Christian Jungersen

Christian Jungersen blev født i København og voksede op i den nordsjællandske by Humlebæk. Hans far var jurist og hans mor underviste i græsk og latin i gymnasiet. Efter barne- og ungdomsårene startede Christian Jungersen på retorik ved Københavns Universitet. To år efter skiftede han til studier på Roskilde Universitets Center (RUC), hvorfra han i 1998 blev cand.comm. med fagene kommunikation og samfundsfag. De følgende år gik med private skriverier og forskelligt deltidsarbejde. Han var blandt andet ansat som lærer i filmvidenskab ved Folkeuniversitetet i København, reklametekstforfatter og manuskriptkonsulent. Erfaringerne fra deltidsarbejdet på forskellige private arbejdspladser har Jungersen brugt i beskrivelsen af kontormiljøet i romanen ”Undtagelsen”. Jungersen skrev i disse år først og fremmest filmmanuskripter, men ingen af dem blev antaget. ”Jeg skrev to om året i tre år, og ingen af dem blev antaget. Det mister man altså modet af. Det tvang mig nærmest over i skønlitteraturen. Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne springe direkte over til mit afsluttende livsværk, hvor jeg opsummerede hele mit liv, og satte mig ind i rollen som 82-årig. Nu ville jeg skrive hovedstolen.” (Carsten Andersen: Ondskabens orm gnaver. Politiken, 2004-11-06). Det projekt resulterede i romanen “Krat”, som udkom i 1999.

Før det egentlige skrivearbejde bruger Jungersen megen tid på et grundigt researcharbejde, hvilket er en af grundene til, at der skulle gå otte år fra udgivelsen af bestsellerromanen ”Undtagelsen”, til hans seneste bog ”Du forsvinder” kom på gaden. Som han selv har forklaret det om sin research forud for sin seneste roman: ”Om vi har en fri vilje, er jo et temmelig omfattende spørgsmål, som ikke alene involverer filosofihistorie, men også hele det neurologiske område, plus lidt genetik og evolutionsbiologi oveni - og det har taget lang tid at sætte sig bare nogenlunde ind i.” (Rasmus Bo Sørensen: Vi er i biologiens vold. Information, 2012-03-16). Selve det at skrive bøgerne beskriver han derimod som at leve en munkeagtig tilværelse koncentreret om den indre verden: ”Der kan godt være noget munkeagtigt over det. Man fokuserer på en indre verden…en daglig meditation. Men når det så er slut, er det bare om at komme ud og møde mennesker og feste og rejse og opleve…så man ikke går i frø som menneske.” (Kjeld Hybel: Det hele er for fanden bare molekyler!. Politiken, 2012-03-18).   

Christian Jungersen har de seneste år boet i udlandet, blandt andet i Irland og på Malta. Han har en kæreste, som er freelancejournalist.

Christian Jungersens ”Undtagelsen” fra 2004 er ligeledes en moppedreng af en roman. Den er både et kammerspil om venskab og mobning på arbejdspladsen og en psykologisk spændingsroman.

Historien udspiller sig på Dansk Center for Information om Folkedrab. Her arbejder fire kvinder med at formidle information om krigsforbrydelser. En af de fire kvinder, Iben, var for få måneder siden involveret i et gidseldrama i Afrika og viste sig her at være i besiddelse af ressourcer, hun ikke selv var klar over, at hun besad. Nu modtager Iben og hendes kollega Malene anonyme dødstrusler. Det udløser hidtil usete psykologiske reaktioner blandt kollegerne på den lille arbejdsplads, som i stigende grad også vender deres mistænksomme blikke mod hinanden. Deres angst og interne magtkampe medfører langsomt en afstumpet og udspekuleret grusomhed.

