Digtsamlingen ”Dagugleøjne”, 2011, er et udvalg af Susanne Jorns poesi, der spænder fra debutdigte fra ”Splinterne” (1970) til stykker skrevet over de følgende fire årtier, plukket af kritikeren Lars Bukdahl. Naturen og sansningen af den udgør bærende emner. Det træder frem i digte som ”Forfængelighed” og ”Carte blanche”. I førstnævnte bliver en slyngplante oplevet af et åbenlyst personligt sansende blik, idet ”dristighed” bruges til at beskrive dens fremtræden; et ord man i reglen ville sætte på mennesker. I ”Carte blanche” er det bregner, der menneskeliggøres af digterens syn, de ”ruller sig ud i grøngult selvforsvar”, som kunne de være bevidste om en nærværende trussel.
28787529
I digtene ”styrtninger (IV)” og ”styrtninger (V)” vendes sansningen mod kroppen og går tæt på læber, trommehinder, næsehår, hvad der kommer ud (sæd, latter) og tages imod (lys, dufte). Hvor styrtninger-digtene skildrer den vitale krop, er det fysiske nedbrud et motiv i det længere digt ”Døden på afstand”. Digterstemmen mindes en far, der ligger for døden på hospitalet. Men det er ikke blot faren, der har ”indsunkne øjne” og ”rystende nikotinfingre”, kroppens svigt forplanter sig til den sørgende jeg-fortæller. Hun bliver bragt ud af balance og ”føler canceren overalt”.
Kroppen som tema – det levende – optræder sammen med digte om, hvad kroppen kan skabe: Kunsten. Men kunstnerens afhængighed af naturen betones, eksempelvis i ”I. Svavar”. Der ville slet ikke være lys i atelieret, så man kunne male, hvis det ikke var for solen.
Et af Jorns virkemidler, som er iøjnefaldende i ”Dagugleøjne”, er brugen af ord, der stikker ud fra resten af digtet. Det kan være udenlandske ord og vendinger (”satisfaction” ”I want you”, ”par avion”,) eller fremmedord (palimpsest, ikonoklast, stigmata), der nægter at indordne sig i et ellers nudansk terræn. Ved at gøre dette skærper forfatteren læserens bevidsthed om, at digtene er en kæde af valg – hov, hvorfor valgte hun det mærkelige ord – ligesom hun forstærker ordenes visuelle side. For den læser, der ikke kender betydningen af for eksempel ordet stigmata, fungerer ordet hovedsagelig som bogstaver, en grafisk form på papiret, en lille skulptur.