lars kjædegaard
Foto: Asger Simonsen

Lars Kjædegaard

stud.mag. Katrine Malthe, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Top image group
lars kjædegaard
Foto: Asger Simonsen
Main image
Kjædegaard, Lars
Foto: Asger Simonsen

Indledning

Siden Lars Kjædegaards debuterede med ”Sidste år” i 1981, er det blevet til en lang række thrillere og spændingsromaner. Kjædegaards bidrag til den nordiske krimilitteratur er hans særlige sans for omhu og detaljer, hans dybdepsykologiske tilgang til motivet bag forbrydelserne samt en blotlæggelse af den menneskelige brist, der somme tider skyldes personlige tragedier, men lige så ofte en almen ensomhed. I rækken af bøger finder man også hverdagsskildringer, samtidsromaner og den historiske roman ”Noget fremmed” om Slaget ved Dybbøl Mølle.

 

46237773

Blå bog

Født: 1955 i Nordjylland.

Uddannelse: Cand.mag. i engelsk og litteraturvidenskab.

Debut: Sidste år. Hekla, 1981.

Litteraturpriser: Arbejdslegat fra Litteraturrådet, 1998. Helsingør Kommunes Kulturpris, 2004. Statens Kunstfonds 3-årige stipendium, 2007.

Seneste udgivelse:  Rige svin. Rosinante, 2019. Krimi.

Inspiration: Forfatterne Philip Roth og Elmore Leonard, skuespilleren Jack Nicholson samt Lex og Klatten.

 

Hør lydklip fra 'Noget fremmed'

Artikel type
voksne

Baggrund

”- Montebello, sagde han nu, – det betyder ’det smukke bjerg’ på italiensk.
Lise Mikkelsen sagde, – I Helsingør betyder Montebello nærmere ’tosseanstalt’.
Han grinede. – Jeg ved det.
– Mærkeligt, sagde Lise, – Montebello …
Poul sagde, – Et bjerg kan vel godt være smukt, selv om der bor enkelte tosser på det.”
”Montebello”, s. 49.

Lars Kjædegaard er født i Nordjylland i 1955. Han har dog boet det meste af sit liv i Helsingør, hvor flere af hans romaner også foregår: heriblandt serien om sjælesørgeren Poul Helweg, der strækker sig over tre bind. Kjædegaard har altid vidst, at han ville være forfatter, og i 2004 modtog han Helsingør Kommunes Kulturpris.

Han har læst engelsk og litteraturvidenskab og spillet musik hele sit liv. Sammen med fem andre mænd har han startet orkestret ”Lars Kjædegaard Orkester”, der spiller en blanding af jødisk og engelsk folkemusik.

Lars Kjædegaard er desuden en stor beundrer af forfatteren Elmore Leonard, hvis samling udfylder Kjædegaards bogreol i hjemmet. Lars Kjædegaards roman ”Ringelheim”fra 1994 er ifølge ham selv tydeligt inspireret af Elmores forfatterskab.

Lars Kjædegaard startede sin forfatterkarriere på en gammel skrivemaskine, og hans debutbog ”Sidste år” fra 1981 er en science fiction-roman. Efter godt tyve år som romanforfatter til adskillige thrillere sprang Kjædegaard i 2000 ud som kvindelig forfatter og udgav i perioden 2000-2002 fire bøger under pseudonymet Grethe Lange. Bøgerne er krimier, der ligeledes udspiller sig i omegnen af Helsingør.

Kjædegaard besidder en stor forståelse for det menneskelige instinkt, og hans romaner er først og fremmest realistiske, sociologiske skildringer af mennesket i interaktion med sine omgivelser.

Forfatteren tager indimellem til Spanien på skriveferie, senest har han været i Gijón, Asturias, for at skrive på sin nye krimi, der er den syvende i serien om efterforskningsparret Thor Belling og Anita Hvid.

Ved siden af forfatterskabet og musikken holder han af at se fjernsyn og fulgte ivrigt med, da DR i 2010 sendte dramaserien ”Lulu og Leon”. Kjædegaard skriver om serien: ”En ting, som den slags serier ofte mangler, er et overbevisende samspil mellem børn og voksne. Men også her har ’Lulu & Leon’ imponeret mig og fået mig til at tænke på min roman-helt, Elmore Leonard, som har en lignende måde at få tingene til at se lette ud.” (Lars Kjædegaard: Lulu & Leon. Forfatterens hjemmeside, 2010-11-21). Troværdigheden, realismen og den dialogfokuserede fortællestil kendes også fra Kjædegaards eget forfatterskab.

Forfatteren er gift og har to voksne børn.

