Tid og sted i Kerrs romaner er ofte tiden omkring 2. Verdenskrig, og via centrale romanpersoner som Bernie Gunther bliver krigen også set fra tysk side. Han skildrer mange tyskeres dilemma ved at adlyde nazisterne og samtidig bekrige de allierede, hvorved de havde to fjender. Kerr undersøger i mange af sine romaner, hvad det har af moralske konsekvenser og krisebevidsthed, når man som soldat befinder sig i ekstreme situationer langt væk fra den civiliserede hverdag.
Via sine personer fra alle krigens parter og hierarkier skildrer Kerr netop sagen – 2. Verdenskrig – fra flere sider. Derved fremstilles det normale skel mellem godt og ondt som noget meget flydende og relativt, idet det stakkels offer og den grusomme bøddel ofte er én og samme person. F.eks. føler Gunther sig som offer for krigen og det nazistiske regime overordnet set, men går samtidig ikke af vejen for at skyde en tysk soldat med koldt blod, idet Gunther tror, at denne kan forpurre mordplanerne mod Hitler.
Ifølge Kerr er det netop Gunthers moralske habitus, der er interessant: “Denne særlige karakters moralske flertydighed gør, at jeg er interesseret i at skrive om ham. (…) Det er meget mere interessant at skrive om nogen, der balancerer på en knivsæg mellem godt og ondt og som endda nogen gange får overbalance” (David Martindale: ’A Man without Breath’ puts Bernie Gunther on wrong side of History. Star-Telegram, 2013-04-10. Egen oversættelse).
Det er i øvrigt comme il faut at hævde, at sandheden altid er krigens første offer, hvilket Kerr synes at skrive under på med sine mange intelligente blotlægninger af, hvordan de krigsførende parter pakker deres grusomheder ind i pæne omskrivninger, der i virkeligheden kun er blankpoleret hykleri.
Disse moralske temaer formidler Kerr som nævnt ofte ved at kombinere de to genrer, krimien og den historiske roman. Ved at lægge sine kriminalhistorier ind i meget veldokumenterede, historiske rammer får selve fiktive krimiplot tilsat ekstra troværdighed, der samtidig dæmper det eventyrlige aspekt i historierne. I forlængelse heraf er hans fortællinger samtidig formidlet i en sober, realistisk og saglig sprogstil tilsat en stor del barsk selvironi og humor, der samtidig er kendetegnet ved mange fantasifulde sprogbilleder, der holder læseren fast på krogen med sit sproglige overskud.