James Joyces ”A Portrait of the Artist as a Young Man” (”Portræt af kunstneren som ung mand”, 2009) blev udgivet som føljeton i det litterære tidsskrift The Egoist fra februar 1914 til september 1915. I 1916 udkom romanen i bogform.
Bogen består af fem kapitler, som i kronologisk rækkefølge skildrer hovedpersonen Stephen Dedalus’ opvækst i et katolsk Dublin, ungdommens seksuelle begær og oplevelse af synd og skam, hans opgør med den religiøse opdragelses snærende bånd, brud med sin familie og sit fædreland, og hans kamp for at blive et frit og selvstændigt menneske. Historien, der har et markant selvbiografisk islæt, er fortalt med en tredjepersons fortæller med indre synsvinkel og følger i sin skildring sin hovedpersons alder. I det første kapital er det således tydeligt et barns oplevelser og begrebsverden: ”Når man gør sengen våd, bliver det først varmt og så koldt. Hans mor lagde gummilagenet på. Det var det, som lugtede så underligt. Hans mor lugtede bedre end hans far.” (s. 7), eller: ”Hvad var der efter universet? Ingenting. Men var der noget rundt om universet, så man kunne se hvor det holdt op, for ingentingstedet begyndte?” (s. 17).
Joyce skildrer hovedpersonens mentale og psykologiske udvikling fra dreng til mand med fokus på både sanseoplevelser og refleksioner. Der er tale om en udviklingsroman eller en ”sprogligt-sanselig rejse ind i og gennem en ung mands sind.” (Erik Skyum-Nielsen: Sjælens flugt mod frihed. Information, 2009-06-11). Stilistisk ser man her de første antydninger af de teknikker, som siden hen skal blive kendetegnende for Joyce såsom gengivelse af bevidsthedsstrømme og indre monolog.
Tematisk handler romanen bl.a. om at være tro mod sig selv. Der er desuden tale om en kunstnerroman om hovedpersonens udvikling hen imod at blive mere bevidst om sig selv ikke kun som menneske men også som kunstner: ”Jeg vil ikke tjene noget, som jeg ikke længere tror på, hvad enten det kalder sig mit hjem, mit fædreland eller min kirke: jeg vil forsøge at udtrykke mig så frit og så helt som jeg kan i en eller anden livsform eller kunstform.” (s. 274)
Den amerikanske filminstruktør Joseph Strick lavede i 1977 en filmatisering af romanen.