Thomas Kingo blev født i 1634 i Slangerup som søn af en ikke særlig velstående, skotsk væver og en dansk mor. Han blev først sat i den lokale latinskole, men da forældrene erfarede, at han havde gjort en pige i byen gravid, blev han som 16-årig sendt til Frederiksborg latinskole i Hillerød.
Umiddelbart efter sine eksaminer på latinskolen begyndte Kingo teologistudiet i København, som han afsluttede på bare fire år. Det gjorde han, mens resten af Danmark enten havde travlt med at slås med svenskerne i Anden Karl Gustav-krig (dén hvor svenskerne gik over isen) eller havde nok at gøre med at prøve at undslippe den pestepidemi, der samtidig hærgede landet og dræbte over 5000 mennesker.
Samfundsforhold var ikke noget, Kingo beskæftigede sig så meget med på det tidspunkt. Han flyttede tilbage til hjemegnen og blev huslærer og senere kapellan for provsten i Helsinge. Her nedfældede han sine første digte, som var frivole og til tider erotiske – og som vidner om, at han vist var kommet til at holde af Provstens kone Sille Balkenborg.
Han blev da også forlovet med Sille efter provstens død, og de flyttede sammen til Slangerup, hvor Kingo blev indsat som præst. Hustruen døde allerede inden for et år og efterlod ham fire (sted)børn, som han måtte tage sig af, samt en mindre formue. Hvad der imidlertid var vigtigere, var den tilknytning til indflydelsesrige mennesker i København, som ægteskabet bibragte, som f.eks. til rigskansleren Peder Griffenfeld.
I 1670 var der statskup, og tronen blev indtaget af Christian d. 5. som enevældig arvekonge. Her begyndte Kingos digteriske virke for alvor. Han viste sig fra starten som tilhænger af den nye regeringsform ved at skrive hyldestdigte til både den tapre konge og hans embedsmænd, og han vandt herigennem kongens velvilje. Med udgivelsen af andagtsbogen ”Aandelige Siunge-Koor” i 1674 var hans popularitet ikke til at komme udenom – hverken hos kongen og i folket – og han blev udnævnt til biskop over Fyn i 1677 og to år senere optaget i adelstanden. Det må siges at være en flot opadstigen for den fattige væversøn, der blev gift for tredje gang i 1694, med Birgitte Balslev, og som døde af en hudsygdom i 1703.