Lotte Kirkeby behandler de menneskelige relationer, som vi alle indgår i. Særligt familien og parforhold og de kriser, der følger med den slags forhold, står i fokus. I novellesamlingen ”Jubilæum” belyses livets milepæle ud fra det at miste og viser, hvordan man ofte handler ulogisk, men også meget menneskeligt, i kritiske situationer.
Om det gennemgående tema om tab i forskellige livsstadier i ”Jubilæum” siger Lotte Kirkeby: ”De første tekster kom hurtigt, og jeg tænker, at de har ligget længe og trængt sig på. Og så pludselig kunne jeg ane et mønster, og jeg fik lyst til at undersøge litterært, hvad der sker med os, når vi mister. Både de helt store tab, som vi for eksempel oplever i forbindelse med dødsfald og skilsmisse, men også de mindre og mere eksistentielle, som for eksempel tab af barndommens uskyld – eller tab af forestillingen om det menneske, man er.” (Christine Fangel Juhl: Interview med Forfatterweb. August 2016.)
Det samme er på spil i hendes romaner. ”De nærmeste” udspringer direkte af novellesamlingen, da Lotte Kirkeby valgte at tage en af teksterne ud af den færdige bog og arbejde videre på den. Det blev til hendes første roman, som også handler om sorg og tab – denne gang også i forhold til søskende. Anna, Eva og Christian, der som børn var symbiotisk tætte, oplever som voksne, at deres forestilling om barndommen ikke stemmer overens. Om det siger Lotte Kirkeby: ”(…) de har hver sin oplevelse af, hvordan det har været at vokse op i den familie. Og da forældrene dør, falder deres fortælling også fra hinanden, så det bliver klart, at der nu ikke længere er en familiehistorie, men tre søskende med hver sin historie.” (Daniel Øhrstrøm: Man kan ikke fikse alting, og det er også o.k. Kristeligt Dagblad, 2019-01-04).
I ”Hvis man ikke vidste bedre” er det tabet af symbiosen mellem mor og barn, der er i fokus. I romanen antydes det hen mod slutningen, at der er tale om et dramatisk brud, hvor mor og datter har mistet kontakten, men det tab, hovedpersonen i romanen oplever, er også det tab andre forældre oplever, når de har set deres børn vokse op og med tiden må slippe og give plads til, at børnene kan skabe et liv for sig selv, hvad end det må indebære.
Kirkeby tager udgangspunkt i en genkendelig hverdag med strandture, jubilæumsfester, fødselsdag, fyraften og leg med vennerne, og som det er kendetegnende for den minimalistiske prosa, ligger der altid mere mellem linjerne end det, der fortælles.