Sherryl Jordan

journalist Charlotte Haase, iBureauet/Dagbladet Information, 2005.
Main image
Jordan, Sherryl
Foto: Forlaget Klim

Den newzealandske fantasyforfatter Sherryl Jordan har skrevet et hav af ungdomsromaner, der er vidt oversat og har modtaget utallige priser. Men vejen har været turbulent med næsten 30 afviste bøger og en arbejdsskade, der fik læger til at anbefale, at hun helt droppede skriveriet. Herhjemme er hun særligt kendt for serien om troldmandslærlingen Denzil, der lever i middelalderens England, men ved et klodset trylleslag havner i nutiden. Forfatterskabet spænder bredt og kobler teenageproblemer sammen med fantastiske fortællinger fra en mytisk verden, hvor drager hærger, troldmænd rejser i tiden, og det onde kæmper mod det gode. Sherryl Jordans overordnede budskab handler om at turde være anderledes, tro på sig selv og vælge med hjertet.

25149831

Blå bog

  • Født: Den 8. juni 1949 i Hawera, New Zealand.

  • Uddannelse: To års studier i pædagogik.

  • Debut: Rocco, 1990. (Rocco, 1993).

  • Litteraturpriser: Blandt andre Choysa Bursary,1988. AIM Story Book of the Year Award, 1991. Best Children Book of the Year, 1999 og Best translated Book into Flamish Award, 1999.

  • Seneste udgivelse: Den sidste drage. Klim, 2004. (The Hunting of the Last Dragon, 2002).

 

Artikel type
boern

Baggrund

“Det havde aldrig været Denzils mening at være en tyv. Han havde fået at vide, at hvis han gjorde noget, der var ondt, ville det nedsætte hans særlige evner og svække hans trolddomskraft. Han vidste også, at hvis en tyv blev fanget, fik han hugget hænderne af. Så han kaldte sig selv en røver – det lød mere dristigt. Der var noget storslået over ordet røver, hvis man sagde det rigtigt. Mens der var noget lusket ved ordet tyv, noget småt og modbydeligt.”

“Denzil - Troldmandens lærling”, 1995.

Sherryl Jordan voksede op i New Zealand i den lille smukke by Hawera. Her forfattede hun sin første billedbog i en blå notesbog, hun havde fået i fødselsdagsgave som 4-årig. Den handlede om en havfrue, og hun viste den stolt til sine forældre. Lysten til at tryllebinde med fortællinger tog til i skolen, hvor en engelsklærer opfordrede hende til at sende sine historier til et forlag. Det kom der dog ikke noget ud af.

Efter sin skolegang læste Sherryl pædagogik i to år og arbejdede målrettet på at slå igennem som forfatter ved at deltage i skrivekurser. Hun brugte derudover sit kreative talent på at tegne og fik et job som illustrator af Joy Cowleys børnebøger.

Selv debuterede hun i 1984 med billedbogen “The Firewind and the Song”, men var langt fra tilfreds. Kun tre af de 27 billedbøger, hun havde skrevet, blev udgivet, og ikke en eneste af hendes tre romaner. Da hun begyndte på fjerde roman i 1988, besluttede hun sig for, at hvis den ikke blev afsat, ville hun helt droppe skriveriet. Heldigvis blev historien om drengen Rocco, der rejser i tiden, udgivet i 1990, og bogen blev et vendepunkt i karrieren. Ungdomsromanen fik en flot modtagelse, vandt priser og blev oversat til flere sprog.

Musehånd og kampen for at skrive

Efter debuten udgav Sherryl Jordan tre børnebøger og tre ungdomsromaner på kun to år, men så fik hun også konstateret “musehånd”. Lidelsen kan forekomme, hvis man sidder forkert eller rutinepræget og bruger pc-musen for meget. Lægen frarådede hende at skrive, men Sherryl nægtede at acceptere, at hun helt skulle droppe karrieren som forfatter. I stedet besluttede hun sig for udelukkende at koncentrere sig om romaner og undgå billedbøgerne og de mulige opgaver som illustrator. I 1992 udgav hun “Winter of Fire” (“Ildens vinter”, 1994). Hun har senere fortalt, at bogens hovedperson var skyld i, at hun kom på benene igen, fordi historien handler om en fighter.