 

Noget fremmed

”Det var netop essensen af Samuels tænkemåde. Han var et menneske. For ham betød religionen intet, og hvis Elias skulle være pinligt ærlig over for sig selv, måtte han indrømme, at Samuel i virkeligheden kun var fremsynet.”
”Noget fremmed”, s. 59.

Lars Kjædegaards roman ”Noget fremmed” (2004) begynder med det historiske slag ved Dybbøl Mølle i Sønderjylland. I tiden efter det danske nederlag i 1864 følger vi udviklingen i en dansk provinsby. Jernbanebyggeriet er begyndelsen på en ny tid, gamle skikke er i forfald, og i provinsbyen udspilles stridighederne mellem byens gamle familier og moderne jødiske handelsfolk.

Blandt romanens vigtigste personer er hoteljomfruen Kristine Kryger, der som ugift kvinde over en årrække arbejder sig vej op ad karrierestigen og avancerer til oldfrue – en slags bestyrer af Hotel d’Øresund – samt Rasmus Ingemann, der som krigsveteran efter det danske nederlag ved Dybbøl vender hjem til sin barndomsby. Blandt romanens øvrige hovedpersoner er den unge jøde Samuel Elfen, som hører til blandt den nye tids generation, for hvem religion og gamle traditioner lades i baggrunden for personlige ambitioner og behov. I skovene udenfor Helsingør plejer Samuel sin hemmelige kærlighedsrelation til Alma Saxe, den fem år ældre ugifte kvinde, med hvem han har sønnen Reinhold uden for ægteskab.

25373839

Lars Kjædegaard skildrer med stor omhu hver enkelt karakter i respekt for personens selvforståelse, og forfatterens store overblik afspejler sig således i hans måde at flette trådene mellem et større galleri af personer. Samtidig er det, som ofte hos Kjædegaard, lokalmiljøet, der er det centrale omdrejningspunkt i historien, og som bagsideteksten på bogen lyder: ”Og byen er den egentlige hovedperson i Noget fremmed (…)” .

”Noget fremmed” er Lars Kjædegaards første historiske roman, og med sit omfangsrige sprog og detaljerede personskildring er romanen mere tankepræget end Kjædegaards spændingsromaner. Med sit tilbageblik på en historisk skelsættende periode, udviklingen i en lille lokal provins og et stort spinderi af personlige relationer minder romanen på mange måder om Lise Nørgaards tv-drama ”Matador” (1978-1981); ikke mindst i den centrale konflikt mellem byens stadfæstede familier og nytilkomne forretningsspirer.

 

Montebello

”Du er kun et menneske, Poul. Men du ved godt, at andres ulykke kan smitte af på en. (…) Man skal passe på ikke at drukne i andres sorger – det nytter ikke noget.
– Nu forstår jeg det, sagde Poul. – Det var godt, du kom, Børge. Vil du have en kop kaffe?”
”Montebello”, s. 166-167.

”Montebello” fra 2005 er en realistisk samtidsroman af Lars Kjædegaard. Poul Helweg er frivillig i Ærligt Nærvær, et samtalerum for mennesker, der har brug for et andet menneske at tale med. Gennem dette samtalerum skitseres et større persongalleri af en lokalegns forskellige indbyggere, der hver især har deres problemer, ensomhed og særheder at slås med. Hertil kommer Pouls søster Lola og otteårige nevø ”Lille Kim”, der lider af narkolepsi. Poul er både ærlig og nærværende og formår at møde sine omgivelser i øjenhøjde. Persongalleriet er ikke som i Kjædegaards spændingsromaner tilbehør til selve plottet omkring en forbrydelse, men derimod romanens egentlige omdrejningspunkt.

Med sin ligefremme, anarkistiske tilgang til livet, hang til dobbelt espresso og en beundringsværdig sindsro skildres hovedpersonen Poul med troværdighed. Til tider fremstår hans reelle natur og troværdighed næsten ufrivilligt komisk i kontrasten til hans neurotiske omgivelser.

25870484

I ”Montebello” gengiver forfatteren med stor omsorg en række tilfældige menneskers historie og fremstår næsten essayistisk i sin filosoferende, søgende tilgang til tilværelsen. På handlingsplan er romanen løst konstrueret; handlingsforløbet udspiller sig gennem en række karakterers personlige udvikling og fælles samtaler, og udeblivelsen af et egentligt drama karakteriserer den dialogbaserede roman.

Romanen rejser desuden en aktuel debat i en tid, hvor danskerne overstrømmes af tilbud om alternative behandlinger for hverdagens små og store problemer. Hvor går grænsen mellem et venskabeligt råd og en praktiserende alternativ behandler? Ærligt nærvær rummer alle samfundets eksistenser fra den rige, men forsømte overklassehustru, til den enlige mor på kant med socialforvaltningen og den libanesiske immigrant, der forsøger at tilpasse sig et lille dansk samfund i Helsingør.

