miranda july
Foto: Politikens forlag

Miranda July

journalist, cand.mag. Betty Frank Simonsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
miranda july
Foto: Politikens forlag
Main image
July, Miranda
Foto: BFA / Scanpix

Indledning

Miranda July bliver ofte kaldt en ”skæv” og ”quirky” kunstner, men hun skriver om dystre længsler og eksistentiel ensomhed med tidløs præcision og mod. Hun er en prisvindende filminstruktør og performancekunstner, som i 2007 sprang ud som forfatter med den meget roste novellesamling ”Ingen har hjemme her mere end du”. I 2015 udkom debutromanen, ”Den første onde mand”.

 

51913302

Blå bog

Født: 15. februar 1974 i Barre, Vermont, USA.

Uddannelse: Droppede ud efter første år på UC Santa Cruz.

Debut: No One Belongs Here More Than You. 2007.

Litteraturpriser: Frank O’ Connor International Short Story Award, 2007.

Seneste udgivelse: Den første onde mand. Politiken, 2015. (The First Bad Man, 2015). Oversat af Olga Ravn og Line Miller. Roman.

Inspiration: July er meget inspireret af sin vennekreds, der inkluderer forfattere som Sheila Heti og sanger/skuespiller Carrie Brownstein. I forbindelse med tilblivelsen af ”Den første onde mand”, læste hun ”Breed: A novel” af Chase Novak, som inspirerede hende til at konstruere et mere pageturner-agtigt plot. 

 

miranda

Artikel type
voksne

Baggrund

”Knægten gjorde brug af gummiskraberen med en elskværdig præcision, der lod én vide, at dette job ikke blot var inden for hans interessesfære, det var simpelthen drømmejobbet, det eneste, han nogensinde havde ønsket sig. Tra-la-la. Da vi forlod tankstationen, så jeg ud gennem den perfekte, nyvaskede rude og over på teenageren og tænkte: Jeg burde være sammen med ham i stedet.”
”Ingen hører hjemme her mere end du”, s. 35-36.

Miranda July er født i 1974 og voksede op i universitetsbyen Berkeley, lige uden for San Francisco i Californien. Begge forældre er forfattere og har et lille New Age-forlag, der har specialiseret sig i bøger om alternativ sundhed og spiritualitet. Allerede som barn begyndte July at skrive små teaterstykker, som hun selv opførte. De var altid en blanding af noget fantasifuldt og noget meget hverdagsagtigt – en kombination, der også præger hendes værker i dag. Som sekstenårig satte hun sit første professionelle stykke, ”The Lifers”, op på et lokalt teater. Senere gik hun på universitetet i Santa Cruz i halvandet år, indtil hun forelskede sig i en kvinde og flyttede med hende til Portland. July beskriver tiden i Portland som noget, der i høj grad har formet hende som kunstner. Hun blev involveret i riot grrl-bevægelsen og begyndte at lave performances og kortfilm, ofte med et feministisk islæt. Der er en intensitet fra den tid, som præger hendes bøger i dag. ”Jeg kastede mig ind imellem også lidt ud i nogle voldsomme ting, da jeg var yngre. Og det var ikke helt usandsynligt, at man fysisk kom op at slås med nogen, hvis man var i byen, og der var en fyr, der opførte sig idiotisk. Sådan var den flok, jeg hang ud med.” (Elizabeth Day: Miranda July: I had some rough episodes when I was younger. The Observer, 2015-02-08. Egen oversættelse.)