Sherryl Jordan har kæmpet hårdt for titlen som forfatter, og hendes yndlingsmotto er forfatteren Richard Bachs: “Du er aldrig givet en drøm uden midlerne til at få den opfyldt. Men du er dog nødt til at arbejde for at opnå den.” (Interview på Book Council New Zealand).

Hendes bøger er udgivet verden over og er blevet nomineret til priser i både New Zealand, England, USA, Belgien og Tyskland. Hun bor nu med sin mand i Tauranga, New Zealand.

Den succesfulde debut

Romanen er en ambitiøs ungdomsroman om identitet, forelskelse, løsrivelse, at tage ansvar og finde sin plads i verden.

I 1990 debuterede Sherryl Jordan med ungdomsromanen “Rocco” (“Rocco”, 1993), som handler om en 16-årig dreng, der pludselig bliver voldsomt syg. Han kan ikke længere komme i skole og ligger hele dagen i sengen, hvor feberdrømmene tager ham ind i en anden tid og verden. Da Rocco vågner nogle timer, opdager han, at han har rifter på ryggen dér, hvor han drømte, at han blev angrebet af en ulv. Drømmene bliver stadig mere virkelige, og pludselig kan han ikke vågne længere og komme tilbage til virkeligheden. I stedet begiver sig ind i dalen Anshur hos en stamme, der lever primitivt, og her bliver han udfordret på alt, hvad han ved og kan. Rocco savner i starten sit moderne liv, men det varer ikke længe, før han kommer til at værdsætte den fremmede livsstil. I landsbyen bliver han ikke behandlet som et barn men som en ung voksen. Livet i dalen kræver mod og råstyrke, som han skal bevise, at han besidder.

Forældrene savner han ikke synderligt meget, fordi de altid skændes. På sin rejse lærer han imidlertid om betydningen af at have en familie.

Romanen er en ambitiøs ungdomsroman om identitet, forelskelse, løsrivelse, at tage ansvar og finde sin plads i verden.

Telepati, tidsrejser og gys

Ud over at handle om telepati og tidsrejser, rummer bogen emner som forelskelse, venskab og ensomhed.

Sherryl Jordans anden roman, “The Juniper Game” (“Juniper Spillet”, 1993), udkom i 1991. Den smukke teenagepige Juniper er populær i skolen og kæreste med en af de lækre fyre. Hun ænser slet ikke Dylan - den nye, lidt nørdede dreng i klassen. I det mindste ikke indtil en biologitime, hvor han besvimer, da de skal dissekere en rotte. Juniper bliver bedt om at føre ham til inspektøren, hvor han kan hvile sig. Pludselig falder en af hans tegninger ud af en bog, og Juniper er vildt imponeret over, at han er så dygtig. Straks vil hun have ham til at hjælpe med sit private projekt. Dylan er beæret, da han ikke har nogle venner og også synes, at Juniper er køn og interessant. Ved hjælp af tankeoverføring skal han tegne de ting, hun tænker på. Hun har nemlig telepatiske evner. Projektet lykkes, men langsomt tager legen en uhyggelig drejning: Juniper får kontakt til en engelsk pige fra middelalderen, der beskyldes for at være en heks. Da hun får mareridt om pigen, der skal udsættes for den livsfarlige hekseprøve, går drømmene direkte over til Dylan.

Ud over at handle om telepati og tidsrejser, rummer bogen emner som forelskelse, venskab og ensomhed.

Den uheldige troldemandslærling

Med den humoristiske serie om den 10-årige Denzil henvender Sherryl Jorden sig til den lidt yngre målgruppe. Serien består af “The Wednesday Wizard” fra 1991 (“Denzil - troldmandens lærling”, 1995), “Denzil’s Dilemma” fra 1992 (“Denzils dilemma”, 1996.) og “Denzil’s Great Bear Burglary” fra 1997 (“Denzils bjørnerøveri”, 1998).

Fortællingerne foregår både i det moderne samt det middelalderlige England og handler om den noget forvirrede og grænsesøgende troldmandslærling Denzil. Han lever i år 1291 under troldmanden Valdasors kyndige opdragelse. Som baby blev han efterladt foran troldmandens hjem, og Valdasor oplærer ham i trolddom. Det er dog ikke altid den letteste opgave, for Denzil kommer ofte ud i problemer, som da han ved et uheld bytter om på elskovsmidler på Valentinsdag, tryller folk om til fugle, får grise til at flyve og sender veninder ud på tidsrejser.

