Pernille Kløvedal Helweg

Christel Amundsen. Forlagsredaktør, 2002.
Main image
Helweg, Pernille Kløvedal
Foto: Jacob Carlsen

Indledning

Dansk forfatter og illustrator
Både som grafiker, dagbladstegner og børnebogsillustrator har hun et personligt og markant billedsprog, og hun lefler ikke for nogen. Derfor deler hendes illustrationer vandene: Der er dem, der mener, at de ikke er særlig småbørnsvenlige.

Hun ønsker at gøre en forskel og hun har altid noget på hjerte i sine billedbøger, og mens hun ofte i sin kunst for voksne bruger humoren og sarkasmen, er der ømhed og solidaritet i hendes tegninger af børnene og deres oplevelse af verden.

 

51521846

Blå bog

Født: 1946 på Amager, København.

Uddannelse: Autodidakt håndtegner, billedkunstner og illustrator. Afspændingspædagog,

Debut: Ønskebarn : en historie om en barselsorlov af Pernille Kløvedal Helweg og Jesper Jensen. Modtryk, 1980.

Priser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Skildpadde-arkivet. Faaborg Museum, 2014. (72 Helweg, Pernille Kløvedal).

Artikel type
illustratorer

Introduktion

© Pernille Kløvedal Helweg
© Pernille Kløvedal Helweg

Der går en lille pige i stumpet trøje ved siden af en pattegris. Begge går så let og elegant på tynde ben med svingende numser. Det er Sofie og hendes nye ven, Tigergrisen, og de er frie og glade.Der går en lille pige i stumpet trøje ved siden af en pattegris. Begge går så let og elegant på tynde ben med svingende numser. Det er Sofie og hendes nye ven, Tigergrisen, og de er frie og glade.

Sofies ’’mor’’, Pernille Kløvedal Helweg er autodidakt håndtegner, billedkunstner og illustrator. Hun tog en lille genvej og blev afspændingspædagog, inden hun i 1980 fik fundet barndommens tegneblok frem igen. Mens hun sad ved sin søns kuvøse, befandt hun sig nemlig i iagttagerrollen, ligesom hun havde gjort som barn. Det resulterede i debutbogen, Ønskebarn, lavet i samarbejde med Jesper Jensen, og siden 1985 har hun levet af sine dagblads- og bogillustrationer og sin billedkunst., lavet i samarbejde med Jesper Jensen, og siden 1985 har hun levet af sine dagblads- og bogillustrationer og sin billedkunst.

Men med Sofie og Tigergrisen kom der gang i en ny karriere, for Pernille Kløvedal Helweg begyndte pludselig selv at sætte tekst til sine billeder og har nu skrevet og illustreret flere markante billedbøger for børn. kom der gang i en ny karriere, for Pernille Kløvedal Helweg begyndte pludselig selv at sætte tekst til sine billeder og har nu skrevet og illustreret flere markante billedbøger for børn.

Iagttageren

Pernille Kløvedal Helweg (f. 1946) er født i et arbejderkvarter på Amager. Hendes far var uddannet forstkandidat, men blev chef for Skandinavisk Turistbureau, og da Pernille var 8 år, bragte faderens arbejde dem til Tyskland. Her boede de indtil 1957, hvor de vendte hjem til et nybygget rækkehus i Brede, som dengang var et arbejderkvarter. Nu hørte familien til blandt de rige.

’’I Tyskland havde jeg drømt om at komme hjem til min elskede gård på Amager. Nu fik jeg bank til og fra Lundtofteskole, fordi mine forældre boede i et hus med store vinduer, og fordi vi havde boet i Tyskland - fjendens land.’’ ( Grise går da med højhælede sko . Interview med Dorte Hygum Sørensen, Politiken 4. april 1999).

I den voksne kulturradikale verden var det positivt at have været med i opbygningen af det nye Europa. Sådan så man ikke på det i Brede. Det gik op for Pernille Kløvedal Helweg, at forældre og børns verdener kunne opleves og være vidt forskellige: De voksne sagde intet til hendes forældre om det kritisable i, at de havde boet i Tyskland. Til gengæld forplantede deres fordomme og tyskerhadet sig til børnene, som mobbede Pernille, fordi hun havde boet i Tyskland. Det var, som om hendes personlige verden gennem hele barndommen var anderledes og slet ikke hang sammen med omgivelserne. Til gengæld blev hun en god iagttager og tegnede og malede meget.

