I perioden 2000-2010 fortsatte Dorte Karrebæk at illustrere egne tekster, men lavede samtidig også illustrationer til andres tekster. Blandt højdepunkterne i denne periode er hendes samarbejde med Kåre Bluitgen, der med sine tekster genfortæller nogle af Ludvig Holbergs værker, f.eks. ”Jeppe på bjerget” (2002). Dette er som bekendt historien om bondeknolden Jeppe, der snydes til at tro, at han er kommet i paradis. Karrebæk formår overbevisende at gengive historiens temaer om dumhed og tyranni med store illustrationer, der fylder hele opslaget i stærke farver og kraftfuld bevægelse.
25524799
De små læsebøger udkommer også i denne periode, hvor Karrebæk samarbejder med forfatteren Louis Jensen. Her er der tale om bøger til de allermindste, og dermed tegner Karrebæk så enkelt og pædagogisk som muligt. Bogen ”Jeg har to øjne” (2002) lægger ud med sætningen ”Jeg har to øjne” i følgeskab med en tegning af en lille pige med en mørk stjernehimmel som baggrund, der dog ikke umiddelbart synes at have noget med historien at gøre. I slutningen siger pigens mor, at pigens øjne er to stjerner, men hvor der på medfølgende illustration nu ikke er nogen stjerner. Således lærer den lille læser at forstå stjernemetaforen og lærer at se sammenhæng mellem begyndelse og slutning. Det er på denne måde at Karrebæk arbejder, idet hun ofte lægger noget til i starten og trækker noget andet fra senere i forhold til det tekstuelle forløb – og omvendt.
En særligt teknisk detaljeret og gennemført illustreret bog fra denne periode er ”Hvordan fuglene blev venner” (2004) skrevet af Nils Hartmann. Bogen består af burmesiske eventyr, og illustrationerne er blevet ekstra farvestrålende, fordi eventyrene handler om landets eksotiske dyr i Burma.
Også i denne periode skriver Karrebæk egne historier med egne illustrationer. Det gælder eksempelvis den sjove og legende ”Knæskade Spillefugl Hængerøv” (2004), hvor hun i digtform og rim reflekterer over nogle af sprogets metaforer og udtryk som f.eks. ”Tanketorsk”. Dette udtryk illustrerer hun med en torsk, der svømmer nede i hovedet på en mand, der har studeret filosofi, ”og brugt adskillige år på/ at gøre sig tom oveni” (s. 18). Desuden udkom hendes selvbiografi, ”I tilfælde af krig” (2009), i slutningen af dette årti, med meget ærlige beskrivelser af opvæksten i krigens skygge, af hendes familie, venner og bekendte.