I Ole Lund Kirkegaards nu ikoniske debut ”Lille Virgil” (1967) bor lille Virgil som en anden Pippi Langstrømpe alene i bagerens gamle hønsehus og har ingen til at bestemme over sig - bortset fra den skrappe rødhårede lærer. Lille Virgil drømmer om at blive købmand og eje sin egen butik med mos på taget, hvor man kan købe næsten alting – også masser af lakridspiber. Hans kammerater, Oskar og Carl Emil, har begge to mødre, og Oskars mor er endda den største i byen. Carl Emil er den mest hæmmede af de tre, da han sover i nattøj og spiser rigtig mad på tallerkner flere gange om dagen. Sammen får de tre venner ting til at ske og de voksne til at blive gale. De fanger en tohovedet drage og tager den med i skole og bygger et højt tårn ovenpå lille Virgils hønsehus med brædder fra Kulle–karlens plankeværk. Her kan de være i fred og gnaske rugbrød og slubre sodavand - og så skidt med, at de har glemt vinduerne. I skolen møder de den farende svend, Kong Gulerod, med høj sort hat, der æder masser af kilometer hver dag. Kong Gulerod har en himstergimsfugl og tager hver nat til Jappien, det dejligste land man kan tænke sig, hvor man spiser solstråler og kører i hestevogn dagen lang og råber Hurra.
24334511
”Lille Virgil” er en fortælling på syv kapitler, der hver især kunne have været en enkeltstående historie, hvilket også er tilfældet med kapitlet Dragen, som resten af fortællingen bygger på. Ligesom i forfatterens andre fortællinger er hovedpersonen en dreng, der stiller mange spørgsmål, og som vender de voksnes selvfølgeligheder på hovedet. Ole Lund Kirkegaard tilpasser sig barnets sprog og skriver letlæseligt uden på noget tidspunkt at blive kedelig eller forudsigelig. Enkeltheden suppleres af en underspillet humor i dialogen, der udtrykker, at den talendes blik på verden er frisk og undrende.