Pernille Kløvedal Helweg (f. 1946) er født i et arbejderkvarter på Amager. Hendes far var uddannet forstkandidat, men blev chef for Skandinavisk Turistbureau, og da Pernille var 8 år, bragte faderens arbejde dem til Tyskland. Her boede de indtil 1957, hvor de vendte hjem til et nybygget rækkehus i Brede, som dengang var et arbejderkvarter. Nu hørte familien til blandt de rige.
’’I Tyskland havde jeg drømt om at komme hjem til min elskede gård på Amager. Nu fik jeg bank til og fra Lundtofteskole, fordi mine forældre boede i et hus med store vinduer, og fordi vi havde boet i Tyskland - fjendens land.’’ ( Grise går da med højhælede sko . Interview med Dorte Hygum Sørensen, Politiken 4. april 1999).
I den voksne kulturradikale verden var det positivt at have været med i opbygningen af det nye Europa. Sådan så man ikke på det i Brede. Det gik op for Pernille Kløvedal Helweg, at forældre og børns verdener kunne opleves og være vidt forskellige: De voksne sagde intet til hendes forældre om det kritisable i, at de havde boet i Tyskland. Til gengæld forplantede deres fordomme og tyskerhadet sig til børnene, som mobbede Pernille, fordi hun havde boet i Tyskland. Det var, som om hendes personlige verden gennem hele barndommen var anderledes og slet ikke hang sammen med omgivelserne. Til gengæld blev hun en god iagttager og tegnede og malede meget.