”Undtagelsen” fra 2004 er ligeledes en moppedreng af en roman. Den er både et kammerspil om venskab og mobning på arbejdspladsen og en psykologisk spændingsroman.
Historien udspiller sig på Dansk Center for Information om Folkedrab. Her arbejder fire kvinder med at formidle information om krigsforbrydelser. En af de fire kvinder, Iben, var for få måneder siden involveret i et gidseldrama i Afrika og viste sig her at være i besiddelse af ressourcer, hun ikke selv var klar over, at hun besad. Nu modtager Iben og hendes kollega Malene anonyme dødstrusler. Det udløser hidtil usete psykologiske reaktioner blandt kollegerne på den lille arbejdsplads, som i stigende grad også vender deres mistænksomme blikke mod hinanden. Deres angst og interne magtkampe medfører langsomt en afstumpet og udspekuleret grusomhed.
26995930
I løbet af Jungersens fortælling ændres synsvinklen, så man som læser må revidere sin opfattelse af handlingsgangen for hvert skift. Ingen af synsvinklerne er troværdige, og de forskellige versioner viser sig at være i modstrid med hinanden.
Jungersen kobler sin spændingshistorie med faktuelle oplysninger om socialpsykologisk forskning: ”Jeg synes, det er en spændende genre, når man kombinerer forskning med litteratur. Peter Høeg har gjort det med sne, og Michael Larsen har skrevet om slanger, men for mig er det oplagt at skrive om psykologi og psykiatri.” (Carsten Andersen: Ondskabens orm gnaver. Politiken, 2004-11-06). I romanen indgår artikler om ondskabens psykologi som selvstændige kapitler. Artikelserien handler bl.a. om, at menneskers identitet og virkelighedsopfattelse ikke er faste størrelser, men lader sig forme af omgivelserne og de begivenheder, den enkelte kommer ud for.
Det grundlæggende greb i ”Undtagelsen” er at vise, hvordan ondskaben i den store verden spejler sig i den lille verden. Med romanens kobling mellem det ondskabsfulde i kontorintrigerne og krigsforbrydelsernes grusomheder diskuterer Jungersen ondskabens væsen. Det er en pointe, at der i menneskets psyke ligger potentiel ondskab på lur. Et vigtigt spørgsmål bliver i romanen, om det i sidste ende kun er hensigtsmæssige socialpsykologiske mekanismer, der forhindrer os i at realisere den indre ondskabsfuldhed. Det er også en vigtig pointe, at ondskab ikke kan afgrænses eller forklares, men er del af det at være menneske.