Dette er en meget vigtig bog. Efter min mening er vi lige på kanten til en voksenbog, og den kræver nok en vis modenhed hos læseren for at få det fulde udbytte.
26136660
Bogens titel og forside signalerer, at personen Thomas er den vigtigste. Claus er bogens fortæller, og der fortælles i tilbageblik. Claus har ikke blot været uskyldig, han har også været naiv, og gennem hans fortælling rulles det menneskelige drama op for os, et drama som læseren forstår før Claus. En naiv fortæller kan være en god fortæller, da han giver plads for læserens fortolkning.
Claus og Thomas har været venner gennem lang tid, de er to flotte fyre, og tilsyneladende har de fod på tilværelsen. Hvad Claus ikke aner er, at Thomas er bøsse og har AIDS.
Claus er selvoptaget. Når han ikke kan få den skønne Agathe, foretrækker han at læse "Hjortens Flugt". Han er en venlig, arbejdsom dreng, som har et godt forhold til sin mor. Forholdet til den afdøde far, som var dranker, er derimod traumatisk. Ham vil han ikke vide af. På den baggrund kommer Thomas´ skæbne til at fungere som baggrund for Claus´ udvikling.