I 2012 udgav Anna Margrethe Kjærgaard "Bror", som hun både har skrevet og illustreret. I kortfattet tekst fortælles historien om Clara og hendes autistiske bror, som igennem hele bogen blot omtales Bror. Bogen er blandt andet tænkt som et samtaleredskab for forældre med børn, der har en bror eller søster med autisme. I et efterord har en psykolog fra Børne- og Ungdomspsykiatrien skrevet om autisme, og om, hvordan børn med autistiske søskende ofte oplever at føle sig ensomme og oversete i familien. Og dét er netop kernen i fortællingen om Clara, der stikker af i en robåd på oprørt hav.
Mens bogens tekst blot gengiver handlingen i korte aktive sætninger, som f.eks. "Clara står op. Hun skal tisse", er det på billedsiden, at situationen og følelserne virkelig uddybes. Clara vågner utryg i sin seng i et mørkt værelse, hvor uvejr har blæst vinduet op, kommoden er lige ved at vælte, og billederne på væggene hænger skævt. Det regner ind ad vinduet, og gardinerne flagrer, hvide og forrevne som hugtænder, der truer med at tage hende. Det fremhæver Claras angst og intuitive fornemmelse af, at noget er helt galt. Hun går ned i stuen, og dér alene foran fjernsynet finder hun Bror. Han har det dårligt, og han skriger og slår hende. Claras far kommer og tager Bror væk, Claras mor græder, og Clara flygter ind på sit værelse og senere i robåden for at være alene – måske fordi hun føler, at episoden er hendes skyld.
29735557
Med "Bror" mærker man tydeligt, at illustratoren også er forfatteren. For det er i illustrationerne, at den egentlige historie fortælles: Claras følelser af ensomhed og skyld, men også håb og glæde, når Fugl ankommer til hendes vindueskarm og lægger et frø af håb. Billedsiden tillægger gentagne gange historien en ekstra dimension, som når Bror går amok, og Kjærgaard illustrerer det med et billede tømt for personer: En sko og en bamse ligger for sig selv neden for en trappe, potteplanten på kommoden hænger vissent, og gelænderet er gået i stykker og fungerer som et slags billede på, at hjemmet som en tryg ramme om Claras barndom er gået itu.
Blandingen af blyantstegninger, akvarel og papirklip er med til at skabe en tredimensionel effekt i billederne, som giver én lyst til at række frem og røre. Man fornemmer skabelsesprocessen – illustratorens arbejde med at klippe og klistre – og bliver samtidig som læser draget ind i fortællingen, når figurer og former nærmest springer ud af billedet – f.eks. når gardinerne flagrer som hugtænder.