Han er nemlig ikke altid særlig god til at bruge trylleformularerne med omhu. En dag modtager Denzil en advarsel fra Moder Viis om, at han skal passe på en drage med ét øje, der kommer til at forfølge ham i en storby på spionsonsdag. Da han ikke er i nærheden af en storby, tror han, at der er tale om et syn for Valdasor, som befinder sig i London. Han ønsker at bruge trolddom til at rejse til London og spole kalenderen et par dage frem, så han kan advare troldmanden. Men han kommer til at overdrive en lille smule, og pludselig befinder han sig i nutidens England. Her møder han den jævnaldrende pige Samantha. Hun bor sammen med sine forældre, tre søskende, en rotte og en kat. Familien MacAllister får sit hyr med at slippe af med den elskelige men rodede Denzil igen.

Denzil-seriens særpræg

Serien om Denzil spiller mere på humor end Sherryl Jordans andre bøger. Da troldmandslærlingen for eksempel i “Denzil - troldmandens lærling” ser Samanthas mor sætte sig ind i en bil og kysse sin mand farvel, tror han, at et uhyre har ædt hende. Han skriger til Hr. MacAllister: “Tøsedreng! Pivede pattebarn! Hent dit sværd og drag ud og red hende!” Han er også så betaget af Star Wars, at han tryller sig selv ind i fjernsynet, men i stedet for at havne på et rumskib, bliver han viklet ind i ledninger og støv.

Denzil skiller sig også ud fra Sherryl Jordans øvrige hovedpersoner ved ikke at være en typisk helt. Han er egoistisk og opfører sig til tider noget forkælet og naivt.

Troldmandslærlingen har taget de danske læsere med storm. Ud af Sherryls forfatterskab er bøgerne om Denzil de mest populære herhjemme. Forlaget Klim oplyser, at hver bog i serien har solgt det dobbelte af hendes andre bøger.

Outsiderpige med ben i næsen

Bogen “Winter of fire” fra 1992 (“Ildens vinter”, 1994) begynder som en dyster fremtidsroman. Verden henligger kold og mørk efter en naturkatastrofe, og beboerne er opdelt i slaver og herskere. Den 16-årige Elsha er brændemærket som en af de Underste. Hver dag skal hun og familien arbejde i en mine med at bryde ildsten for de Udvalgte. De bliver behandlet, som om de ikke har nogen intelligens, sprog eller vilje. De Udvalgte vil ikke engang nedlade sig til at se dem i øjnene.

Elsha er dog ikke sådan at undertrykke. Hun er oprørsk og har særlige evner. En dag hvor hun er på vej til at blive straffet med døden for sin retfærdighedstrang, bortfører en fremmed hende for at bringe hende til Ildherren. Han er samfundets øverste, og at tjene under ham er et stort privilegium. Elsha ønsker ikke længere, at hendes folk skal leve som slaver. Men de Udvalgtes mentalitet er svær at ændre. Ikke nok med at hun tilhører de Underste, hun er også hunkøn, så der er mange kampe at kæmpe, og overalt bliver hun mødt med had og foragt.

Bogen handler om undertrykkelse og apartheid, om at få det bedste ud af en umulig situation og at turde drømme, når alt ser håbløst ud.

“Ildens vinter” er en særlig roman for Sherryl Jordan. Den blev nemlig skrevet efter, at hun havde fået konstateret musehånd og blev frarådet at skrive igen. I bogens forord fortæller Sherryl om hovedpersonen Elsha: “Hun var ubønhørlig, karismatisk og havde en krigers sjæl. Det var hendes fortjeneste, at jeg nægtede at acceptere, at min karriere som forfatter var slut – hendes fortjeneste at jeg trak mig selv op af fortvivlelse og sorg og skrev igen.”

