Portræt af Michael Katz Krefeld
Foto: Lindhardt og Ringhof

Michael Katz Krefeld

cand.mag. Christina Aabo Mikkelsen, 2015. Opdateret af cand.mag. Marie Hjørnet Nielsen, december 2020. Blå bog opdateret november 2024.
Top image group
Portræt af Michael Katz Krefeld
Foto: Lindhardt og Ringhof

Michael Katz Krefeld debuterede som krimiforfatter i 2007 med krimithrilleren ”Før stormen” og har på kort tid etableret sig som succesfuld forfatter, der er oversat til mange sprog. Som manuskriptforfatter til en række danske tv-serier ved han alt om plot og spændingskurver, og hans skrivestil er realistisk og har et filmisk præg. I modsætning til mange andre skandinaviske krimiforfattere er Michael Katz Krefeld ikke interesseret i at skabe socialpolitisk debat med sine bøger. Hans historier har i stedet fokus på, hvad der er på spil for de enkelte karakterer i krimiintrigen.

 

138829936

Blå bog

Født: 1966 i Gl. Holte.

Uddannelse: Folkeskolen.

Debut: Før stormen. Gyldendal, 2007.

Litteraturpriser: Det Danske Kriminalakademis Debutantpris, 2007. Harald Mogensen-prisen, 2012. Bog & Idé-prisen, 2016. Krimimessens Publikumspris, 2018. Krimimessens Publikumspris, 2023. MARTHA-prisen, 2024.

Seneste udgivelse: Hævneren. Politiken, 2024. (Ravn-serien, 9).

Inspiration: Jussi Adler-Olsen og Jo Nesbø.

Videoklip

Bogtrailer til "Bødlernes daggry". Lindhardt og Ringhof, 2023.

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Regnen stod stadig ned, da Thomas kom ud fra Reden, og der var ikke en taxa at se i miles omkreds. Han slog hættekraven op og begyndte at gå ned ad Istedgade på vej mod Colbjørnsensgade og russerklubben. Det var et langskud, men trods alt et forsøg værd. Han havde aldrig hørt om stedet, men var sikker på, at Melby kendte til det. Østeuropæerne var hans område – havde i hvert fald været det (…)”
”Afsporet”, s. 132.

Michael Katz Krefeld er født i 1966 i Gl. Holte og opvokset på den københavnske Vestegn. Han er barnebarn af krimiforfatteren Hermann Krefeld, men barndomshjemmet i Hvidovre var ikke litterært som sådan. Forældrene havde Lademanns Leksikon på reolen i stuen og modtog bøger fra diverse bogklubber. Michael Katz Krefeld mener selv, at opvæksten har præget forfatterskabet: ”Jeg var en enspænder og kunne godt lide bare at cykle rundt og opdage, hvad man nu kunne opdage i Hvidovre. Jeg elskede at finde de øde steder og genindspille de ting, som jeg havde set i fjernsynet, oppe i mit hoved. Villavejene var enormt spændende. Der gemte sig en masse hemmeligheder bag alle de pænt klippede hække. Og der var aldrig langt til øde marker og moser. Det var en god måde at underholde sig selv på, og jeg fandt det i virkeligheden sværere at blive underholdt af andre.” (Thue Ahrenkilde Holm: Katz Me If You Can. Berlingske, 2014-09-23).

Michael Katz Krefeld var skoletræt efter 10. klasse og fravalgte derfor en videregående uddannelse. I stedet begyndte han at skrive og instruere novellefilm, hvoraf flere har været vist på internationale filmfestivaler og er solgt til andre lande. Han har været kreativ konsulent for bl.a. Lego og Universal Music, og så har han skrevet tv-manuskripter til flere danske tv-serier, bl.a. ”Nikolaj & Julie”, ”Hotellet”, ”Skjulte spor” og ”Nynne”. Som forfatter er han inspireret af især tv-serier og film. Han er desuden mere inspireret af den amerikanske krimitradition, f.eks. James Ellroy, end af den skandinaviske samfundskritiske krimi. I modsætning til f.eks. Stieg Larsson skriver Krefeld ikke sine egne politiske holdninger ind i bøgerne, da han mener, at det hurtigt bliver for kedeligt for læseren og ødelægger underholdningen. Krefeld er langt mere optaget af sine karakterers personlige historie og motivation for at handle på bestemte måder, hvilket ofte har skæbnesvangre konsekvenser.