I 2005 kom Julys første film, ”Me and You and Everyone We Know”. Filmen blev et kulthit og indeholder meget af den skæve humor, der også er blevet Julys særkende som forfatter. Siden novellesamlingen ”No One Belongs Here More Than You”, der udkom i 2007, har July skrevet på debutromanen, mens hun samtidig har lavet film nummer to, ”The Future” (2011), designet en app, Somebody, i samarbejde med modehuset Miu Miu, lavet e-mail projektet We Think Alone (som inkluderer e-mails om forskellige emner fra Miranda Julys venner, deriblandt Lena Dunham, Kirsten Dunst, Sheila Heti og den danske kunstner Danh Vo) og er blevet mor. Miranda Julys seneste projekt er en teaterperformance, ”New Society”, hvor hun beder publikum om, sammen med hende, at være med til at etablere et nyt samfund på scenen. Hun bor i Los Angeles med sin mand, filminstruktøren Mike Mills, og deres fælles søn. 

Ingen har hjemme her mere end du

”Det mest skræmmende finder altid sted, lige før jeg vågner. Jeg kravler rundt, og så lige pludselig kommer jeg i tanke om det: Det var mange år siden, at der var jordskælv. Denne smerte, denne døen, det er bare helt normalt. Sådan er livet bare. Så går det op for mig, at der faktisk slet ikke var noget jordskælv. Sådan er livet bare, splintret, og det er vanvittigt af mig at håbe på noget andet.”
”Ingen har hjemme her mere end du”, s. 32.

Julys debutbog, novellesamlingen ”No One Belongs Here More Than You” (2007) (”Ingen har hjemme her mere end du”, 2015), er fuld af ensomme, isolerede skikkelser, der desperat forsøger at nærme sig andre mennesker, men hele tiden stoppes af egne hæmninger eller forskruede forventninger. Som fortælleren i ”Drengen fra Lam Kien”, der har svært ved at forlade sit hus: ”Angsten rammer mig omtrent syvogtyve trin fra huset, lige ved enebærbusken” (s. 89), men som netop ved enebærbusken får øjenkontakt med kosmetologens søn overfor og indleder en besynderlig samtale med den unge dreng.

Relationerne mellem Julys personer lader sig ikke begrænse af ting som alder eller køn, klasseforskelle eller landegrænser. I en af fortællingerne er en midaldrende kvinde besat af Prins William. I en anden, ”Noget, der kan klare sig uden noget andet”, er det forholdet mellem to unge veninder, der sættes under lup. Efter high school rejser fortælleren og en veninde, Pip, til Portland. Pip har fået en plan: ”Vores målgruppe var velhavende kvinder, der elskede andre kvinder. Fandtes der mon noget sådant? Vi ville også godtage en kvinde med moderate midler, som havde sparet penge sammen.” (s. 62). Der er hele tiden en uudtalt spænding mellem de to veninder, der udleves gennem andre mennesker, og som så ofte i Julys historier smelter virkelighed og fantasi sammen i fortællerens indre. Novellen er en coming of age-historie, men samtidig en fortælling om tabet af den første, store kærlighed.

51863453

Samlingens sidste fortælling, ”Hvordan man fortæller historier til børn”, er en slags forløber til debutromanen. Mange af de temaer, der interesserer July, slås an i denne novelle. De umage og ofte lidt upassende relationer mellem mennesker, der er elskende, rivaliserende og mange andre ting på samme tid.

Det er mødet mellem det helt almindelige liv og det absurde, der interesserer Miranda July. Novellesamlingen er således fuld af helt almindelige mennesker, der styres af helt almindelige, absurde og ofte skamfulde drømme og længsler.

Den første onde mand

”Du må prøve ikke at basere din beslutning på det her lokale, det er ikke repræsentativt for verden som sådan. Et sted har solen lagt sig varmt på et smidigt blad, skyer skaber formationer og skifter form igen og igen, et spindelvæv er brudt itu, men virker stadig. Og i fald han ikke var fan af naturen, tilføjede jeg: Og så er det en virkelig vild tid, når det handler om teknologi. Du får garanteret din egen robot, og det bliver helt normalt.”
”Den første onde mand”, s. 168.

Det, der skulle blive til romanen ”The First Bad Man” fra 2015 (”Den første onde mand”, 2015), begyndte på et stilhedsretreat. Her blev July meget betaget af en ældre, maskulint udseende kvinde, som ved retreatets afslutning viste sig at være helt anderledes, end hun havde taget sig ud i Julys fantasi. Forlægget til hovedpersonen i Julys roman, Cheryl Glickman, var født.

