Lars Kjædegaard bevæger sig med sin minimalistiske skrivestil tæt op af en samtidig forfatter som Helle Helle, ikke mindst i fascinationen af provinsens trivialiteter og skæve relationer. Om Helle Helles forfatterskab skriver Jens Anker Jørgensen i ”Hovedsporet. Dansk litteraturs historie”: ”Tematisk er Helles speciale den vedholdende mikrosociologiske kredsen om hverdagsforhold og almindeligheder, særlig som de former sig i parforholdet og i små sociale miljøer, som man eksempelvis finder dem ude i provinsen.” (Jens Anker Jørgensen (red.): Hovedsporet. Gyldendal, 2005. S. 651).
Denne interesse for det mikrosociologiske og hverdagsdramaet – eller mangel på samme – deler Kjædegaard tydeligt med Helle Helle.
Dybderne og de forviklede relationer gemmer sig under de på overfladen almindelige og udramatiske forhold. Blandt de tydeligste eksempler er de moderne hjemstavnsromaner fra Helsingør, eksempelvis ”Montebello”, der i sit hovedplot skildrer de små og store problemer i hverdagen for en række nordsjællandske borgere. Også krimierne har en tendens til at kredse mere om de lokale gnidninger og små skår i hverdagen, således at den egentlige krimigåde træder i baggrunden for disse sociologiske betragtninger. Dette ses ikke mindst i Kjædegaards nyeste krimi ”Sorte sø”.
Af andre danske forfattere kan nævnes Erling Jepsen, der ligeledes beskæftiger sig med de lidt skæve og rå eksistenser i provinsen. I Lars Kjædegaards første historiske roman ”Noget fremmed” vender en ung mand hjem til Helsingør efter at have deltaget i det berømte slag ved Dybbøl Mølle. Den unge Rasmus’ konfrontation med sin fortid i de hjemlige omgivelser bliver til et sammenstød mellem provinsens smørhul og den store verden udenom, hvilket genkendes i Erling Jepsens roman ”Kunsten at græde i kor” fra 2002.