I 2016 udkom "Den hvide kanin og den sorte hat", som er skrevet af Jesper Wung-Sung og illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard. Bogen handler om den lille hvide kanin K, som bliver hjemløs, da tryllekunstneren falder død om. K har været vant til et liv i tryllekunstnerens sorte hat, at høre trylleremsen, at blive løftet op i ørerne og vist frem i scenens rampelys – åh, det var livet! Men nu ved K ikke, hvor den skal bo. Den hopper ud i verden for at finde et nyt hjem i en ny sort hat, men på sin vej møder den kun væmmelige mennesker, der jager den væk og slår den på poterne. Da en flok hvide kaniner pludselig kommer hoppende, forsøger K at humpe med, men den kan slet ikke falde i takt, og i løbet af ingen tid er de ude af syne.
K finder et sted at bo til sidst – i et fugleskræmsels hullede sorte hat med strå i. Men K lærer også den sørgelige strategi, at et liv alene nok er den bedste måde at undgå følelsen af utilstrækkelighed på. Ensomhed og følelsen af ikke at høre hjemme nogen steder er det dominerende tema. Så stor føles ensomheden og fremmedgørelsen for K, at den til sidst kommer til at tænke på, om den overhovedet er en kanin. Særligt er illustrationerne med til at male denne følelse frem, f.eks. da K en nat kryber sammen på en eng, helt slået ud over ikke at passe ind i den hoppende hvide kaninflok: På det efterfølgende opslag uden tekst er K nærmest kun en lille hvid prik midt i en hvirvelvind af sort akvarel og blyantstreger. Mørke truer med at opsluge dens eksistens.
52154251
Akvarel og tegnestreger er de gennemgående teknikker i bogen, men papirklippet dukker også op i illustrationerne enkelte steder – dog ikke så massivt som i mange af Anna Margrethe Kjærgaards tidligere børnebøger, som f.eks. "Bror". Et genkommende motiv er den lille røde sløjfe om K's hals, der træder frem i forhold til de gennemgående mørke sorte, grå og blå farver. Den røde sløjfe understreger K som helten, der som i ethvert andet eventyr må på en strabadserende rejse for at komme hjem. "Den hvide kanin og den sorte hat" er et eventyr med gardehusarer, slotte og et fugleskræmsel, der umiskendeligt ligner H.C. Andersen med høj sort hat. Men det er også genskrivningen af den lykkelige slutning, for findes den lykkelige slutning overhovedet, eller er det ikke bare noget, vi må digte selv?