Michael Katz Krefeld har på kort tid opnået stor succes med sine bøger, som er solgt til udgivelse i 20 lande. Hans bøger kan inddeles i fire serier. Den første er med lægen Maja Holm. Den anden er med et makkerpar: chef for PETs antiterrorkorps Nikolaj Storm og den suspenderede vicekriminalkommissær Katrine Bergman. Den tredje er med politikommissæren Thomas Ravnsholdt, som er på sygeorlov, men alligevel involveres i spektakulære sager. Den fjerde er en serie om den nyudnævnte politikommissær Cecilie Mars, og serien følger hendes daglige efterforskningsarbejde på gerningssteder i København.

Før stormen

”Maja Holm hastede ned ad hospitalsgangen, der førte hen til skadestuens modtagelse. Hendes træsko smældede taktfast mod linoleumsgulvet. Opkaldet fra ambulancen, som allerede var på vej, havde lydt på en OD. En overdosis patienten endnu ikke var vågnet fra, på trods af at redderne havde pumpet ham fuld af Naloxon, hvilket normalt ville være nok til at vække selv en elefant. Men ikke ham her.”
”Før stormen”, s. 9.

”Før stormen” er Michael Katz Krefelds krimidebut fra 2007, og for den modtog forfatteren samme år Det Danske Kriminalakademis Debutantpris. Hovedpersonen er den danske læge Maja, som efter et mislykket parforhold i Danmark har bosat sig i en lille by i Vestnorge. En ung narkoman dør af en overdosis, mens Maja har vagt på skadestuen. Maja er den læge, som uden held forsøger at genoplive ham, og da politiet ikke gør meget ud af at efterforske, om dødsfaldet var et uheld, et selvmord eller et mord, går Maja selv i gang med at undersøge sagen. Det viser sig snart, at den afdøde slet ikke var afhængig af stoffer, da han døde, og her spiller obduktionsrapporten en vigtig rolle.

Privat bor Maja alene og har selv et pillemisbrug, hvilket ikke kun giver hende et professionelt, men også et privat motiv til at ville opklare sagen om den unge afdøde mand. Maja kæmper ikke kun med den umulige sag. Hun har også en dominerende mor i Danmark, der ofte ringer hende op og blander sig i hendes liv på grænseoverskridende måder. Maja har desuden en fordrukken underbo, Kvam, som hun tager på fersk gerning i at snuse til hendes trusser, der hænger på tørresnoren i kælderen. Selvom hun egentlig afskyr ham, bliver hun alligevel chokeret, da han findes brutalt myrdet i sin lejlighed.

26952360

Den lokale tv-station bringer historierne om den unge mand, der døde af en overdosis og drabet på Kvam, og Maja møder i den forbindelse journalisten Stig, som vækker hendes interesse. De indleder lidt kejtet en affære, samtidig med at de går på jagt sammen efter morderen og undersøger, om der kan være en forbindelse mellem de to mord. Undervejs bliver Maja selv overvåget af skumle mænd i en sort bil, hun udsættes for overfald og indbrud, og hun forsøger at håndtere angsten med flere piller og mere alkohol.

Romanen er fortalt i tredje person fra Majas synsvinkel, og man får hurtigt sympati med den indesluttede og humørsvingende hovedperson og hendes mandlige modstykke, den godmodige nordmand Stig. Forfatteren ved tydeligvis, hvordan man skruer en god krimiintrige sammen, sproget er ligetil, og der er mange nærmest filmiske sekvenser. ”Pans hemmelighed” (2009) er anden del i serien med Maja Holm, som involveres i en ny sag, men de to bøger kan læses uafhængigt af hinanden.

Protokollen

”Storm skævede hen mod fortovet, der så ud, som om det var blevet bejdset med tjære. – Fire hundrede kilo bombe er meget at komme bærende med. Ved vi, hvordan den er blevet placeret?
– I bil. Ford Transit. Han pegede på vraget. – Vi har fundet døren på den anden side af pladsen ovre ved Det Kongelige. Den fløj gennem luften og halshuggede ham dér. Laybourne nikkede over mod den hovedløse rytterstatue (…)”
”Protokollen”, s. 28.

