Miranda July

Miranda July er født i 1974 og voksede op i universitetsbyen Berkeley, lige uden for San Francisco i Californien. Begge forældre er forfattere og har et lille New Age-forlag, der har specialiseret sig i bøger om alternativ sundhed og spiritualitet. Allerede som barn begyndte July at skrive små teaterstykker, som hun selv opførte. De var altid en blanding af noget fantasifuldt og noget meget hverdagsagtigt – en kombination, der også præger hendes værker i dag. Som sekstenårig satte hun sit første professionelle stykke, ”The Lifers”, op på et lokalt teater. Senere gik hun på universitetet i Santa Cruz i halvandet år, indtil hun forelskede sig i en kvinde og flyttede med hende til Portland.

July beskriver tiden i Portland som noget, der i høj grad har formet hende som kunstner. Hun blev involveret i riot grrl-bevægelsen og begyndte at lave performances og kortfilm, ofte med et feministisk islæt. Der er en intensitet fra den tid, som præger hendes bøger i dag. ”Jeg kastede mig ind imellem også lidt ud i nogle voldsomme ting, da jeg var yngre. Og det var ikke helt usandsynligt, at man fysisk kom op at slås med nogen, hvis man var i byen, og der var en fyr, der opførte sig idiotisk. Sådan var den flok, jeg hang ud med.” (Elizabeth Day: Miranda July: I had some rough episodes when I was younger. The Observer, 2015-02-08. Egen oversættelse).

I 2005 kom Julys første film, ”Me and You and Everyone We Know”. Filmen blev et kulthit og indeholder meget af den skæve humor, der også er blevet Julys særkende som forfatter. Siden novellesamlingen ”No One Belongs Here More Than You”, der udkom i 2007, har July skrevet på debutromanen, mens hun samtidig har lavet film nummer to, ”The Future” (2011), designet en app, Somebody, i samarbejde med modehuset Miu Miu, lavet e-mail projektet We Think Alone (som inkluderer e-mails om forskellige emner fra Miranda Julys venner, deriblandt Lena Dunham, Kirsten Dunst, Sheila Heti og den danske kunstner Danh Vo) og er blevet mor. I et af Miranda Julys senere projekter, teaterperformancen ”New Society”, beder hun publikum om, sammen med hende, at være med til at etablere et nyt samfund på scenen.

I 2024 udgav hun ”På alle fire” om en kvindelig kunstner, der midt i livet begynder at stille spørgsmål til alle vedtagne sandheder, ikke mindst sin egen lyst og kreativitet.

Miranda July bor i Los Angeles med sin mand, filminstruktøren Mike Mills, og deres fælles søn. 

I 2024 udgav Miranda July romanen ”All Fours” (”På alle fire”, 2024) om en 45-årig kvindelig kunstner, der bor med sin mand og deres binære barn i Los Angeles. På papiret har hun alt, hun nogensinde har drømt om, men hun drømmer alligevel om mere end skemalagt sex og daglige madpakker. Da hun en dag beslutter sig for at køre tværs over USA til New York, går der kun en halv time, før hun drejer ind på en tankstation og stopper turen. En ung, smuk mand vasker hendes forrude, og det begær, han vækker i hende, får hende til at tjekke ind på det lokale motel og sætte alt ind på at møde ham igen. Han viser sig at hedde Davey og være med på en grundig flirt, men han har også en forlovet, der er indretningsarkitekt, og som han sparer sammen til et hus sammen med. Kvinden hyrer Daveys kæreste til at genindrette motelværelset i dyre materialer, og på den måde bliver hun sponsor for deres drøm.

139812689

Mens hun går og drømmer om sex med Davey, sender hun beskeder hjem til mand og barn om sin forestillede rejse til New York. Ingen har tilsyneladende lugtet lunten, og jeg-fortælleren får tid til at dykke ned i sine tanker og længsler og går på opdagelse i, hvad det vil sige at være midaldrende og for første gang være for gammel til noget. En form for panik sætter ind i forhold til at nå alt det, hun gerne vil i livet, og det perspektiverer hendes liv som skabende kunstner og som kvinde, som mor og hustru og veninde.

Da hun endelig kommer hjem igen, bliver det tydeligt, at hun ikke kan fortsætte sit liv som før. Med sin mands accept får hun en friaften om ugen, hvor hun tager tilbage til motelværelset for på den måde at holde drømmen om Davey – og det frie liv – i live. Samtidig er hun ude i overvejelser om ægteskabets eksistensberettigelse, hun samler fakta om overgangsalder fra veninder og forskere, og hun længes desperat efter at bryde ud af faste former og normer.

”På alle fire” er fortalt i en hektisk og snakkende form, og selvom der er flere fantasier om sex end egentlig sex i romanen, er den grundlummer og fuld af (uforløst) begær. July giver stemme til alle de facetter af et midaldrende kvindeliv, man næsten kan forestille sig, der er ingen dogmer, ingen tabuer og ingen skam i denne livlige og humoristiske tour-de-force af en midtlivsfortælling.