Mit Hus

Citat
"Folk gik chokerede omkring og ledte i resterne af de totalt udbrændte huse. Vi ledte også, men der var intet tilbage. Pludselig fik jeg øje på noget, jeg genkendte. Det var et lille skrin, jeg havde fået i fødselsdagsgave. Det var helt sodet, men havde ikke taget skade, og da jeg åbnede det, lå min lille porcelænshund helt uskadt indeni. Jeg blev meget glad. De voksne fandt ingenting. Alt var væk."
"Mit Hus", uden sidetal.

Anna Margrethe Kjærgaard udgav i 2015 ”Mit Hus – Den dag freden forsvandt” sammen med sin mor Kirsten Kjærgaard, der som barn oplevede, at sovjetiske styrker bombede og besatte Bornholm efter Danmarks befrielse i 1945.

Under krigen bor Kirsten med sin bror Ole og sin mor og far oven over deres butik i Nexø. Som alle andre i Danmark fester de, river mørklægningsgardinerne ned og sætter lys i vindueskarmene, da den tyske besættelsesmagt overgiver sig den 5. maj. Men freden varer ikke længe, for den 7. maj lyder luftalarmen, og russerne flyver hen over Nexø med de første bomber. Byen evakueres, og Kirsten flytter med sin familie ud på sin farbrors gård på landet.

Angrebet har efterladt familiens hus og resten af byen som uigenkendelige murbrokker. ”Mit hus var helt væk!” fortæller Kirsten med bogens eneste udråbstegn, og signalerer dermed, at huset var mere end blot mursten for Kirsten; det var de trygge rammer om en hel barndom, summen af alle mennesker omkring hende. Måske derfor har Anna Margrethe Kjærgaard på forsiden valgt at bruge det store ”H” i titlen, som for at understrege husets sjæl.

51716051

Mens Kirsten Kjærgaard har skrevet teksten, har Anna Margrethe Kjærgaard illustreret med grå og sorte blyantstreger, ind imellem med blågrå akvarel på de store flader. Det beskriver en tid af stål, våben, beskyttelsesrum og mørklægningsgardiner, og den stærke kontrast mellem mørkt og lyst understreger krigstidens forestilling om 'os og dem', 'godt og ondt'.

Rød er den eneste farve i illustrationerne. Kirsten i sin lille røde kjole er den gennemgående figur på alle siderne – hvad enten det er et nærbillede af hende, eller når hun i et andet billede står som en lille figur oppe i vinduet og kigger på al virakken ude på gaden. Den røde farve kommer i historien til at signalere vitalitet og fremtid som en modsætning til krigens død og ødelæggelse, og på bogens næstsidste side sniger farven sig ind i utydelige tegninger af dannebrogsflag, der vajer i horisonten. Og på bogens sidste sider sidder Kirsten som ældre dame i sin røde kjole og fortæller historien videre til sin datter og barnebarn; den røde farve er smittet af på deres tøj.