Den forældreløse ulvetæmmer

Ligesom bogen “Winther of fire” beskriver “Tanith” fra 1994 (“Ulvepigen Tanith”, 1996) også en stærk og udstødt teenagepige i en eksotisk verden i en fjern for- eller fremtid. Den 16-årige Tanith bliver kaldt Ulvepigen og er ikke som de andre i landsbyen. Hun er mørkere og forældreløs. Det fortælles, at hun voksede op blandt ulve i skoven. Da høvdingens datter døde, og han så en forladt pige blandt ulve, opfattede han det som et tegn fra himmelen. Ulvene blev dræbt, og han tog pigen hjem til sin kone, der elskede hende som en adoptivdatter. Men det er ikke let at være anderledes i et lille indædt samfund. Tanith bliver hånet og foragtet, men ligesom Elsha i “Winther of fire” har hun en utrolig selvopholdelsesdrift, oprørstrang og tro på, at hun har fortjent bedre. Mange mener, at hun er under deres rang og burde være slave. Men så længe høvdingen har noget at sige, bliver hun behandlet godt. Da hendes adoptivmor dør, ændrer tingene sig drastisk. Høvdingen får en ny, ondskabsfuld kone, der får Tanith til at flygte ud i skoven og opsøge ulvene, som tager imod hende som en mistet ulveunge. Hun er splittet, for hun er meget tiltrukket af en ung høvdingesøn fra nabobyen, som har erklæret hende sin kærlighed, og hun må foretage et valg mellem at leve et liv blandt mennesker eller ulve.

Kampen mellem det gode og det onde

Tematisk handler bogen om at blive voksen og løsrive sig fra sine forældre.

Bogen “Sign of the Lion” fra 1995 (“Løvens Tegn”, 1996) bygger på den klassiske eventyrstruktur og kampen mellem det gode og onde. Romanen handler om pigen Minstrel, der bliver tvunget væk fra sine forældre. Minstrels far var ved at miste sin kone under en hård fødsel og tog over til den gamle dame Griselda, der har halvmåner i stedet for pupiller. Hun er god til urter og berygtet for sine alternative kræfter. Som tak for hjælpen ønsker Griselda det ufødte barn, når hun bliver ældre. Minstrels far giver hånd på det uden at fortælle om pagten til sin kone. Som årene går, tror og håber han, at Griselda har glemt alt om aftalen. Men på datterens 12 års fødselsdag kommer Griselda og kræver sin ret. Minstrel forbander sin far og føler sig svigtet og alene i den afsides skov hos den fremmede kone. Hun har imidlertid en skytsengel, der hedder Elmo. Han lærer hende at spille på fløjte og er hendes ven og vogter, men han kan ikke beskytte hende helt mod Griselda.

Der er dog nogle fordele ved hendes nye liv. Minstrel har altid ønsket at føre et folk og være stor, og Griselda puster til disse drømme. Hun giver hende magt ved at oplære hende i sort magi med henblik på at komme fjenden til livs. Men Minstrel oplever en indre konflikt og kommer i tvivl om, hvem fjenden egentlig er, for Griselda og Elmo er på hver deres side. Mens Elmo er den gode kraft, der kæmper i løvens tegn, repræsenterer Griselda dragen, der tilbeder det onde. Minstrel må granske sit hjerte for at vælge den rigtige side.

Tematisk handler bogen om at blive voksen og løsrive sig fra sine forældre. Minstrel skal lære at stå på egne ben og foretage de rette valg. I takt med at hun bliver mere moden, bliver hun også i stand til at tilgive og sætte andre før sig selv.

Døvstum og misforstået

Den prisbelønnede “The Raging Quiet” fra 1999 (“Rasende stilhed”, 2000) er en tyk roman henvendt til unge. Den 16-årige Marnie arbejder på en herregård, men da faderen kommer ud for et slagtilfælde og mister evnen til at tale og fungere normalt, tager hendes liv en drastisk drejning. For at forhindre familien i at gå fra hus og hjem er hun nødt til at tage en mands arbejde. Marnie er utrolig smuk, og det er svært for hende at få lov til at gå i fred for de unge mænd på gården. Herremandens søn, Sir Isake Isherwood, er også voldsomt betaget af hende, og hun føler sig nødsaget til at sige ja til ægteskab, selvom hans yngste datter er ældre end Marnie.