Grisegalop

© Pernille Kløvedal Helweg
© Pernille Kløvedal Helweg

Sofie dukkede op i Pernille Kløvedal Helwegs hoved, da hun hørte en bonde fortælle om, hvor omsorgsfulde og følsomme dyr grisene er. Han havde blandt andet set en so redde en pattegris fra at drukne i en mudderpøl. Som dagbladstegner var Pernille Kløvedal Helweg kendt for sin skarpe pen. Nu viste hun en anden side af sig selv, men lidt sarkasme blev der plads til:

 På første billede ser vi en lille pige gå alene ud ad landevejen med sin sut og sutteflaske. På næste side holder de voksne havefest, overbeviste om, at Sofie sover trygt. Lidt ondskabsfuldt kan man sagtens drage paralleller til svin ved synet af de overvægtige, solskoldede, halvnøgne danskere. Det er en sammenligning, der falder ud til grisenes fordel, for på illustrationen overfor ser man en stor so ligge sammen med diende pattegrise. Det kan ikke undre nogen, at Sofie har lyst til at putte sig ned mellem de smaskende og gryntende grise. I modsætning til Sofies pat, sutten, er der nemlig både varme og tryghed at få ved soens patter.

Tigergrisen lærer Sofie, hvordan man laver grisegalop, og det er lige ved at gå galt, for de lander i et mudderhul og er begge ved at drukne. Sofie kalder grædende på sin mor. Men der er jo ingen kære menneske-mor, derimod en stor so, som heldigvis redder dem begge, så Sofie kan gå hjem, lægge sig i sin klapvogn og besvime af træthed.

På slutbilledet står alle de lyserøde voksne bøjet over den lille sovende pige i klapvognen. Hvor ved de lidt om, hvad hun har oplevet. Der er en afstand mellem barnet og de voksnes verden, og den kan godt virke lidt foruroligende på den voksne oplæser...

Det kan billederne også, for der er masser af lyserødt kød på akvarellerne i Sofie og Tigergrisen. Men der er nu også lysende grønt sommerland, og når Sofie og Tigergrisen pjasker i mudder, har tegneren stænket sorte pensel-mudderklatter hen over tegningerne. Ifølge Pernille Kløvedal Helweg ophæver grise nærmest tyngdekraften, når de løber. Det kan man se på en illustration af tre glade grise i grisegalop svævende lige over jorden, og Sofie får ligefrem englevinger, da hun fatter, hvordan man gør.

Sofie, Abdul og elefanterne

© Pernille Kløvedal Helweg
="© Pernille Kløvedal Helweg

Sofie er et både nysgerrigt og følsomt barn. Hun spekulerer ikke så meget over, hvorfor hun er ked af det eller glad. Hun reagerer i overensstemmelse med sine følelser, og der er nok ret meget af tegneren som barn i den lille pige:

 ’’Sofie kan opleve angsten for at gøre noget, men hun gør det alligevel. Jeg elsker børnebøger som ’’Palle alene i verden’’ og andre, der hverken er ren fantasi eller socialrealisme, men derimod befinder sig det sted, man er som barn. Et sted ikke engang ens forældre har adgang til. Som lille er man i sin egen verden. Det er der, man lærer, at man er alene.’’ ( Grise går da i højhælede sko. Interview med Dorte Hygum Sørensen i Politiken 4. april 1999).

På opfordring fortsatte Pernille Kløvedal Helweg sin serie om Sofie. Den anden bog udkom i 1999 og afslørede tegnerens passion for et andet dyr, elefanten, som hun havde set i fri natur på en rejse til Namibia.

Sofie, Abdul og elefanterne handler også om drøm og virkelighed. Fortællingen er en drøm, men en drøm man kan gå ind og forandre. Sofie vågner om natten og søger hjælp hos sin mor, for hendes dejlige drøm er sluttet brat og uhyggeligt. Hun og kammeraten Abdul er med en flok elefanter taget ud til et ørkenagtigt sted, hvor de leger og tumler med en elefantunge. Om natten vågner de pludselig helt alene, omringet af løver, og løverne kaster sig over elefantungen. Heldigvis kan mor fortælle, at en vred elefantmor aldrig forlader sin unge, men brøler så højt, at alle løver af skræk vil give slip på ungen og luske bort.

Teksten i Sofie, Abdul og elefanterne er ganske kort, men på billedsiden er det en voldsom og ekspressiv fortælling, der starter med lette og lyse akvareller, som anslår den rolige, drømmeagtige stemning, mens børnene vandrer af sted med elefanterne, for pludselig at skifte over i mere grelle, violette toner med de truende gulgrønne løver, da harmonisk, solvarm dag afløses af farlig nat.