Michael Katz Krefelds ”Protokollen” (2010) foregår i København, hvor en kraftig bilbombe eksploderer på Kongens Nytorv ved den fashionable Café Felix og dræber 23 mennesker. Frygten for, at Danmark skal blive terrormål, er med ét blevet til virkelighed. Nikolaj Storm, chef for PETs antiterrorkorps, går straks i gang med at efterforske sagen. Privat er han familiefar og har en berømt arkitektfar, men det private er nedtonet i bogen til fordel for jagten på gerningsmanden.

I første omgang retter mistanken sig mod en formodet islamisk terrorcelle i Københavns Nordvest-kvarter. PET har brug for en person, der kender området og headhunter den suspenderede vicekriminalkommissær Katrine Bergman, som bor i området. Katrine er sej og fandenivoldsk, men skal i retten og risikerer en fængselsdom, fordi hun har tævet en pædofil. I stedet bliver hun nu en del af PETs opklaringsarbejde, og de får indkredset fire mistænkte, men så tager sagen en anden drejning, som involverer sikkerhedsfirmaet Valhal.

28483414

Et andet spor i fortællingen handler om den hjemvendte danske soldat Benjamin, som har været i Afghanistan og nu har svært ved at finde sig til rette i en almindelig hverdag. Posttraumatisk stress og paranoia gør livet besværligt for ham, han har problemer med ensomhed og arbejdsløshed, og han fascineres af nogle mænd, som har deres gang i nazistiske miljøer. 

Romanen er fortalt i tredje person, og historien krydsklipper mellem Nikolaj Storm, Katrine Bergman og den hjemvendte soldat Benjamin. Har man læst Michael Katz Krefelds roman ”Pans hemmelighed”, har man allerede stiftet bekendtskab med Katrine Bergman, som sammen med Maja Holm involveres i en sag om forsvundne små drenge. ”Protokollen” er første bind i en ny serie, hvor Nikolaj Storm og Katrine Bergmann er det nye makkerpar. Næste bind i serien hedder ”Sort sne falder” (2012).

”Protokollen” skildrer terrorfrygten og spændingerne i samfundet mellem forskellige samfundsgrupper i kølvandet på bombesprængningen. Læseren får også et indblik i PETs overvågningsmetoder, som bl.a. betyder, at der er nogle personlige omkostninger for Katrine ved at hjælpe PET. Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan bliver brugt til at skildre de personlige konsekvenser for Benjamin, og bogen giver desuden et indblik i ekstremistiske miljøer.

Afsporet

”Masja spærrede øjnene op og stirrede ind i det fluorescerende lys fra lampen på gulvet foran sig. Hun snappede efter vejret. Mærkede angsten og adrenalinen, der vendte tilbage i kroppen. Hver en muskel var spændt, og hendes hals var snøret sammen af tørst. Langsomt forsøgte hun at rejse sig, men smerterne i underlivet fik hende til at stoppe.”
”Afsporet”, s. 9.

I 2013 udkom Michael Katz Krefelds ”Afsporet”, der er første bind i en ny krimiserie om kriminalbetjent Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn. Han er sendt på sygeorlov, efter at hans kæreste er fundet myrdet under et hjemmerøveri i parrets lejlighed på Christianshavn. Ravn drukner sorgerne på det lokale værtshus Café Havodderen, hvor han hører ”Everytime You Go” på repeat og ikke vil lytte til andres velmenende råd. Han kan ikke holde ud at være i lejligheden og opholder sig derfor på sin faldefærdige husbåd Bianca sammen med sin bulldog Møffe.

Da indehaveren af Café Havodderen, Johnson, beder Ravn om hjælp, er han i første omgang afvisende. Men da Johnson insisterende fortæller, at hans litauiske rengøringshjælp Nadia har en datter, Masja, som har været forsvundet i to år, og at moren er ulykkelig over det, ender Ravn alligevel med at undersøge sagen.

