lars kjædegaard
Foto: Asger Simonsen

Lars Kjædegaard

Artikel type
voksne
stud.mag. Katrine Malthe, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Top image group
lars kjædegaard
Foto: Asger Simonsen
Main image
Kjædegaard, Lars
Foto: Asger Simonsen

Indledning

Siden Lars Kjædegaards debuterede med ”Sidste år” i 1981, er det blevet til en lang række thrillere og spændingsromaner. Kjædegaards bidrag til den nordiske krimilitteratur er hans særlige sans for omhu og detaljer, hans dybdepsykologiske tilgang til motivet bag forbrydelserne samt en blotlæggelse af den menneskelige brist, der somme tider skyldes personlige tragedier, men lige så ofte en almen ensomhed. I rækken af bøger finder man også hverdagsskildringer, samtidsromaner og den historiske roman ”Noget fremmed” om Slaget ved Dybbøl Mølle.

 

52908582

Blå bog

Født: 1955 i Nordjylland.

Uddannelse: Cand.mag. i engelsk og litteraturvidenskab.

Debut: Sidste år. Hekla, 1981.

Litteraturpriser: Arbejdslegat fra Litteraturrådet, 1998. Helsingør Kommunes Kulturpris, 2004. Statens Kunstfonds 3-årige stipendium, 2007.

Seneste udgivelse: En ærlig mand. Rosinante, 2017. Krimi.

Inspiration: Forfatterne Philip Roth og Elmore Leonard, skuespilleren Jack Nicholson samt Lex og Klatten.

 

Hør lydklip fra 'Noget fremmed'

Baggrund

”- Montebello, sagde han nu, – det betyder ’det smukke bjerg’ på italiensk.
Lise Mikkelsen sagde, – I Helsingør betyder Montebello nærmere ’tosseanstalt’.
Han grinede. – Jeg ved det.
– Mærkeligt, sagde Lise, – Montebello …
Poul sagde, – Et bjerg kan vel godt være smukt, selv om der bor enkelte tosser på det.”
”Montebello”, s. 49.

Lars Kjædegaard er født i Nordjylland i 1955. Han har dog boet det meste af sit liv i Helsingør, hvor flere af hans romaner også foregår: heriblandt serien om sjælesørgeren Poul Helweg, der strækker sig over tre bind. Kjædegaard har altid vidst, at han ville være forfatter, og i 2004 modtog han Helsingør Kommunes Kulturpris.

Han har læst engelsk og litteraturvidenskab og spillet musik hele sit liv. Sammen med fem andre mænd har han startet orkestret ”Lars Kjædegaard Orkester”, der spiller en blanding af jødisk og engelsk folkemusik.

Lars Kjædegaard er desuden en stor beundrer af forfatteren Elmore Leonard, hvis samling udfylder Kjædegaards bogreol i hjemmet. Lars Kjædegaards roman ”Ringelheim”fra 1994 er ifølge ham selv tydeligt inspireret af Elmores forfatterskab.

Lars Kjædegaard startede sin forfatterkarriere på en gammel skrivemaskine, og hans debutbog ”Sidste år” fra 1981 er en science fiction-roman. Efter godt tyve år som romanforfatter til adskillige thrillere sprang Kjædegaard i 2000 ud som kvindelig forfatter og udgav i perioden 2000-2002 fire bøger under pseudonymet Grethe Lange. Bøgerne er krimier, der ligeledes udspiller sig i omegnen af Helsingør.

Kjædegaard besidder en stor forståelse for det menneskelige instinkt, og hans romaner er først og fremmest realistiske, sociologiske skildringer af mennesket i interaktion med sine omgivelser.

Forfatteren tager indimellem til Spanien på skriveferie, senest har han været i Gijón, Asturias, for at skrive på sin nye krimi, der er den syvende i serien om efterforskningsparret Thor Belling og Anita Hvid.

Ved siden af forfatterskabet og musikken holder han af at se fjernsyn og fulgte ivrigt med, da DR i 2010 sendte dramaserien ”Lulu og Leon”. Kjædegaard skriver om serien: ”En ting, som den slags serier ofte mangler, er et overbevisende samspil mellem børn og voksne. Men også her har ’Lulu & Leon’ imponeret mig og fået mig til at tænke på min roman-helt, Elmore Leonard, som har en lignende måde at få tingene til at se lette ud.” (Lars Kjædegaard: Lulu & Leon. Forfatterens hjemmeside, 2010-11-21). Troværdigheden, realismen og den dialogfokuserede fortællestil kendes også fra Kjædegaards eget forfatterskab.

Forfatteren er gift og har to voksne børn.

 

Noget fremmed

”Det var netop essensen af Samuels tænkemåde. Han var et menneske. For ham betød religionen intet, og hvis Elias skulle være pinligt ærlig over for sig selv, måtte han indrømme, at Samuel i virkeligheden kun var fremsynet.”
”Noget fremmed”, s. 59.

Lars Kjædegaards roman ”Noget fremmed” (2004) begynder med det historiske slag ved Dybbøl Mølle i Sønderjylland. I tiden efter det danske nederlag i 1864 følger vi udviklingen i en dansk provinsby. Jernbanebyggeriet er begyndelsen på en ny tid, gamle skikke er i forfald, og i provinsbyen udspilles stridighederne mellem byens gamle familier og moderne jødiske handelsfolk.

Blandt romanens vigtigste personer er hoteljomfruen Kristine Kryger, der som ugift kvinde over en årrække arbejder sig vej op ad karrierestigen og avancerer til oldfrue – en slags bestyrer af Hotel d’Øresund – samt Rasmus Ingemann, der som krigsveteran efter det danske nederlag ved Dybbøl vender hjem til sin barndomsby. Blandt romanens øvrige hovedpersoner er den unge jøde Samuel Elfen, som hører til blandt den nye tids generation, for hvem religion og gamle traditioner lades i baggrunden for personlige ambitioner og behov. I skovene udenfor Helsingør plejer Samuel sin hemmelige kærlighedsrelation til Alma Saxe, den fem år ældre ugifte kvinde, med hvem han har sønnen Reinhold uden for ægteskab.

25373839

Lars Kjædegaard skildrer med stor omhu hver enkelt karakter i respekt for personens selvforståelse, og forfatterens store overblik afspejler sig således i hans måde at flette trådene mellem et større galleri af personer. Samtidig er det, som ofte hos Kjædegaard, lokalmiljøet, der er det centrale omdrejningspunkt i historien, og som bagsideteksten på bogen lyder: ”Og byen er den egentlige hovedperson i Noget fremmed (…)” .

”Noget fremmed” er Lars Kjædegaards første historiske roman, og med sit omfangsrige sprog og detaljerede personskildring er romanen mere tankepræget end Kjædegaards spændingsromaner. Med sit tilbageblik på en historisk skelsættende periode, udviklingen i en lille lokal provins og et stort spinderi af personlige relationer minder romanen på mange måder om Lise Nørgaards tv-drama ”Matador” (1978-1981); ikke mindst i den centrale konflikt mellem byens stadfæstede familier og nytilkomne forretningsspirer.