Det ved jeg ikke, sagde Carl Emil. Det er kun min mor, der ved det.
Jeg har engang set et føl, der blev født, sagde Oskar. Det kom ud af en anden hest.
Hold da op, sagde lille Virgil. Ud af en anden hest?
Ja, sagde Oskar. Hesten tabte lige en lille hest ud af sig, og så var den født.
Er vi mon også kommet ud af en hest? sagde lille Virgil.
Det ved jeg ikke, sagde Oskar. Der er aldrig nogen, der har villet fortælle mig om det.”
Ole Lund Kirkegaard blev født i 1940 og voksede op i Skanderborg hos en dominerende far og en kærlig mor. Forældrene gav ham lov til meget, som ellers var forbudt for børn dengang, og i deres baghave med store pære- og blommetræer byggede han huler og lavede cirkus sammen med sine kammerater.
I 1956 begyndte han på Aarhus Katedralskole, hvor han mødte Anne Lise. Drengen som altid havde været optaget af heste, fugle og kunst havde nu fået en ny interesse. Efter gymnasiet førte hans store eventyrlyst ham til søs, inden han begyndte sine studier på Aarhus Seminarium. Han aftjente sin værnepligt som løjtnant i militæret og flyttede herefter sammen med Anne Lise til Oue ved Mariager, hvor de begge havde fået job på en landsbyskole.
Valget om at blive folkeskolelærer gik stik imod det forhold, han selv havde til skolen som barn, fortæller han: ”Som barn hadede jeg at gå i skole. Ikke fordi jeg var en dårlig elev, men fordi der ikke fandtes noget fællesskab mellem lærere og elever, ingen åbenhed...” (Birgit Lund: Ole Lund Kirkegaards forfatterskab. Moderne dansk børnelitteratur, 1975, s. 227-237). Ole Lund Kirkegaard ønskede at være den lærer, han selv havde savnet i sin skoletid og mente, at humor og fantasi var gode pædagogiske redskaber. Den daglige kontakt med videbegærlige elever inspirerede ham til at skrive historier. Han deltog i en konkurrence udstedt af Politiken, og vandt med sin novelle ”Dragen”, der blev fundamentet for hans første bog ”Lille Virgil”, 1967.
Herfra gik det stærkt, og han fik hurtigt mange begejstrede læsere. Udvekslingen med børn blev en vigtig drivkraft for forfatteren, der læste sine historier op for sine elever, inden han sendte dem til udgivelse på Gyldendal. Antallet af forespørgsler på nye børnebøger steg, og i 1976 valgte han at blive forfatter på fuld tid, hvilket Anne Lise Kirkegaard senere har omtalt som: ”Det dummeste, Ole gjorde i sit liv”. Han kom hurtigt til at savne dialogen med børnene, og arbejdspresset medførte et forøget indtag af alkohol, der udviklede sig til et misbrug og førte til skilsmisse. Forfatteren døde i 1979, 38 år gammel, af et ildebefindende, da han på vej hjem fra en kro faldt om i sneen og frøs ihjel.
Selv har Ole Lund Kirkegaard fortalt om sin drivkraft til at fortælle historier: ”Meningen er at fortælle en historie, der gennem hele sin kontinuerlige handling skildrer nysgerrigheden og oplevelsestrangen hos børn, og det bruger jeg så de forskellige drengetyper til. Men det hele er ret udvendigt - ikke noget forsøg på et psykologisk studium af en dreng og hans reaktioner. De drenge er temmelig urealistiske - de eksisterer slet ikke, men de har det som jeg gerne vil give videre til læserne: Modet til at opleve tilværelsen.”