50587282

Det andet fortællespor i romanen følger Masja i tiden kort før hendes forsvinden i 2010, hvor det viser sig, at hendes kæreste – på grund af spillegæld – sælger hende til nogle grumme bagmænd, der tvinger hende til at arbejde som sexslave.

Det tredje fortællespor følger den svenske dreng Eriks opvækst i 1970'erne. Han vokser op i et privilegeret hjem. Faren lærer ham at udstoppe dyr i kælderen, og moren er ulykkelig i ægteskabet og vil skilles, hvilket får tragiske konsekvenser for dem alle.

Ravn får opsnuset, at Masja sandsynligvis er solgt til forbryderen Gusto Slavros, som ejer bordeller over hele Europa. Sporene fører Ravn til Stockholm, hvor han leder som en gal for at finde den unge kvinde. Samtidig har en sadistisk seriemorder i flere år skabt frygt i Stockholm ved at udstille sine kvindelige ofre som skulpturer på byens skrotpladser.

Romanen krydsklipper mellem de tre fortællespor, og historien er fortalt i tredje person. Der er noget Harry Hole (hovedperson i mange af Jo Nesbøs krimier) over Ravn, som også er ensom og alkoholiseret. Trafficking-temaet er populært hos skandinaviske krimiforfattere, men Michael Katz Krefeld viser også i denne roman, at han som forfatter er mere optaget af karakterernes personlige historie og motivation, end at snige et politisk eller samfundsrelevant budskab om købesex eller handlede kvinder ind i bogen. 

Savnet

”Regnen silede ned over den hesteskoformede fængselsbygning, der lå stille hen i natten. Fra ringmurens nærmeste vagttårn gled vagternes silhuetter forbi bag de matte høje ruder. Neden under tårnet foran hovedvagten stod fire soldater fra Divison XIV med deres karabiner løst hængende over skuldrene. Det var en rolig nat uden indkommende fangetransporter. Mændene småsludrede, mens de skærmede deres cigaretter for regnen (…)”
”Savnet”, s. 7.

I andet bind i serien om kriminalbetjent Thomas Ravnsholdt kaldet Ravn, ”Savnet” (2014), er han stadig på sygeorlov efter at hans kæreste Eva på tragisk vis blev myrdet under et hjemmerøveri. Ravn er frustreret over, at det ikke er lykkedes politiet at finde Evas morder, og han drukner sorgerne i alkohol, bor på en husbåd med sin hund Møffe og er ved at sælge lejligheden. Undervejs i romanen får Ravn oplysninger om sin afdøde kærestes færden, før hun døde, hvilket får ham til at se hende i et andet lys.

Selve krimiintrigen sættes i gang, da Ravn en dag bliver kontaktet af en kvinde ved navn Louise, som beder Ravn om hjælp til at finde sin bror Mogens Slotsholm, en regnskabschef i et velrenommeret firma på Christianshavn, der har begået underslæb og er flygtet til Berlin seks måneder tidligere. Louise beder Ravn om at tage med til Berlin for at lede efter broren, og Ravn lader sig overtale, selvom der til at begynde med ikke er mange spor at gå efter.

51273710

Snart viser det sig, at elleve enlige mænd er forsvundet i Berlin, og de findes nøgne og druknede. Eftersøgningen udvikler sig på nutidsplanet til en dramatisk jagt på gerningsmanden, der kobles sammen med en uhyggelig sag fra Stasi-tiden om et bestialsk overgreb på en pige og hendes familie i tiden før Murens fald.

Dette andet fortællespor i romanen udfolder, hvordan oberst Hausser, en stasi-agent der udøver tortur, forsøger at ødelægge en succesrig familie ved hjælp af aflytningsudstyr i det tidligere DDR. Romanen giver et uhyggeligt indblik i, hvordan Stasi havde ubegrænset magt til at kontrollere østtyske borgere ved hjælp af overvågning- og aflytningsudstyr samt forhørsteknikker, som tvang folk til tilståelse.

Temaerne i bogen er hævn, aflytning- og overvågning af andre, tortur og mord, og de to fortællinger kobles efterhånden sammen og skaber en rød tråd i romanen. Igen har Michael Katz Krefeld skruet et plot sammen, der både er underholdende og grusomt.

