Den prisbelønnede “The Raging Quiet” fra 1999 (“Rasende stilhed”, 2000) er en tyk roman henvendt til unge. Den 16-årige Marnie arbejder på en herregård, men da faderen kommer ud for et slagtilfælde og mister evnen til at tale og fungere normalt, tager hendes liv en drastisk drejning. For at forhindre familien i at gå fra hus og hjem er hun nødt til at tage en mands arbejde. Marnie er utrolig smuk, og det er svært for hende at få lov til at gå i fred for de unge mænd på gården. Herremandens søn, Sir Isake Isherwood, er også voldsomt betaget af hende, og hun føler sig nødsaget til at sige ja til ægteskab, selvom hans yngste datter er ældre end Marnie.
De flytter fra hendes hjemegn til landsbyen Tocurra. Først glæder Marnie sig til at komme væk, men prisen er høj. Hendes ægtemand viser sig at være både grov og fordrukken. Marnie lider under hans kys og kærtegn, hvilket blot får ham til at være endnu mere voldsom. Da han dør, giver landsbyboerne hende skylden, og hun må leve som udstødt. Det eneste lyspunkt er præsten, fader Brannan, som forsvarer hende og bliver en god ven. I sin ensomhed knytter hun sig også til den udstødte unge mand, der går under navnet Rabler, fordi folk mener, han er rablende gal og djævlebesat. De pisker ham, fordi han er anderledes og ikke har noget sprog. Men Marnie giver ham det nye navn Ravn og finder ud af, at han blot er døvstum. Sammen udvikler de et tegnsprog, men deres fællesskab og sære tegn bestyrker bare de lokales mistanke om, at Marnie må besidde heksekraft.
Forfatteren trak på egne erfaringer, da hun skrev om Marnies kommunikationsproblemer med den døve Ravn: “Jeg arbejdede i mange år med helt døve børn på skoler og talte med dem på tegnsprog. Marnies kontakt med Ravn – hendes problemer, frustration, fortvivlelse, glæde og triumf – er alle sammen ting, jeg har oplevet.” (Sherryl Jordan: “Rasende Stilhed”, 2000).
Bogen er en smuk kærlighedshistorie om en selvstændig og modig pige, der ikke er bange for at sætte sig op imod fordomme og snæversyn. Temaet om at være stærk trods mistro og foragt, som Sherryl behandler i “Winther of fire” og “Tanith“ , uddybes i denne ungdomsroman. Forfatteren skriver i et efterskrift til bogen: “Dette eventyr tilhører enhver tid, selv vores egen; det handler om fordomme og uvidenhed og om en ung kvinde, som anklages uretmæssigt, og som kun gør sig skyldig i én ting – den utilgivelige forbrydelse at være anderledes.”