Sorte sø

”Hun følte sig i fare. Han havde set hende. Han havde gjort hende opmærksom på en fare. Faren var i hende selv. Det havde hun vidst længe, men hun kunne ikke huske, at nogen havde gjort hende opmærksom på det.”
”Sorte sø”, s. 182.

Spændingsromanen ”Sorte sø” fra 2013 er Lars Kjædegaards femte bog i serien om det skarpsindige makkerpar Anita Hvid og Thor Belling fra Københavns Politis Drabsafdeling. Da en ung mand findes druknet, efter at en dæmning over Sorte sø er brast sammen, tyder omstændighederne på en tragisk ulykke. Det viser sig dog, at dæmningen ikke er brast af naturlige årsager, og snart er hele det lille lokalmiljø i politiets søgelys. Hvid og Belling tilkaldes som assistance til området og opdager, at den dræbte Jens Lokk ikke er den, han har givet sig ud for at være.

Forfatteren demonstrerer sin sans for detaljer og et køligt – til tider næsten kynisk – overblik undervejs, som krimien udspiller sig, mens den mest interessante historie findes i romanens dybere lag af et lille lokalt miljøs skæbner og relationer.

29970025

Plottet fortælles omhyggeligt. Langsomt styres læseren i retning af den overraskende sandhed, som gemmer sig mellem disse forviklede relationer.

Kjædegaard arbejder med en tredje-persons fortæller, der rask skifter synsvinkel mellem et større persongalleri, og sagen fortælles fra både offerets, drabsmandens, pårørendes og politifolkenes perspektiv. Dette skaber en realistisk dynamik i romanen. Karakteristisk for forfatteren er, at han nødig introducerer en person i sin roman uden på noget tidspunkt at tildele denne person synsvinklen. Forfatterens fortællestil er minimalistisk og neutralt gengivende. Fortælleren løfter sløret for nogle af de menneskelige gåder, men resten af brikkerne må læseren selv lægge.

 

Genrer og tematikker

Romanernes fravær af storbypuls og moderne singleliv erstattes af nogle ensomme, grå tilværelser. Det er kendetegnende for romanmiljøerne, at de rummer en genkendelighed og et lokalt særpræg, og man fornemmer som læser, at disse miljøer – og deres indbyggere – findes derude et sted i Danmark.
Om sin måde at skrive på udtaler Lars Kjædegaard: ”Min bror sagde en gang, at jeg skriver ’i øjenhøjde’. Og det er rigtigt. Jeg beskriver for eksempel ikke personerne oppe fra, men snarere inde fra dem selv. Jeg lader dem beskrive sig selv. Jeg ved ikke mere, end de ved. (Bjarne Johansen: Bjarne Johansen interviewer Lars. Forfatterens hjemmeside, 2013-07-15).

Selvom Lars Kjædegaards romaner ofte er thrillere, skal uhyggen ikke findes i blodige scenarier eller højspændt drama, for det forekommer slet ikke i romanerne. Derimod ligger uhyggen gemt i en ind-til-benet psykologisk skildring af menneskets ensomhed, når det fejler i relationen til sine omgivelser, hvad end det skyldes misforståelser, jalousi eller manglende tillid. Tendensen til maleriske scenarier, vold og drama i højt tempo er i Lars Kjædegaards forfatterskab udskiftet med en dysterhed. Det er desuden karakteristisk for romanerne, at de er meget dialogbaserede.

Fælles for Lars Kjædegaards hovedpersoner er, at de ofte besidder en særlig fornemmelse for deres omgivelser, de er karismatiske og jordbundne. Lars Kjædegaards forfatterskab er et godt eksempel på tidens nordiske krimilitteratur. Med sit detaljeprægede observerende perspektiv og nærmiljøet i fokus er forklaringen som oftest nærliggende, enkel og skal findes i forståelsen af den menneskelige natur. Efterforskningsfolkene i denne type krimier er derfor dygtige menneskekendere.

 

Beslægtede forfatterskaber

Lars Kjædegaard bevæger sig med sin minimalistiske skrivestil tæt op af en samtidig forfatter som Helle Helle, ikke mindst i fascinationen af provinsens trivialiteter og skæve relationer. Om Helle Helles forfatterskab skriver Jens Anker Jørgensen i ”Hovedsporet. Dansk litteraturs historie”: ”Tematisk er Helles speciale den vedholdende mikrosociologiske kredsen om hverdagsforhold og almindeligheder, særlig som de former sig i parforholdet og i små sociale miljøer, som man eksempelvis finder dem ude i provinsen.” (Jens Anker Jørgensen (red.): Hovedsporet. Gyldendal, 2005. S. 651).

