miranda july
Foto: Politikens forlag

Miranda July

journalist, cand.mag. Betty Frank Simonsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
miranda july
Foto: Politikens forlag
Main image
July, Miranda
Foto: BFA / Scanpix

Indledning

Miranda July bliver ofte kaldt en ”skæv” og ”quirky” kunstner, men hun skriver om dystre længsler og eksistentiel ensomhed med tidløs præcision og mod. Hun er en prisvindende filminstruktør og performancekunstner, som i 2007 sprang ud som forfatter med den meget roste novellesamling ”Ingen har hjemme her mere end du”. I 2015 udkom debutromanen, ”Den første onde mand”.

 

 

51913302

Blå bog

Født: 15. februar 1974 i Barre, Vermont, USA.

Uddannelse: Droppede ud efter første år på UC Santa Cruz.

Debut: No One Belongs Here More Than You. 2007.

Litteraturpriser: Frank O’ Connor International Short Story Award, 2007.

Seneste udgivelse: Den første onde mand. Politiken, 2015. (The First Bad Man, 2015). Oversat af Olga Ravn og Line Miller. Roman.

Inspiration: July er meget inspireret af sin vennekreds, der inkluderer forfattere som Sheila Heti og sanger/skuespiller Carrie Brownstein. I forbindelse med tilblivelsen af ”Den første onde mand”, læste hun ”Breed: A novel” af Chase Novak, som inspirerede hende til at konstruere et mere pageturner-agtigt plot. 

 

miranda

Artikel type
voksne

Baggrund

”Knægten gjorde brug af gummiskraberen med en elskværdig præcision, der lod én vide, at dette job ikke blot var inden for hans interessesfære, det var simpelthen drømmejobbet, det eneste, han nogensinde havde ønsket sig. Tra-la-la. Da vi forlod tankstationen, så jeg ud gennem den perfekte, nyvaskede rude og over på teenageren og tænkte: Jeg burde være sammen med ham i stedet.”
”Ingen hører hjemme her mere end du”, s. 35-36.

Miranda July er født i 1974 og voksede op i universitetsbyen Berkeley, lige uden for San Francisco i Californien. Begge forældre er forfattere og har et lille New Age-forlag, der har specialiseret sig i bøger om alternativ sundhed og spiritualitet. Allerede som barn begyndte July at skrive små teaterstykker, som hun selv opførte. De var altid en blanding af noget fantasifuldt og noget meget hverdagsagtigt – en kombination, der også præger hendes værker i dag. Som sekstenårig satte hun sit første professionelle stykke, ”The Lifers”, op på et lokalt teater. Senere gik hun på universitetet i Santa Cruz i halvandet år, indtil hun forelskede sig i en kvinde og flyttede med hende til Portland. July beskriver tiden i Portland som noget, der i høj grad har formet hende som kunstner. Hun blev involveret i riot grrl-bevægelsen og begyndte at lave performances og kortfilm, ofte med et feministisk islæt. Der er en intensitet fra den tid, som præger hendes bøger i dag. ”Jeg kastede mig ind imellem også lidt ud i nogle voldsomme ting, da jeg var yngre. Og det var ikke helt usandsynligt, at man fysisk kom op at slås med nogen, hvis man var i byen, og der var en fyr, der opførte sig idiotisk. Sådan var den flok, jeg hang ud med.” (Elizabeth Day: Miranda July: I had some rough episodes when I was younger. The Observer, 2015-02-08. Egen oversættelse.)

I 2005 kom Julys første film, ”Me and You and Everyone We Know”. Filmen blev et kulthit og indeholder meget af den skæve humor, der også er blevet Julys særkende som forfatter. Siden novellesamlingen ”No One Belongs Here More Than You”, der udkom i 2007, har July skrevet på debutromanen, mens hun samtidig har lavet film nummer to, ”The Future” (2011), designet en app, Somebody, i samarbejde med modehuset Miu Miu, lavet e-mail projektet We Think Alone (som inkluderer e-mails om forskellige emner fra Miranda Julys venner, deriblandt Lena Dunham, Kirsten Dunst, Sheila Heti og den danske kunstner Danh Vo) og er blevet mor. Miranda Julys seneste projekt er en teaterperformance, ”New Society”, hvor hun beder publikum om, sammen med hende, at være med til at etablere et nyt samfund på scenen. Hun bor i Los Angeles med sin mand, filminstruktøren Mike Mills, og deres fælles søn. 

Ingen har hjemme her mere end du

”Det mest skræmmende finder altid sted, lige før jeg vågner. Jeg kravler rundt, og så lige pludselig kommer jeg i tanke om det: Det var mange år siden, at der var jordskælv. Denne smerte, denne døen, det er bare helt normalt. Sådan er livet bare. Så går det op for mig, at der faktisk slet ikke var noget jordskælv. Sådan er livet bare, splintret, og det er vanvittigt af mig at håbe på noget andet.”
”Ingen har hjemme her mere end du”, s. 32.

Julys debutbog, novellesamlingen ”No One Belongs Here More Than You” (2007) (”Ingen har hjemme her mere end du”, 2015), er fuld af ensomme, isolerede skikkelser, der desperat forsøger at nærme sig andre mennesker, men hele tiden stoppes af egne hæmninger eller forskruede forventninger. Som fortælleren i ”Drengen fra Lam Kien”, der har svært ved at forlade sit hus: ”Angsten rammer mig omtrent syvogtyve trin fra huset, lige ved enebærbusken” (s. 89), men som netop ved enebærbusken får øjenkontakt med kosmetologens søn overfor og indleder en besynderlig samtale med den unge dreng.

Relationerne mellem Julys personer lader sig ikke begrænse af ting som alder eller køn, klasseforskelle eller landegrænser. I en af fortællingerne er en midaldrende kvinde besat af Prins William. I en anden, ”Noget, der kan klare sig uden noget andet”, er det forholdet mellem to unge veninder, der sættes under lup. Efter high school rejser fortælleren og en veninde, Pip, til Portland. Pip har fået en plan: ”Vores målgruppe var velhavende kvinder, der elskede andre kvinder. Fandtes der mon noget sådant? Vi ville også godtage en kvinde med moderate midler, som havde sparet penge sammen.” (s. 62). Der er hele tiden en uudtalt spænding mellem de to veninder, der udleves gennem andre mennesker, og som så ofte i Julys historier smelter virkelighed og fantasi sammen i fortællerens indre. Novellen er en coming of age-historie, men samtidig en fortælling om tabet af den første, store kærlighed.

51863453

Samlingens sidste fortælling, ”Hvordan man fortæller historier til børn”, er en slags forløber til debutromanen. Mange af de temaer, der interesserer July, slås an i denne novelle. De umage og ofte lidt upassende relationer mellem mennesker, der er elskende, rivaliserende og mange andre ting på samme tid.

Det er mødet mellem det helt almindelige liv og det absurde, der interesserer Miranda July. Novellesamlingen er således fuld af helt almindelige mennesker, der styres af helt almindelige, absurde og ofte skamfulde drømme og længsler.