosset ude og måske endda mobbet. De færreste har lyst til at bo på skolen og som resultat bliver de ubehagelige overfor hinanden. Men da alt brænder på, og skolen står for at få besøg af inkvisitorerne, må de stå sammen om at få fat i Chrestomancien for at undgå en ulykke.
Diana Wynne Jones skriver humoristisk. Da to elever skal ud og søge efter hjælp, vil de kamufleres, så man ikke kan se deres kostskoleuniformer. De siger “Agge, Magge, Nagge, Pære, Giv os det tøj vi helst vil bære”, og pludselig står Nan og Estelle i henholdsvis ridetøj og en lyserød balkjole. Mod deres vilje er de blevet endnu mere opsigtsvækkende, end de var før. Sådan er det ofte i Diana Wynne Jones' univers. De unge hovedpersoner har ikke helt styr på magien. Og end ikke de mest magtfulde troldmænd har styr på det hele. Selv den fungerende Chrestomanci dukker til tider op i morgenkåbe, fordi han bliver kaldt på, mens han prøver at få sig en lur.