Martsvioler

Citat
”Tesmer rettede et ansigt imod mig, hvori ophidselsen stod mejslet så tydeligt som en gesims på en uægte gotisk ruin… den flade næse gav ham en profil nogenlunde som et stykke blyrør. Den samlede virkning var nærmest tidlig stenalder.”
”Martsvioler”, s. 91.

Philip Kerrs romandebut ”March Violets” fra 1989 (”Martsvioler”, 1996/2011) lægger ud i det nazistiske Berlin i 1936, hvor hovedpersonen Bernhard Gunther arbejder som privatdetektiv efter at have gjort tjeneste i byens kriminalpoliti KRIPO i en lang årrække.

Af den rige erhvervsmand Hermann Six bliver han hyret til at opklare mordet på Six’ datter og svigersøn. Gunther skal også finde ud af, hvem der samtidig med mordet tømte deres pengeskab for nogle dyre diamanter og nogle vigtige papirer, der dokumenterer Six’ ufine forretningsmetoder. Det viser sig hurtigt, at mordene og tyveriet er udført af flere personer med forskellige motiver. I forsøget på at kaste lys over gådens mørke forfølger Gunther flere tråde i et kompliceret net, der bl.a. sender ham på besøg hos ministerpræsident Herman Göring og andre højstående Gestapofolk samt helt ned i Berlins undergrundsverden. Til sidst havner han på foranstaltning fra Obergruppenführer Reinhard Heydrich i koncentrationslejren Dachau, idet Heydrich også er blevet interesseret i de belastende papirer om Hermann Six med henblik på afpresning. Til sidst når Gunther uskadt tilbage til Berlin, hvor han hærdet og desillusioneret genoptager sit arbejde som privatdetektiv, idet han har vænnet sit til at leve i en verden, der er af lave, som han siger.

21904414

”Martsvioler” er altså både en historisk roman og en krimi med den handlekraftige og hårdkogte helt Bernie Gunther som hovedperson. Gunther har mange ligheder med Raymond Chandlers amerikanske detektiv Philip Marlowe, der også kan tage sagen i egen hånd, når problemerne brænder på. De historiske rammer er det mørke Berlin i 1930’erne, hvor nazisterne spreder frygt, usikkerhed og almindelig kynisk ligegyldighed blandt berlinerne. Kerr forsøger at beskrive en meget skelsættende tid på et endnu mere afgørende sted i europæisk historie, hvor han med sit plot finder den ellers svære balance mellem fiktion og historiske facts. Selvom plottet til tider er indviklet pga. det store persongalleri, så lettes læsningen af en enkel fortællestruktur med Gunther som jeg-fortæller, der således giver læseren medsyn gennem hele historien. Dermed bygges spændingen op, idet læseren aldrig ved mere om, hvad der kommer til at ske på næste side, end Gunther selv.