Blandt et væld af forfattere og illustratorer har Karrebæk også tidligere samarbejdet med illustratoren Otto Dickmeiss, der lavede tegningerne til Karrebæks fortælling om pigen ”Emmely M” (2005). Emmely vil ikke opføre sig kedeligt ordentligt, men vælger alligevel at modtage råd og vejledning til at lære den gode opførsel af sin dukke. Dukken og Emmely bytter dog langsomt identiteter, hvorved Emmely til slut bliver en dukke, hvilket Dickmeiss illustrerer på en genial måde, ifølge Karrebæk selv i ovennævnte interview med fortællingen.dk. Hvad de har til fælles er bl.a. deres kosmiske udsyn, f.eks. når de til tider viser, at deres personer står eller sidder på vores runde jordklode og kigger ud på andre planeter og stjerner. De forsøger således at vise det universelle i deres temaer, der også ofte tager læseren op på et surreelt plan.
De er dog som illustratorer også forskellige. Karrebæk forsøger i mindre grad at skabe virkelighedsillusioner med f.eks. skraveringer, og hendes enkle streg er vildere end i Dickmeiss’ mere afstemte univers. Ofte består øjnene hos Karrebæks dyr og personer kun af to ovale cirkler med en prik som pupil. En undtagelse er hendes realistiske persontegninger i ”De syltede børn” (2016), der er en del af hendes eksperimenterende samarbejde med Oscar K. og hans ofte surreelle tekster. I denne eksperimenterende sammenhæng bør også nævnes den interaktive børnebog ”Knokkelmandens cirkus” (2014) med billeder, barnet kan sætte ind i bogen og således selv være med til at bestemme sin egen historie – der i forvejen er teknisk flot illustreret af Karrebæk. Men typisk søger Karrebæks streg ikke det store tekniske raffinement, men søger hellere at vise følelsen så enkelt, spontant og livligt som muligt, især når der er tale om illustrationer i billedbøger for de mindste børn.
Karrebæk har også samarbejdet med the grand old lady i dansk illustratorkunst, Lilian Brøgger. Deres konkrete, illustrative udtryk er meget forskelligt, men de er alligevel kreativt og åndeligt beslægtede ved deres alsidige og overraskende udtryk og deres fælles nedbrydning af tidligere tiders børnebogstabuer som f.eks. jalousi. Yderligere fællesskab ses i øvrigt i deres evige forsøg på ikke kun at illustrere, men at skabe en helt egen og selvstændig fortælling i deres billeder.