De flytter fra hendes hjemegn til landsbyen Tocurra. Først glæder Marnie sig til at komme væk, men prisen er høj. Hendes ægtemand viser sig at være både grov og fordrukken. Marnie lider under hans kys og kærtegn, hvilket blot får ham til at være endnu mere voldsom. Da han dør, giver landsbyboerne hende skylden, og hun må leve som udstødt. Det eneste lyspunkt er præsten, fader Brannan, som forsvarer hende og bliver en god ven. I sin ensomhed knytter hun sig også til den udstødte unge mand, der går under navnet Rabler, fordi folk mener, han er rablende gal og djævlebesat. De pisker ham, fordi han er anderledes og ikke har noget sprog. Men Marnie giver ham det nye navn Ravn og finder ud af, at han blot er døvstum. Sammen udvikler de et tegnsprog, men deres fællesskab og sære tegn bestyrker bare de lokales mistanke om, at Marnie må besidde heksekraft.

Forfatteren trak på egne erfaringer, da hun skrev om Marnies kommunikationsproblemer med den døve Ravn: “Jeg arbejdede i mange år med helt døve børn på skoler og talte med dem på tegnsprog. Marnies kontakt med Ravn – hendes problemer, frustration, fortvivlelse, glæde og triumf – er alle sammen ting, jeg har oplevet.” (Sherryl Jordan: “Rasende Stilhed”, 2000).

Bogen er en smuk kærlighedshistorie om en selvstændig og modig pige, der ikke er bange for at sætte sig op imod fordomme og snæversyn. Temaet om at være stærk trods mistro og foragt, som Sherryl behandler i “Winther of fire” og “Tanith“ , uddybes i denne ungdomsroman. Forfatteren skriver i et efterskrift til bogen: “Dette eventyr tilhører enhver tid, selv vores egen; det handler om fordomme og uvidenhed og om en ung kvinde, som anklages uretmæssigt, og som kun gør sig skyldig i én ting – den utilgivelige forbrydelse at være anderledes.”

Fantasy og helteprøve

Romanen er en både alvorlig og sjov historie om mod, venskab og spirende forelskelse. Om at miste alt og alligevel komme videre. Det er også en historie, der trækker på fantasy-genrens obligatoriske helteprøve.

Middelalderhistorien “The Hunting of the Last Dragon” fra 2002 (“Den sidste drage”, 2004) fortælles gennem Jude, der er uduelig med en bue, ikke særlig køn og en værre kluddermikkel overfor landsbyens kønne pige Prue. En dag er Jude ude på tur, og da han kommer tilbage, finder han landsbyen i ruiner og sin familie brændt ihjel. Den eneste forklaring på ulykken er dragen, som hærger egnen.

25149831

Jude rammes af en dyb sorg, ensomhed og angst, og han aner ikke, hvad han skal gøre. Et omrejsende marked kommer forbi, og gøgleren Tybalt tager Jude til sig. En af markedets attraktioner er Lizzie Lillefod, som holdes i bur og udstilles som vanskabning. Pigen, hvis rigtige navn er Jing-wei, er kineser, som var et ukendt syn i middelalderens England. Da ydmygelserne bliver for voldsomme, flygter Jude og Jing-wei sammen, hvilket bliver starten på en lang rejse gennem ukendt land. Opholdet hos den gamle kone Lan er en hård prøvelse for Jude, men dog intet at regne mod den jagt på dragen, som venter forude.

Romanen er en både alvorlig og sjov historie om mod, venskab og spirende forelskelse. Om at miste alt og alligevel komme videre. Det er også en historie, der trækker på fantasy-genrens obligatoriske helteprøve. Jude er en atypisk helt, som det er let at identificere sig med. Han er ikke overjordisk og uovervindelig, men en smule usikker og naiv. Pacificeringen af den morderiske drage er hans chance for at bevise sin manddom.

 

 

Beundringsværdige hovedpersoner

Sherryl Jordans bøger kombinerer handlingstunge og realistiske scenarier med rig fantasi og flyvende drager. Hun skriver fantasy-litteratur med historiske miljøbeskrivelser og mytisk symbolik, samtidig med, at hun behandler hverdagsemner som ensomhed, forelskelse og forældreløshed. I et interview fortæller hun: “Alle mine bøger forsøger at formidle den viden, som livet har givet mig. Jeg håber at inspirere læsere og både få dem til at gå ind i sig selv og indse, at der er mere mellem himmel og jord. At der ikke er grænser mellem det håndgribelige og det mystiske, det virkelige og den sandhed, vi forestiller os.” (Gale Literary Databases).

