Otte år skulle der gå, før Christian Jungersen i 2012 udgav en ny roman, ”Du forsvinder”. Men så var der ifølge forfatteren også tale om en bog, som forsøger at føre litteraturen et nyt sted hen. Ifølge Jungersen har det været hans ambition at få det, han ser som et nyt neurologisk og revolutionerende menneskebillede ind i litteraturen: ”Vi er vidner til en ny renæssance, en fuldstændig omvæltning i forståelsen af, hvad det vil sige at være et menneske.” (Rasmus Bo Sørensen: Vi er i biologiens vold. Information, 2012-03-16).
29278563
Romanen handler om folkeskolelæreren Mia og hendes mand, den ambitiøse skoleleder Frederik, som radikalt ændrer personlighed på grund af en hjernesvulst. Da Frederik afsløres i et bedrageri i millionklassen, bliver spørgsmålet om skyld og ansvar for alvor sat på spidsen. For er han nu den skyldige, eller skyldes miseren udelukkende hans hjerneskade? Hvornår var Frederik egentlig mest sig selv – før eller efter forandringen af den måde, hans hjerne fungerer på? Og bærer vi alle rundt på forskellige former for skader?
Bogen er fortalt fra Mias synsvinkel, og romanens 33 kapitler er adskilt af billeder og fiktive tekststykker fra fagbøger, mailkorrespondancer, pjecer og tidsskrifter, hvilket alt sammen repræsenterer hovedpersonens forsøg på at forstå sin mands sygdom og forandring. Som fortællingen skrider frem, bliver Mia mere og mere overbevist om, at mennesket kun er hjerne. Hun drager ifølge Jungersen de forkerte konklusioner på baggrund af sin nye viden: ”Hun begynder at se på alle mennesker, som om de er viljeløse robotter, fritaget for ansvar. Og det er en fejl, for selv om der ikke eksisterer en gud og selv om vi alle er kemi, kan man godt holde hinanden fast på et personligt ansvar.” (Rasmus Bo Sørensen: Vi er i biologiens vold. Information, 2012-03-16). Det filosofiske spørgsmål om menneskets frie vilje er en vigtig tematik i romanen. I løbet af bogen bliver det imidlertid klart, at der ikke er tale om en helt pålidelig jeg-fortæller, og hen imod slutningen bliver Mia mindst lige så utilregnelig og afstumpet som sin hjerneskadede mand. Som i Jungersens andre romaner bliver der også her skabt tvivl om, hvordan tingene egentlig hænger sammen, og hvad der blot er konstruktion og metaforer i fortællingen.