Billedet af den lille, ubeskyttede elefantunge et splitsekund, inden løverne angriber, kan røre selv en sten.

Verden rundt med Sofie

© Pernille Kløvedal Helweg
© Pernille Kløvedal Helweg

Ide to næste bøger om Sofie forlader Pernille Kløvedal Helweg temaet drøm-virkelighed og lader Sofie opleve to forskellige kulturer:

 I bogen Sofie, Pullaq og den døde sæl er det første, øjet ser, en nuttet svømmende sæl, men i selve handlingen møder Sofie virkeligheden. Hun er på besøg hos fangere i Thule-området, hvor Pullaq fanger en sæl. Grønlænderne spiser rå sællever og sutter sæløjne, som var det slik. Sofie væmmes, og helt galt går det, da børnene kaster sten efter deres hunde. Sofie flygter, væk fra blod, lever, øjne, børn og Pullaq. Men det er Pullaq, som kommer og trøster hende, da hun falder i lyngen og slår sit knæ, og han forklarer, at slædehunde ikke er kæledyr, men arbejdsdyr. Og så laver han i øvrigt varm havregrød til hende, noget de grønlandske børn også gerne vil have.

Kort sagt en historie om at være udenfor, om at opfatte sig selv som anderledes, men også om at kunne mødes på tværs af kulturer. På billedsiden har Pernille Kløvedal Helweg ladet sig inspirere af den grønlandske sne og is. Det er store hvide flader, som kaster blod og lort fra den slagtede sæl lige i hovedet på beskueren. Og kontrasten mellem det, der kan synes ulækkert på os, men som skaber glæde i en anden madkultur, illustreres fornemt på billedet af de søde og leende, grønlandske børn med store ’’klovnemunde’’, som stammer fra blodet fra den rå lever.

Bogen blev solgt til oversættelse i Grønland, og det dokumenterer, at Pernille Kløvedal Helweg har fortalt historien på en overbevisende og ægte måde.

I Sofie, Yui og de snørede fødder fortæller en kinesisk kvinde Sofie, hvordan hendes mor fik snøret fødderne. Det er en rørende og forfærdende historie om, hvordan fortid og fremtid mødes i en meget fremmedartet kultur. Pernille Kløvedal Helweg ønskede også at illustrere, hvordan det må være for et ret lille barn at få taget barndommen fra sig.

Pigens smerte er oven i købet forårsaget af hendes egen mor, som jo mener det vel. En fin pige i datidens Kina kunne nemlig ikke blive gift uden liljefødder. Så der må hun sidde med brændende stærke smerter i fødderne, mens brødrene render med hendes legetøj, og intet kan hun gøre. Yui reddes på målstregen af sin fremskridtsvenlige storebror, der lover, at hun kan bo hos ham, hvis ingen vil gifte sig med hende på grund af hendes store fødder.

Kunstneren har hentet inspiration i kinesisk kunst og kultur til illustrationerne af Yui. De er domineret af en mørk rød farve, beslægtet med blodets farve og farven fra kinesiske lakarbejder. Der er kinesisk kalligrafi, billederne er udført med lette penselstrøg og stiliserende træer, og hele tiden er der denne røde farve, som blodet der pumper ud i Yuis ti tæer. En fin detalje er illustrationen af en normal fod målt i forhold til en liljefod. Læseren kan sågar måle sine egen fod med tegningens lineal.

Udenfor og indeni

 © Pernille Kløvedal Helweg
© Pernille Kløvedal Helweg

Josef og pytonslangen forlod Pernille Kløvedal Helweg for en stund pigen Sofie og lavede en billedbog for og om drenge. Igen er temaet drøm og virkelighed. Josef er på Zoologisk Museum med sin bedstefar, og mens bedstefar fortæller om den store kvælerslange, forsvinder Josef i tankerne gysende ind i maven på en kvælerslange, hvor han forvandles til et skelet i slangens grumsetrøde, mørke indre. Det er en rigtig gyser. Men bedstefar får kaldt Josef tilbage til virkeligheden.

Josef og pytonslangen er en dramatisk historie, stregen er skødesløs, men korrekt, når det gælder det faglige indhold. Bogen er en fin lille fagbog for de mindste. Blandt andet vises en pytonslanges kranium, man ser, hvordan slangen sluger en kalv og hvordan den ser ud, mens den fordøjer.