Denne interesse for det mikrosociologiske og hverdagsdramaet – eller mangel på samme – deler Kjædegaard tydeligt med Helle Helle.

Dybderne og de forviklede relationer gemmer sig under de på overfladen almindelige og udramatiske forhold. Blandt de tydeligste eksempler er de moderne hjemstavnsromaner fra Helsingør, eksempelvis ”Montebello”, der i sit hovedplot skildrer de små og store problemer i hverdagen for en række nordsjællandske borgere. Også krimierne har en tendens til at kredse mere om de lokale gnidninger og små skår i hverdagen, således at den egentlige krimigåde træder i baggrunden for disse sociologiske betragtninger. Dette ses ikke mindst i Kjædegaards nyeste krimi ”Sorte sø”. 

Af andre danske forfattere kan nævnes Erling Jepsen, der ligeledes beskæftiger sig med de lidt skæve og rå eksistenser i provinsen. I Lars Kjædegaards første historiske roman ”Noget fremmed” vender en ung mand hjem til Helsingør efter at have deltaget i det berømte slag ved Dybbøl Mølle. Den unge Rasmus’ konfrontation med sin fortid i de hjemlige omgivelser bliver til et sammenstød mellem provinsens smørhul og den store verden udenom, hvilket genkendes i Erling Jepsens roman ”Kunsten at græde i kor” fra 2002.


Bibliografi

Romaner

Kjædegaard, Lars:
Sidste år. Hekla, 1981.
Kjædegaard, Lars:
Ringelheim. Forum, 1994.
Kjædegaard, Lars:
Et helvedes hus. Forum, 1995.
Kjædegaard, Lars:
Hvor hunden ligger begravet. Forum, 1996.
Kjædegaard, Lars:
Et slag på tasken. Forum, 1997.
Kjædegaard, Lars:
Herren giver. Forum, 1998.
Kjædegaard, Lars:
Som man råber. Forum, 1999.
Kjædegaard, Lars:
Nekrolog. Forum, 2001.
Kjædegaard, Lars:
Det store sus. Forum, 2002.
Kjædegaard, Lars:
Israel Falk. Lindhardt og Ringhof, 2003.
Kjædegaard, Lars:
Noget fremmed. Lindhardt og Ringhof, 2004.
Kjædegaard, Lars:
Montebello. 2 Feet Entertainment, 2005.
Kjædegaard, Lars:
Thelma. 2 Feet Entertainment, 2006.
Kjædegaard, Lars:
Solsorten. 2 Feet Entertainment, 2007.
Kjædegaard, Lars:
Illinois. Lindhardt og Ringhof, 2009.
Kjædegaard, Lars:
Smukke Jan. Rosinante, 2011.
Kjædegaard, Lars:
Den sidste dommer. Rosinante, 2011.
Kjædegaard, Lars:
Den røde labyrint. Rosinante, 2012.
Kjædegaard, Lars:
Goyas hund. Rosinante, 2012.
Kjædegaard, Lars:
Sorte sø. Rosinante, 2013.
Kjædegaard, Lars:
Blomstermanden. Rosinante, 2014. Krimi.
Kjædegaard, Lars:
Døden i Harkaberg. Rosinante, 2015. Krimi.
Kjædegaard, Lars:
Skakten. Rosinante, 2016. Krimi.
Kjædegaard, Lars:
Det der er værre. Rosinante, 2016.
Kjædegaard, Lars: En ærlig mand. Rosinante, 2017.
Kjædegaard, Lars: Sherif. Rosinante, 2018. Krimi.

Noveller

Kjædegaard, Lars:
Paul. 2 Feet Entertainment, 2005.

Som Grethe Lange

Lange, Grethe:
Hammermanden. Forum, 2000.
Lange, Grethe:
Tømreren fra Tikøb. Forum, 2000.
Lange, Grethe:
Det sorte hus. Forum, 2001.
Lange, Grethe:
De knuste spejle. Forum, 2002.
Kjædegaard, Lars: Rige svin. Rosinante, 2019.

Om forfatterskabet

Web

Præsentation af Lars Kjædegaard og andre krimiforfattere med info om bibliografi, genrer og karakterer i forfatterskabet samt anbefalinger til lignende litteratur. Siden giver et overblik over krimilitteraturens undergenrer, adgang til artikler om krimiforfattere og litteratur, og du kan finde en geografisk oversigt over, hvor forskellige krimier foregår.
Forfatterens facebookside

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Lars Kjædegaard

Kilder citeret i portrættet

Litteraturhistorie

Jørgensen, Jens Anker m.fl. (red.):
Hovedsporet. Gyldendal, 2005.

Interviews

Johansen, Bjarne:
Bjarne Johansen interviewer Lars. www.larskjaedegaard.dk, 2013-07-15.