Collagestilens tredimensionelle effekt, som især benyttes i bogen "Bror", har Anna Margrethe Kjærgaard til fælles med den norske illustrator Øyvind Torseter. Men hvor Kjærgaard kun benytter papirklip og tegninger, bruger Torseter også fotografier i sine collager – bl.a. i serien om Hasse og Ine, skrevet af Tore Renberg ("Giv den gas, Ine" og "He he, Hasse" fra 2011 samt "Vaffelmok" fra 2013). Begge udnytter de papirklippets rumlige effekt til at understrege følelser og drage læseren ind i værket. I den endnu ikke oversatte bog "Hullet" (2012) inddrager Torseter f.eks. på forskellig vis i fortællingen et hul i bogen på størrelse med en blyant, mens Kjærgaard bruger den taktile effekt til at beskrive den dysfunktionelle familie i "Bror" – f.eks. med trekanter i blåt og hvidt papirudklip, der regner ned over pigen Clara eller ligger på gulvet foran vinduet som knust glas. Trekanterne som spidse syle er desuden et element, som går igen i "Den hvide kanin og den sorte hat", hvor det betoner kaninen K's udvendige såvel som indvendige smerte.
I sin anmeldelse af "Den hvide kanin og den sorte hat" peger Anita Brask Rasmussen på, hvordan Anna Margrethe Kjærgaard i sine illustrationer også inkorporerer litteraturhistoriske referencer til både Franz Kafka og H.C. Andersen (Anita Brask Rasmussen: Velkommen til den antropocæne tidsalder for børn. Information, 2016-02-27). Fugleskræmslet ligner virkelig H.C. Andersen, og en af de hatte, som kaninen K afprøver som fremtidigt hjem – dronningens ædelstensbesatte takkede krone – ligner et slot. Et slot, der både peger på eventyrgenren, men som også kan tolkes som en henvisning til Franz Kafkas kortroman "Slottet", hvor fremmedgørelse og hjemløshed er centrale temaer.