Mørket kalder

”Da hun stod i Emil Kams have, så hun op mod det gule faldefærdige hus. Et par knuste ruder var blevet blændet med aviser, og stedet virkede nærmest uanvendeligt som bolig. Bag en matteret rude, som måtte være badeværelset, brændte et gulligt lys. Hun fortsatte gennem den lille have forbi de rustne havemøbler, der lå væltet, og gik op mod huset. I Lazarus’ drabsplan stod der, at kældervinduet ville stå åbent.”
”Mørket kalder”, s. 75.

I 2018 udkom Michael Katz Krefelds ”Mørket kalder”, der er den første, selvstændige bog i krimiserien om politikommissær Cecilie Mars. Handlingen begynder med en voldtægtsscene et sted i København. En ung kvinde er på vej hjem en sen aften, da hun bliver overfaldet. Gerningsmanden truer hende til tavshed med en kniv, og hun går direkte hjem uden at fortælle nogen om, hvad der er sket.

I næste kapitel møder vi historiens hovedperson, den nyudnævnte politikommissær Cecilie Mars. Voldtægtssagen lander på hendes bord, og det viser sig, at der er tale om en serievoldtægtsforbryder. Politiet er på bar bund, fordi ofrene anmelder overgrebene for sent til, at de kan sikre DNA-spor. Det lykkes dog for den unge kvinde, der blev voldtaget i København, at få identificeret gerningsmanden ud fra en tatovering på hans hals. Politiet kommer hurtigt på sporet af gerningsmanden, men under efterforskningsarbejdet bliver Cecilie overmodig.

54945094

På grund af en hændelse i sin fortid er Cecilie personligt investeret i sagen og derfor optaget af at opnå retfærdighed. Hun griber til selvtægt og opsøger gerningsmanden, hvilket får alvorlige konsekvenser for sagen og for hende selv, da hun vælger at fortie sandheden. Det viser sig, at episoden, mødet med gerningsmanden, er blevet overvåget og filmet, og Cecilie begynder at modtage trusler fra en anonym person, der er i besiddelse af videomaterialet. Hvis hun modsætter sig hans krav, vil han afsløre det hele. Handlingen tager herefter en drejning og følger Cecilies desperate kamp for at rede trådene ud og afsløre den ukendte persons virkelige identitet.

De korte kapitler og hurtige sceneskift er med til at holde tempoet højt i ”Mørket kalder”. Historien er skrevet fra en tredjepersonsfortæller i datidsform i en fremadskridende handling. Sproget er præget af stemningsskabende detaljer, og de mange dialoger giver en filmisk effekt og gør persongalleriet levende. Spændingskurven er opadgående og fastholder læseren i et nervepirrende handlingsforløb.

Historien tematiserer dilemmaet ved at begå selvtægt; ønsket om at opnå retfærdighed over for, hvad der er moralsk og retsmæssigt forsvarligt.

Nattens udyr

”De fleste af siderne havde chatrum. Her gav medlemmerne udtryk for deres rabiate holdninger. De fleste mente, at overgrebene var selvforskyldte, og at det var en mands ret at behandle enhver kvinde, som han ønskede. En anden gængs holdning var, at kvinder på grund af deres lavere intelligens var bedst tjent med at lade sig underkaste manden. Andre igen mente, at det var statens opgave at sørge for, at alle mænd fik sex, ved at indføre gratis statsbordeller.”
”Nattens udyr”, s. 97.

Michael Katz Krefelds ”Nattens udyr” fra 2020 er en selvstændig fortsættelse til ”Mørket kalder”. Åbningsscenen er et gerningssted, hvor der er begået et drab i en rødstensvilla. Politikommissær Cecilie Mars er på stedet og i gang med at finde ud af, hvad der er sket. Hendes kollegaer venter på en gidselforhandler, men Cecilie viser sin handlekraftige side og skrider til handling. De får adgang til huset og finder liget af en kvinde med en kødøkse i hovedet.

Det er det første mord i en række kvindedrabssager, som viser sig at have forbindelse til en misogyn gruppe af mænd, der på et online forum skriver hadefuldt om kvinder. Bindeleddet er en gammel voldtægtssag, hvorfra gerningsmandens navn florerer i kommentarsporene. Han hedder Jakob Abel og bliver fremstillet som både helt og offer, fordi medlemmerne mener, at anklagerne mod ham er falske. Derfor er det deres fælles mål at hævne ham og straffe kvinder. Flere af drabsmændene fra de aktuelle kvindedrabssager er aktive på disse fora.