Det er aldrig helt til at vide, hvordan det hele hænger sammen i fortællingen, for der skiftes konstant mellem hovedpersonernes synsvinkel. Dette fortælletekniske greb betyder, at man som læser må revidere sin opfattelse af handlingsgangen for hvert skift. Ingen af synsvinklerne er troværdige, og de forskellige versioner viser sig at være i modstrid med hinanden.

Jungersen har været en flittig gæst på Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier, mens han skrev romanen, og han har deltaget i en række seminarer og konferencer. Som led i sin research meldte han sig desuden ind i en organisation for internationale folkedrabsforskere og deltog i deres konference i Irland.

26995930

Jungersen kobler desuden sin spændingshistorie med faktuelle oplysninger om socialpsykologisk forskning: ”Jeg synes, det er en spændende genre, når man kombinerer forskning med litteratur. Peter Høeg har gjort det med sne, og Michael Larsen har skrevet om slanger, men for mig er det oplagt at skrive om psykologi og psykiatri.” (Carsten Andersen: Ondskabens orm gnaver. Politiken, 2004-11-06). I romanen indgår artikler om ondskabens psykologi som selvstændige kapitler. Artikelserien handler bl.a. om, at menneskers identitet og virkelighedsopfattelse ikke er faste størrelser men lader sig forme af omgivelserne og de begivenheder, den enkelte kommer ud for.

Det grundlæggende greb i ”Undtagelsen” er at vise, hvordan ondskaben i den store verden spejler sig i den lille verden. Med romanens kobling mellem det ondskabsfulde i kontorintrigerne og krigsforbrydelsernes grusomheder diskuterer  Jungersen ondskabens væsen. Det er en pointe, at der i menneskets psyke ligger potentiel ondskab på lur. Et vigtigt spørgsmål bliver i romanen, om det i sidste ende kun er hensigtsmæssige socialpsykologiske mekanismer, der forhindrer os i at realisere den indre ondskabsfuldhed. Romanen giver udtryk for et menneskesyn, hvor ondskab ikke kan afgrænses eller forklares men er del af det at være menneske. Selv om der er stor forskel på mobning på en arbejdsplads og folkemord, er det nogle af de samme mekanismer, der er på spil: ”I bogen går det op for Iben, at vi alle sammen er spaltet i flere personligheder. Vi opfører os forskelligt i forskellige omstændigheder og rummer flere rationaler på én gang (…) Vigtige handlingsmønstre i folkedrab og i os alle sammen er et resultat, ikke af enstrenget, logisk tænkning, hvor et skridt følger det andet, men af en form for netværkstænkning”. (Lotte Folke Kaarsholm: Kontorondskab. Information, 2004-10-05).

Romanen omhandler dog ikke blot ondskaben og skrøbeligheden i den menneskelige psyke, men ligeledes det gode:”Jeg synes også, bogen handler om godhed, især til sidst. Vi er ikke bare onde hele tiden. Vi er sammensatte mennesker, og det ligger også i selve titlen Undtagelsen, som handler om, at vi også kan være gode.” (Carsten Andersen: Ondskabens orm som gnaver. Politiken, 2004-11-06).

Otte år skulle der gå, før Christian Jungersen udgav en ny roman, og i 2012 udkom ”Du forsvinder”. Men så er der ifølge forfatteren også tale om en bog, som forsøger at føre litteraturen et nyt sted hen. Ifølge Jungersen har det været hans ambition at få det, han ser som et nyt neurologisk og revolutionerende menneskebillede ind i litteraturen: ”Vi er vidner til en ny renæssance, en fuldstændig omvæltning i forståelsen af, hvad det vil sige at være et menneske.” (Rasmus Bo Sørensen: Vi er i biologiens vold. Information, 2012-03-16).