Overordnet er hendes bøger fortalt gennem unge mennesker, der på en eller anden måde er anderledes. De har en særlig evne og bliver ofte mødt af misbilligelse, men i løbet af fortællingen får de oprejsning. Ved at vise særligt mod og stole på egne instinkter, træder de i karakter. For det meste bliver de til sidst accepteret af det omgivne samfund uden at gå på kompromis med egne værdier. Sherryl har udtalt: “Jeg har gjort mine personer beundringsværdige, fordi jeg mener, at unge har brug for helte. Jeg håber, mine historier åbner døre. Jeg håber, at de ikke er svar men spørgsmål.” (Biography Ressource Center).

Sherryl Jordan beskriver ofte unge, der er uforstående overfor snæversynethed og ondskab. De accepterer ikke, at fordomme og løgne får lov til at dominere, og kæmper for at ændre samfundsstrukturen og menneskets sind.

Videre læsning

Læsere, der er vilde med Sherryl Jordans humoristiske og fantasifulde fortællinger, kan fordybe sig i den populære fantasylitteratur, som biblioteker og boghandlere bugner af ikke mindst efter filmtrilogien “Ringenes Herre” 's enorme popularitet.

Mere specifikt kan fans af den forældreløse og splejsede troldmand Denzil glæde sig over J.K. Rowlings serie om Harry Potter. Hvis man er til fantasygenrens dyrkelse af helteskikkelsen, hvor et ungt menneske sættes på prøve for at bevise sit værd, så er - Emily Roddas - forfatterskab også et godt bud. For eksempel serien om drengen Rowan, der er en svækling og ikke særligt værdsat i sin landsby. Da en gruppe bliver sat sammen for at redde byen fra udtørring, fortryller heksen Sheeba kortet, så gruppen bliver nødt til at tage Rowan med. Han er nemlig den eneste, som kan læse kortet.

Den lidt ældre aldersklasse, der holder af Sherryl Jordans fortællinger om telepati og hekseforfølgelser, kan med fordel læse Celia Rees romaner “Mary – heksens datter” og “Troldkvinden”.  Her fortælles om heksen Mary og hendes liv, oplevet gennem en pige, der lever flere hundrede år senere.

Bibliografi

Billedbøger

Jordan, Sherryl:
The Firewind and the Song. 1984.
Jordan, Sherryl:
Matthew’s Monsters. 1986.
Jordan, Sherryl:
No problem Pomperoy. 1988.

Børnebøger

Jordan, Sherryl:
Kittens. 1989.
Jordan, Sherryl:
The Wobby Tooth. 1989.
Jordan, Sherryl:
Babysitter Bear. 1990.

Ungdomsromaner

Jordan, Sherryl:
Rocco. 1993.
Jordan, Sherryl:
Juniper Spillet. 1993. (The Juniper Game. 1991).
Jordan, Sherryl:
Ildens vinter. 1994. (Winter of Fire. 1992).
Jordan, Sherryl:
The Other Side of Midnight. 1993.
Jordan, Sherryl:
Ulvepigen Tanith. 1996. (Tanith. 1994).
Jordan, Sherryl:
Løvens Tegn. 1996. (Sign of the Lion. 1995).
Jordan, Sherryl:
Healeren. 1999. (Secrect Sacrament. 2001).
Jordan, Sherryl:
Rasende stilhed. 2000. (The Raging Quiet. 1999).
Jordan, Sherryl:
Den sidste drage. 2004. (The Hunting of the Last Dragon. 2002).

Serien om Denzil

Jordan, Sherryl:
Denzil - troldmandens lærling. 1995. (The Wednesday Wizard. 1991).
Jordan, Sherryl:
Denzils dilemma. 1996. (Denzil’s Dilemma. 1992.)
Jordan, Sherryl:
Denzils bjørnerøveri. 1998. (Denzil’s Great Bear Burglary. 1997).

Om forfatterskabet

Links

Forlaget Klim har oversat en del af Sherryl Jordans bøger. Hjemmesiden giver mulighed for at checke, om der er nye oversættelser på vej.
Her kan man finde et interview med forfatteren og en biografi.
med forfatterens bøger.
- interview med Sherryl Jordan.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Sherryl Jordan