De fleste af Julys personer har det med at leve meget i deres hoved. Cheryl fra debutromanen lever i en fantasi om det ældre bestyrelsesmedlem Philip fra sit arbejde, og de fleste af kvinderne fra novellesamlingen er lidt ensomme eksistenser, der har svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. Sammensmeltningen mellem de to sfærer virker som et eksistentielt vilkår for July: ”Jeg tænker ikke på det som fantasi, men som en anden, men stadig præcis fortolkning af, hvad der sker. Jeg kan ikke lide ideen om, at jeg skulle gå rundt med fantasifulde drømme. Jeg lægger bare mærke til nogle andre detaljer og tænker mere over dem, end mange andre bliver opfordret til. Og det ender med at virke som magisk realisme i min kunst. Men det er mere et spørgsmål om, hvad man fokuserer på.” (Ditte Giese: Sex-fantasier fra en cool cat. Politiken, 2015-08-29. Egen oversættelse).
Samtidig med dette fokus på det forestillede er Julys tekster dog fulde af krop og kød. Sex og slåskampe. I Julys tekster er sex ikke bare det, der finder sted i et romantisk forhold mellem to nyforelskede, det eksisterer hele tiden i stort set alle relationer. Ind imellem på en glædesfuldt og nydelsesrig måde, ofte på en skamfuld og mere kompleks måde. Det seksuelle er en konstant, fordi hverken krop eller tanke kan tæmmes, selv om vi ofte forsøger på det. Det er spændingsfeltet mellem det tæmmede og det tøjlesløse, der optager July. Cheryls forsøg på at leve et nemt og ukompliceret liv uden skarpe kanter, der konstant udfordres af hendes begær efter sjuskede og uordentlige Clee. Den unge piges forelskelse i veninden, som hun desperat forsøger at undertrykke, men som presser hende ud i en stadigt mere selvdestruktiv adfærd.
Hos July er den fysiske tiltrækning på den måde ikke blot spændende og god. Den er dyster og mærkelig, og den munder ind imellem ud i vold. Fordi volden kan være et menneskes desperate forsøg på at nærme sig den anden. Derfor er Julys kvinder på mange måder mere nuancerede og komplekse, mere pinlige og besynderlige, end så mange andre kvinder, vi møder i litteraturen. De er ofte midaldrende, en smule grænseløse, og så længes de efter et andet liv. Efter at nærme sig et andet menneske. Hun er ikke bange for det skamfulde og ydmygende.
Om kvinderne i sine bøger siger hun selv: ”Jeg vil udvide det kvindelige territorium. Jeg tror ikke på, at alverdens ikkebegærede kvinder går rundt og hader sig selv. Der er en stor magt i det uattraktive. Hvis man ikke skammer sig over det og kan lide sig selv, på trods”. (Ditte Giese: Sex-fantasier fra en cool cat. Politiken, 2015-08-29. Egen oversættelse).