Pernille Kløvedal Helweg

Christel Amundsen. Forlagsredaktør, 2002.
Main image
Helweg, Pernille Kløvedal
Foto: Jacob Carlsen

Dansk forfatter og illustrator
Både som grafiker, dagbladstegner og børnebogsillustrator har hun et personligt og markant billedsprog, og hun lefler ikke for nogen. Derfor deler hendes illustrationer vandene: Der er dem, der mener, at de ikke er særlig småbørnsvenlige.

Hun ønsker at gøre en forskel og hun har altid noget på hjerte i sine billedbøger, og mens hun ofte i sin kunst for voksne bruger humoren og sarkasmen, er der ømhed og solidaritet i hendes tegninger af børnene og deres oplevelse af verden.

 

52115949

Blå bog

Født: 1946 på Amager, København.

Uddannelse: Autodidakt håndtegner, billedkunstner og illustrator. Afspændingspædagog,

Debut: Ønskebarn : en historie om en barselsorlov af Pernille Kløvedal Helweg og Jesper Jensen. Modtryk, 1980.

Priser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Sperling, Ruth von: Syriens gryder : en kulinarisk dannelsesrejse. Politiken, 2015. Illustreret af Pernille Kløvedal Helweg. (64.101).

Artikel type
illustratorer

Introduktion

© Pernille Kløvedal Helweg
© Pernille Kløvedal Helweg

Der går en lille pige i stumpet trøje ved siden af en pattegris. Begge går så let og elegant på tynde ben med svingende numser. Det er Sofie og hendes nye ven, Tigergrisen, og de er frie og glade.Der går en lille pige i stumpet trøje ved siden af en pattegris. Begge går så let og elegant på tynde ben med svingende numser. Det er Sofie og hendes nye ven, Tigergrisen, og de er frie og glade.

Sofies ’’mor’’, Pernille Kløvedal Helweg er autodidakt håndtegner, billedkunstner og illustrator. Hun tog en lille genvej og blev afspændingspædagog, inden hun i 1980 fik fundet barndommens tegneblok frem igen. Mens hun sad ved sin søns kuvøse, befandt hun sig nemlig i iagttagerrollen, ligesom hun havde gjort som barn. Det resulterede i debutbogen, Ønskebarn, lavet i samarbejde med Jesper Jensen, og siden 1985 har hun levet af sine dagblads- og bogillustrationer og sin billedkunst., lavet i samarbejde med Jesper Jensen, og siden 1985 har hun levet af sine dagblads- og bogillustrationer og sin billedkunst.

Men med Sofie og Tigergrisen kom der gang i en ny karriere, for Pernille Kløvedal Helweg begyndte pludselig selv at sætte tekst til sine billeder og har nu skrevet og illustreret flere markante billedbøger for børn. kom der gang i en ny karriere, for Pernille Kløvedal Helweg begyndte pludselig selv at sætte tekst til sine billeder og har nu skrevet og illustreret flere markante billedbøger for børn.

Iagttageren

Pernille Kløvedal Helweg (f. 1946) er født i et arbejderkvarter på Amager. Hendes far var uddannet forstkandidat, men blev chef for Skandinavisk Turistbureau, og da Pernille var 8 år, bragte faderens arbejde dem til Tyskland. Her boede de indtil 1957, hvor de vendte hjem til et nybygget rækkehus i Brede, som dengang var et arbejderkvarter. Nu hørte familien til blandt de rige.

’’I Tyskland havde jeg drømt om at komme hjem til min elskede gård på Amager. Nu fik jeg bank til og fra Lundtofteskole, fordi mine forældre boede i et hus med store vinduer, og fordi vi havde boet i Tyskland - fjendens land.’’ ( Grise går da med højhælede sko . Interview med Dorte Hygum Sørensen, Politiken 4. april 1999).

I den voksne kulturradikale verden var det positivt at have været med i opbygningen af det nye Europa. Sådan så man ikke på det i Brede. Det gik op for Pernille Kløvedal Helweg, at forældre og børns verdener kunne opleves og være vidt forskellige: De voksne sagde intet til hendes forældre om det kritisable i, at de havde boet i Tyskland. Til gengæld forplantede deres fordomme og tyskerhadet sig til børnene, som mobbede Pernille, fordi hun havde boet i Tyskland. Det var, som om hendes personlige verden gennem hele barndommen var anderledes og slet ikke hang sammen med omgivelserne. Til gengæld blev hun en god iagttager og tegnede og malede meget.