Det, der er bemærkelsesværdigt ved ”Den første onde mand”, er forholdet mellem midaldrende, forsigtige Cheryl og unge, voldsomme Clee, der indledningsvist indtager rollerne som henholdsvis vært og gæst, hvorefter de bliver en slags fjender, så mor og datter, og til slut, på sin vis, kærester. Cheryl Glickman er en klassisk July-karakter: Selvanalyserende og neurotisk, grænsende til det patetiske. Hun er single og lever til dels i en selvopfunden verden, hvor hun har et forhold til den ældre Philip fra sit arbejde og kan kommunikere telepatisk med babyer, hun møder på gader og stræder. ”Er du Kubelko Bundy?” spørger hun, hvis hun genkender en gammel sjæl i øjnene på en forbipasserende baby.

Cheryl arbejder i en non-profit organisation, der beskæftiger sig med selvforsvar for kvinder og går med til at lade chefens datter Clee flytte ind hos sig et stykke tid. Tyveårige Clee er på mange måder Cheryls diametrale modsætning. ”Hun var en kvinde. Så meget kvinde, at jeg i et kort sekund kom i tvivl om, hvad jeg selv var.” (s. 26-27).

51913302

Clee vender op og ned på Cheryls vante systemer, og hun er sågar fysisk truende. Inspireret af nogle af selvforsvarsvideoerne fra Cheryls arbejde begynder de to kvinder at slås med hinanden, og igennem det ekstremt fysiske, ind imellem voldelige, forhold til Clee, begynder Cheryl at give sig mere hen til verden og kærligheden. ”En gang imellem så jeg på hendes sovende ansigt, dets levende kød, og blev overvældet af, hvor risikabelt det var at elske noget levende. Hun kunne dø af noget så simpelt som vandmangel. Det virkede kun en anelse sikrere end at forelske sig i en plante.” (s. 205).

”Den første onde mand” handler om hengivelse og overgivelse. Hengivelsen til et andet menneske og overgivelsen til verden med alle dens lurende farer og smertepunkter, hvor man bliver slået i stykker igen og igen, men hele tiden heles. 

Genrer og tematikker

De fleste af Julys personer har det med at leve meget i deres hoved. Cheryl fra debutromanen lever i en fantasi om det ældre bestyrelsesmedlem Philip fra sit arbejde, og de fleste af kvinderne fra novellesamlingen er lidt ensomme eksistenser, der har svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. Sammensmeltningen mellem de to sfærer virker som et eksistentielt vilkår for July: ”Jeg tænker ikke på det som fantasi, men som en anden, men stadig præcis fortolkning af, hvad der sker. Jeg kan ikke lide ideen om, at jeg skulle gå rundt med fantasifulde drømme. Jeg lægger bare mærke til nogle andre detaljer og tænker mere over dem, end mange andre bliver opfordret til. Og det ender med at virke som magisk realisme i min kunst. Men det er mere et spørgsmål om, hvad man fokuserer på.” (Ditte Giese: Sex-fantasier fra en cool cat. Politiken, 2015-08-29. Egen oversættelse).

Samtidig med dette fokus på det forestillede er Julys tekster dog fulde af krop og kød. Sex og slåskampe. I Julys tekster er sex ikke bare det, der finder sted i et romantisk forhold mellem to nyforelskede, det eksisterer hele tiden i stort set alle relationer. Ind imellem på en glædesfuldt og nydelsesrig måde, ofte på en skamfuld og mere kompleks måde. Det seksuelle er en konstant, fordi hverken krop eller tanke kan tæmmes, selv om vi ofte forsøger på det. Det er spændingsfeltet mellem det tæmmede og det tøjlesløse, der optager July. Cheryls forsøg på at leve et nemt og ukompliceret liv uden skarpe kanter, der konstant udfordres af hendes begær efter sjuskede og uordentlige Clee. Den unge piges forelskelse i veninden, som hun desperat forsøger at undertrykke, men som presser hende ud i en stadigt mere selvdestruktiv adfærd.

