July har sin helt egen stemme i litteraturen, og det er svært at sammenligne hende med andre skønlitterære forfattere. Der er noget i hendes fortællestemme, en ironi og underliggende, tør humor, der minder mere om essayister som David Sedaris og Caitlin Moran.
Men Julys optagethed af koblingen mellem køn, sex og skamfuldhed og af fantasier og drømme, der antager en styrke, der bliver normbrydende, kan minde om danske forfattere som Iben Mondrup og Hanne Højgaard Viemose. Hanne Højgaard Viemoses ”Mado” (2015) beskæftiger sig således også med en kvinde, der på alle måder stikker ud og stikker af, sætter sig uden for samfundets normer og følger en lidenskab, der både er livgivende og destruktiv. Viemose skriver i en tone, der er anderledes hård, men her er der også en fortællestemme, der er humoristisk og personlig og gerne omtaler skamlæber og død i samme åndedrag.
Iben Mondrups ”En to tre - Justine” (2012) ligger genremæssigt et helt andet sted end Miranda Julys bøger, men i denne roman møder man også en lidt ekstrem kvinde, på kant med sig selv og med de forventninger, der stilles til hende, og måske er hun kun ekstrem, i og med, hun følger sit instinkt, og det er dette fokus på instinktet, på kroppen og det fysiske, Mondrup har til fælles med July.