En vittighed slynget ud under en klasseweekend får en dum og emsig matematiklærerinde til at tro, at Claus er bøsse, og dermed ruller lavinen. Sladder og fordomme tager magten, og pointen ligger måske deri, at Claus føler sig meget ramt, da han beskyldes for at være bøsse. Det er jo uretfærdigt, når det nu ikke forholder sig sådan.
Derved afslører han sin menneskelige begrænsning over for Thomas, som jo heller ikke har brug for ham i den sidste svære tid. Der er andre unge i klassen, der har mod til at kæmpe mod snæversynet. Men mon de fleste af os alligevel ikke kan identificere os med Claus, da de færreste af os er idealmennesker.
Den bog har mange indfaldsvinkler. Den handler om kærlighed og venskab, om følelseskulde og dumhed, om sladder og fordomme og om at turde stå ved sine holdninger og meget mere.