48839797

I takt med, at Cecilie engagerer sig mere og mere i sagen, begynder hendes navn også at optræde i de hadefulde kommentarer på hate-sitene. For sit engagement i sagen bliver Cecilie af en kollega kaldt en af de der MeToo-hystader. Tingene begynder langsomt at køre af sporet for Cecilie. Hun får sværere ved at styre sit coke-misbrug, der kommer flere fjender til og hun får mandegruppernes had at mærke.

”Nattens udyr” er en tempofyldt krimi, som begynder in medias res, kort tid efter, at en alvorlig forbrydelse har fundet sted. Det er et stramt komponeret plot uden sidespring eller lange forklaringer, men som kortfattet og kontant bygger spændingen op. Personlige sider hos hovedpersonen kommer frem gennem hendes handlinger og tegner et nuanceret portræt af hende som menneske.

Historien tematiserer et aktuelt emne ved at fremstille modstemmerne i MeToo-debatten. Handlingens tema omkring moderne kvindehad og skildringen af en handlekraftig, kvindelig hovedperson har ligheder med en anden kendt krimiserie, nemlig ”Millennium-trilogien” af Stieg Larsson.

Genrer og tematikker

Michael Katz Krefelds baggrund i film- og tv-branchen og hans interesse for tv-serier har stor indflydelse på hans forfatterskab. Han ved, hvordan man bygger en krimiintrige op og skaber spændingskurver, der får læseren til at hænge på kapitel efter kapitel. Han er inspireret af den angloamerikanske krimitradition mere end den skandinaviske og har i forbindelse med udgivelsen af romanen ”Afsporet” udtalt, at han ofte keder sig i selskab med den traditionelle skandinaviske krimi: ”Det interesserer mig, hvordan personerne har det. Hvordan lever de? Vi ser de tilfangetagne prostituerede have indbyrdes relationer. Det psykologiske spil er langt vigtigere end den socialpolitiske debat om, hvorvidt Sverige har interesse i at der eksisterer prostitution eller købesex.” (Jan Eriksen: Oprør mod den politiske krimi. B.T., 2013-09-15).

Michael Katz Krefeld skriver thrillers med vægt på det psykologiske samspil og sociale relationer. Han afviser selv at have et politisk budskab med sine bøger, men understreger i flere interviews, at han er optaget af karakterernes personlige historier og motivationer for at handle, som de gør. Hans hovedpersoner har som regel et personligt problem, der sættes i spil i forbindelse med opklaringsarbejdet. Den første serie har lægen Maja Holm i hovedrollen, og i ”Før stormen” skal hun opklare, hvorfor en ung mand er død af en overdosis, samtidig med at hun selv har et pillemisbrug. De næste to serier har politifolk som hovedpersoner, henholdsvis Nikolaj Storm, Katrine Bergman og Ravn, men én af hovedpersonerne er suspenderet, fordi hun har begået en kriminel handling og en anden er på sygeorlov. De er politifolk, som selv har begået en kriminel handling eller er traumatiserede. De er antihelte, som gennem opklaringen af en forbrydelse også lærer noget om sig selv. I serien om politikommissær Cecilie Mars tegnes også et portræt af et menneske med en fortid, som hun har svært ved at lægge bag sig, og som får indflydelse på, hvordan hun tackler sit arbejde.

Michael Katz Krefeld kan godt lide at skrive om karakterer, som er ude af deres rette element og lærer noget personligt under efterforskningen. ”Jeg ville undgå det mest oplagte – hvilket vil sige en advokat, en politikommissær eller en privat opdager. For mig ville det heller ikke være interessant at skabe en fiktiv drabsafdeling, for på den måde ville bøgernes hovedperson bare stå over for en ny sag, når den aktuelle sag var løs. I stedet skal det stå klart, at de valg, vi træffer, har nogle konsekvenser,” fortæller han i et interview i Politiken. (Politiken Kultur: Krimiforfatter satte sin bog på auktion. Politiken, 2009-09-09).