Hos July er den fysiske tiltrækning på den måde ikke blot spændende og god. Den er dyster og mærkelig, og den munder ind imellem ud i vold. Fordi volden kan være et menneskes desperate forsøg på at nærme sig den anden. Derfor er Julys kvinder på mange måder mere nuancerede og komplekse, mere pinlige og besynderlige, end så mange andre kvinder, vi møder i litteraturen. De er ofte midaldrende, en smule grænseløse, og så længes de efter et andet liv. Efter at nærme sig et andet menneske. Hun er ikke bange for det skamfulde og ydmygende.

Om kvinderne i sine bøger siger hun selv: ”Jeg vil udvide det kvindelige territorium. Jeg tror ikke på, at alverdens ikkebegærede kvinder går rundt og hader sig selv. Der er en stor magt i det uattraktive. Hvis man ikke skammer sig over det og kan lide sig selv, på trods”. (Ditte Giese: Sex-fantasier fra en cool cat. Politiken, 2015-08-29. Egen oversættelse).

Beslægtede forfatterskaber

July har sin helt egen stemme i litteraturen, og det er svært at sammenligne hende med andre skønlitterære forfattere. Der er noget i hendes fortællestemme, en ironi og underliggende, tør humor, der minder mere om essayister som David Sedaris og Caitlin Moran.

Men Julys optagethed af koblingen mellem køn, sex og skamfuldhed og af fantasier og drømme, der antager en styrke, der bliver normbrydende, kan minde om danske forfattere som Iben Mondrup og Hanne Højgaard Viemose. Hanne Højgaard Viemoses ”Mado” (2015) beskæftiger sig således også med en kvinde, der på alle måder stikker ud og stikker af, sætter sig uden for samfundets normer og følger en lidenskab, der både er livgivende og destruktiv. Viemose skriver i en tone, der er anderledes hård, men her er der også en fortællestemme, der er humoristisk og personlig og gerne omtaler skamlæber og død i samme åndedrag.

Iben Mondrups ”En to tre - Justine” (2012) ligger genremæssigt et helt andet sted end Miranda Julys bøger, men i denne roman møder man også en lidt ekstrem kvinde, på kant med sig selv og med de forventninger, der stilles til hende, og måske er hun kun ekstrem, i og med, hun følger sit instinkt, og det er dette fokus på instinktet, på kroppen og det fysiske, Mondrup har til fælles med July. 

Bibliografi

Noveller

July, Miranda:
Ingen har hjemme her mere end du. Politiken, 2015. (No One Belongs Here More Than You, 2007). Oversat af Karen Margrethe Adserballe.

Romaner

July, Miranda:
Den første onde mand. Politiken, 2015. (The First Bad Man, 2015). Oversat af Olga Ravn og Line Miller.

Nonfiction

July, Miranda og Harrell Fletcher:
Learning to Love You More. Prestel, 2007. Et udvalg af den kunst, der kom ud af et online-kunstprojekt, July lavede i samarbejde med Harrell Fletcher.
July, Miranda:
It Chooses You. McSweeney’s, 2012. En samling portrætter af mennesker, der har annoncer i det amerikanske svar på Den blå avis, The Penny Saver.

Om forfatterskabet

Links

Her står der mere om film, performances og turnéer.
Lavet i samarbejde med Miu Miu, der inddrager fremmede mennesker i overleveringen af en besked.
Her taler July om inspirationen til Cheryl.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Miranda July

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Day, Elizabeth:
Miranda July: I had some rough episodes when I was younger. The Observer, 2015-02-08.
Giese, Ditte:
Sex-fantasier fra en cool cat. Politiken, 2015-08-29.