Josefine Klougart er født på Mols i 1985, og hendes opvækst i Mols Bjerges bølgende landskab spiller en central rolle i hendes tekster. Erindringen om barndommens landskaber er i høj grad det stof, hun skriver ud fra i debutromanen ”Stigninger og fald” (2010). Da hun kom ind på Forfatterskolen i 2008, flyttede hun fra Mols til en lejlighed tæt på Rådhuspladsen i København, og dette skift i omgivelser påvirkede hendes måde at anskue verden på. Som hun selv siger: ”Noget af det særeste ved at bo i byen er, at man ikke længere ser nogen ubrudt horisontlinje. Naturens storhed, dét at se ud over havet hver morgen, gav mig før proportioner på de problemer, jeg havde i mit eget liv. Da jeg flyttede herover, mistede jeg til at begynde med det store perspektiv” (Louise Helstrup Guldager: ”Da jeg flyttede til byen, mistede jeg det store perspektiv”. Information, 2010-01-06).
Tidligere har Klougart læst kunsthistorie og litteraturvidenskab på universitetet i Aarhus. Da hun begyndte at læse, havde hun skrevet for sig selv i adskillige år: ”Det var ikke sådan, at jeg var et særlig mystisk barn, der kun var optaget af at skrive. Mine to søstre gik i børnehave. Det gjorde jeg ikke. Jeg var mere isoleret og vel også mere tænksom. Jeg havde en enorm glæde ved naturen og brugte en stor del af min barndom i Mols Bjerge. Sammen med veninder eller alene red jeg rundt. Jeg brugte meget tid alene, og det er måske medvirkende til, at man finder den ro, det kræver at skrive. Var jeg vokset op i en forstad til Århus og havde gået på fritidshjem, tror jeg ikke, jeg havde skrevet så tidligt. Jeg var sikkert kommet til det på et tidspunkt. Men det havde været noget andet.” (Dorte Hygum Sørensen: ”I litteraturen er jeg klogere end mig selv”. Politiken, 2010-02-06).
I 2011 blev Klougarts debutroman ”Stigninger og fald” indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris sammen med romanen ”Vågen” af en anden ung, dansk forfatter, Harald Voetmann. Valget af Klougart vakte opsigt i litterære kredse, blandt andet fordi det er usædvanligt, at en så ung forfatter med kun et enkelt værk bag sig bliver indstillet til prisen. ”Hvis man kan skrive sådan, når man er 25 år, så har man meget i vente,” sagde forfatter Pia Tafdrup om Klougarts indstilling, men antydede samtidig, at den unge alder var skyld i en manglende dybde i værket: ”Man skal være virkelig glad for sanseligheden. Det er mesterligt gjort i begge tilfælde, men man kan godt savne lidt mere tyngde.” (Mette Størum Krogh: ”Findes der råd for den nordiske litteratur?” Information, 2011-04-07).
Mens Josefine Klougart ikke vandt Nordisk Råds Litteraturpris, modtog hun i 2011 Kronprinseparrets Stjernedryspris, som gives til innovative, yngre danske eller grønlandske kunstnere. I årene efter udgav Josefine Klougart nærmest en roman om året – alle kritikerroste – og i 2013 blev hun endnu engang nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, denne gang for romanen "Én af os sover" (2012).