© Pernille Kløvedal Helweg
© Pernille Kløvedal Helweg

Josef og pytonslangen handler altså om noget, der er udenfor og kommer ind. I Pernille Kløvedals seneste billedbog, Fødselsdag , med tekst af Hanne Fokdal Barnekow, er det noget andet, der er indenfor og vil ud, nemlig et barn. Det er en historie om en gruppe børnehavebørn. Karl har fødselsdag og børnene leger far, mor og børn. Anna er den gravide mor, som ligger under bordet, der fungerer som kæmpemave for 6 børn, og da Karls mor kommer for at hente ham, må hun være jordemoren.

På en nænsom måde formidler både tekst og billeder viden om en fødsel, desuden beskriver historien, hvordan en leg udvikler sig, og hvordan børn får oversat svære begreber til noget genkendeligt. På et tidspunkt råber Anna, at der skal altså være en moderkage, så børnene får noget at spise. Viggo, som er faren, er noget desorienteret. Men så henter han en sandkage. Og Karl udnytter snedigt øjeblikket, da hans mor som fødselshjælper haler ham ud, for selvfølgelig kan man ikke gå, når man lige er blevet født Igen er synsvinklen både i tekst og billeder barnets: Verden ses på hovedet, da Karls mor har trukket ham ud og holder ham i benene.

Helt sin egen

Pernille Kløvedal Helweg søgte hjælp hos børnehavebørn i forbindelse med Fødselsdag, og det er karakteristisk for hendes måde at arbejde på. Hendes nysgerrighed er vakt og så skal det faktuelle være i orden. Hver bog bygger på grundig research, besøg i zoologiske haver, museer og hos alverdens eksperter.

23680823

Både som grafiker, dagbladstegner og børnebogsillustrator har hun et personligt og markant billedsprog, og hun lefler ikke for nogen. Derfor deler hendes illustrationer vandene: Der er dem, der mener, at de ikke er særlig småbørnsvenlige. Hun ønsker at gøre en forskel og hun har altid noget på hjerte i sine billedbøger, og mens hun ofte i sin kunst for voksne bruger humoren og sarkasmen, er der ømhed og solidaritet i hendes tegninger af børnene og deres oplevelse af verden. Men der er ingen censur, og hun lægger ikke fingrene imellem, som nogen måske ville synes, hun skulle gøre, når hun henvender sig til børn: Lort er lort, og blod er blod, og det kan naturligvis godt skræmme mere sarte sjæle væk...

Bibliografi

Bibliografi

Helweg, Pernille Kløvedal:
Jonas og hans far. 1988.
Helweg, Pernille Kløvedal:
Manden på kassen. 1989 (bi).
Helweg, Pernille Kløvedal:
Sofie og Tigergrisen. 1998 (bi).
Helweg, Pernille Kløvedal:
Sofie, Abdul og elefanterne. 1999 (bi).
Helweg, Pernille Kløvedal:
Sofie, Pullaq og den døde sæl. 2000 (bi).
Helweg, Pernille Kløvedal:
Sofie, Yui og de snørede fødder. 2000 (bi).
Helweg, Pernille Kløvedal:
Josef og pytonslangen. 2001 (bi).
Barnekow, Hanne Fokdal:
Fødselsdag. 2001 (bi).
Altschuler, Sally:
Men jeg sagde ikke noget. 2003.
Pernille Kløvedal Helweg har lavet illustrationer til flere bøger af Tine Bryld, bl.a. de dokumentariske bøger Abel (1992) og Gadeliv (1994). Det er også blevet til billedbøger af Bodil Moseholm og Jesper Jensen og hendes illustrationer til Iselin Hermanns Kongen af Sydspanien og hele balladen (1999) har fået meget ros. Selv tog hun i 1996 initiativ til en illustreret udgave af Villy Sørensens Blot en drengestreg. Herudover har hun tegnet til en del letlæsningsbøger og bøger til voksne. Hun udstiller jævnligt sine malerier og grafiske arbejder på gallerier.

Artikler, baggrundsstof

Sørensen, Dorte Hygum:
Grise går da med højhælede sko. 1999 I: Politiken,1999-04-04, Kulturliv, s. 5.
Videoen:
Tegnerens værksted 2. 1999. Instruktion Lone Falster. DR Multimedie.

Links

Pernille Kløvedal Helwegs hjemmeside, hvor man kan læse om og se eksempler på hendes kunstneriske virke, som hun praktiserer ved siden af arbejdet som illustrator.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Pernille Kløvedal Helweg