Romanen handler om folkeskolelæreren Mia og hendes mand, den ambitiøse skoleleder Frederik, som radikalt ændrer personlighed på grund af en svulst i hjernen. Da Frederik afsløres i et bedrageri i millionklassen bliver spørgsmålet om skyld og ansvar for alvor sat på spidsen. For er han nu den skyldige, eller skyldes miseren udelukkende hans hjerneskade? Hvornår var Frederik egentlig mest sig selv – før eller efter forandringen af den måde, hans hjerne fungerer på? Er mennesket i det hele taget andet end kemi? Og bærer vi alle rundt på forskellige former for skader?

Der er tale om en roman med en fremadskridende handling. Bogen er fortalt fra Mias synsvinkel, og romanens 33 kapitler er adskilt af billeder og fiktive tekststykker fra fagbøger, mailkorrespondancer, pjecer og tidsskrifter, hvilket alt sammen repræsenterer hovedpersonens forsøg på at forstå sin mands sygdom og forandring. Som fortællingen skrider frem, bliver Mia mere og mere overbevist om, at mennesket kun er hjerne, hvilket i sidste ende frasiger den hjerneskadede det personlige ansvar. Hun drager ifølge Jungersen de forkerte konklusioner på sin nye viden om det neurologiske aspekt ved det at være menneske: ”Hun begynder at se på alle mennesker, som om de er viljeløse robotter, fritaget for ansvar. Og det er en fejl, for selv om der ikke eksisterer en gud og selv om vi alle er kemi, kan man godt holde hinanden fast på et personligt ansvar.” (Rasmus Bo Sørensen: Vi er i biologiens vold. Information, 2012-03-16). Det filosofiske spørgsmål om menneskets frie vilje er således en vigtig tematik i romanen.  

I løbet af bogen bliver det imidlertid klart, at der ikke er tale om en helt pålidelig jeg-fortæller, og hen imod slutningen af fortællingen bliver Mia mindst lige så utilregnelig og afstumpet som sin hjerneskadede mand. Som i Jungersens andre romaner bliver der også i denne skabt tvivl om, hvordan tingene egentlig hænger sammen i historien, og om hvad der blot er konstruktion og metaforer i Jungersens fortælling.  

Christian Jungersen har høstet stor anerkendelse for sine psykologiske samtidsromaner, hvor et centralt kendetegn er, at tingene ikke er, hvad de giver sig ud for at være. Jungersen forsøger i sine romaner bl.a. at skildre figurerne og fortællingerne om dem ved hjælp af forskellige bevidsthedsbeskrivelser. Fortælleteknisk benytter Jungersen sig bl.a. af fortalt monolog, flashback, skiftende synsvinkler og en ikke altid helt pålidelig fortæller i bestræbelsen på at skildre – men også sætte spørgsmålstegn ved – romanfigurernes tanker, følelser og erindringer.

Christian Jungersen er imidlertid ikke blot en fortæller med et røntgenblik for det, der rører sig i menneskets indre. Han er også en realistisk fortæller, der forsøger at finde ud af, hvordan verden er indrettet, og formidle det med fokus på de mange små betydningsfulde detaljer. Jungersens romaner har først og fremmest fået mange gode anmeldelser med på vejen, men nogle har også kritiseret den realistiske stil. Som det hedder hos anmelder Lars Bukdahl: ”Jungersen, Ejersbo og Benn Q Holm er kedelige ved bare at servere den dér pænt ukomplicerede, spiselige realistiske vare.” (Søren Kassebeer: Selvfølgelig er jeg højrøvet.  Berlingske Tidende, 2004-11-24).

Et andet væsentligt kendetegn i Jungersens romaner er, at de behandler psykologiske og filosofiske emner såsom spørgsmålet om subjektiv virkelighedsopfattelse, menneskelig ondskab, den frie vilje og hvad der skaber det enkelte individuelle menneskes identitet – arv, miljø eller kemiske processer i hjernen.

Jungersens romaner har i lange perioder været at finde på de danske boghandleres bestsellerlister. ”Undtagelsen” er desuden solgt til adskillige lande, og filmselskaber i både Danmark og USA har vist interesse for at købe filmrettighederne til bogen.