Tematisk beskæftiger bøgerne sig med misbrug, trafficking, terrorhandling, Danmarks krigsdeltagelse, krigstraumer, ekstremisme, overvågning, hævn og tortur.

Beslægtede forfatterskaber

Michael Katz Krefeld har på kort tid opnået stor succes med sine bøger, som er solgt til udgivelse i 19 lande. Men han indrømmer gerne, at ambitionerne rækker endnu længere: ”Man skal passe på, hvad man siger, men skal jeg være ærlig, så vil jeg gerne få lige så stor succes som Jo Nesbø og Jussi Adler-Olsen, der jo gør det skidegodt. Jeg er virkelig ikke misundelig på dem, men jeg vil gerne nå derop. Der, hvor jeg er nu, er jo i sig selv en drøm, og jeg er dybt taknemmelig over at opleve det.” (Thue Ahrenkilde Holm: Katz Me If You Can. Berlingske, 2014-09-23).

Michael Katz Krefelds romaner har et internationalt snit og bevæger sig enten på handlingsplanet eller tematisk ud over Danmarks grænser, eller begge dele på én gang: ”Før stormen” foregår i Norge, ”Protokollen” handler om en terrorhandling, ekstremisme og dansk deltagelse i krigen i Afghanistan. ”Afsporet” handler om trafficking, hvor sporene fører til Sverige. Michael Katz Krefelds roman ”Savnet” foregår i København og Berlin, hvor nutidssporet krydsklipper med beskrivelser af det gamle Østtyskland og Stasis overvågnings- og forhørsmetoder, og grusomhederne i nutid og fortid spejler sig i hinanden. 

Ligesom Jussi Adler-Olsen og Jo Nesbø er Michael Katz Krefeld inspireret af angloamerikanske krimiforfattere. Karakteren Ravn leder tankerne hen på Harry Hole, som er den gennemgående hovedperson i Jo Nesbøs krimier. Maja Holm og Katrine Bergman kan karakteriseres som utilpassede kvinder, selvom den ene er mere hårdtslående end den anden. Hos Jussi Adler-Olsen finder man ligeledes stærke, utilpassede kvinder, f.eks. posedamen Kimmie i ”Fasandræberne”. Katrine Bergmann er en karakter, der på mange måder også minder om Lisbeth Salander fra Stieg Larssons Millennium-trilogi, så måske har Michael Katz Krefeld alligevel skævet lidt til Stieg Larssons persongalleri, selvom han understreger, at han går efter at underholde læseren med den personlige historie frem for de politiske budskaber.

Michael Katz Krefeld er desuden blevet sammenlignet med den svenske forfatter Jan Guillou, der bl.a. er kendt for sine Carl Hamilton-romaner samt den franske forfatter Jean-Christophe Grangé, der fik sit internationale gennembrud med romanen ”De blodrøde floder” (da. 2000), og som har skrevet om bl.a. spændinger i det multietniske Frankrig, politivold og terrorbekæmpelse.

Bibliografi

Romaner

Find og lån i bibliotek.dk:
Krefeld, Michael Katz:
Før stormen. Gyldendal, 2007.

Thomas Ravnsholdt - serie

Find og lån i bibliotek.dk:
Krefeld, Michael Katz:
Afsporet. Lindhardt og Ringhof, 2013. (1).

Om forfatterskabet

På Michael Katz Krefelds forfatterhjemmeside kan du finde information om forfatterskabet, bibliografi, biografi, anmeldelser m.m.
Michael Katz Krefelds officielle Facebook-side. Her finder du information om forfatterskabet, boganmeldelser, oplæsningsarrangementer m.m.

Plotcast

Forfattersamtale.

Artikler

Sørensen, Rasmus Bo:
En bog, der gav nosser. Information, 2012-10-06.

Søgning i bibliotek.dk

Find og lån i bibliotek.dk:
Emnesøgning på Michael Katz Krefeld

Kilder citeret i portrættet

Eriksen, Jan:
Oprør mod den politiske krimi. B.T., 2013-09-15.
Holm, Thue Ahrenkilde:
Katz Me If You Can. Berlingske, 2014-09-23.