Splinten i hjertet

Citat
“MODEREN – ANDRE MENNESKER ... aldrig i livet ... Skulle jeg, skabsmoder i fjerde generation sidde og græde på en bænk ved Søndersø ... føj for den ... med iskolde hænder og et brændende varmt hjerte – helt alene med tankerne flyvende rundt i hovedet – bare fordi man lige kom til at kunne li’ en eller anden mand – fy for den lede – helt alene.”
“Splinten i hjertet”, side 13.

Line Knutzon fik sit gennembrud med det delvist syrede, delvist socialrealistiske drama “Splinten i hjertet” i 1991. I stykket indgår de tre karakterer Tynde, Hynde og skabsmoderen. Som stykket indledes fortæller Tynde til Hynde, at han lige er stukket af fra en smørrebrødsjomfru, som han har stjålet to leverpostejmadder fra. Og, siger han, som om det er den mest logiske konsekvens, at nu må han flytte ind hos Hynde, fordi smørrebrødsjomfruen ellers vil slå ham ihjel. Det passer dog ikke Hynde så godt, for hun venter på den såkaldte skabsmoder, som skal komme og hjælpe hende med at leve et mere renligt liv.

51379853

Dramastykket foregår i en verden, hvor mor er død og erstattet af såkaldte skabsmødre, og far står på Kultorvet med en plancheforestilling om sig selv. Man skal have seks fingre på hver hånd for at arbejde og tre arme for at få bistandshjælp. Og sidstnævnte koster ikke mindre end 100.000 kroner at få monteret, og det kan kun gøres i Tyskland. Det er altså en verden med temmelig særlige reglementer, og derigennem tematiseres normernes vilkårlighed og uigennemsigtighed.

Karaktererne er under forsorgen og spiser og ryger, hvad de kan rane i supermarkedet. Både Hynde, Tynde, og – viser det sig – skabsmoderen er, hvad man med et lidt nedladende ord kan betegne sociale tabere. De kommer op at slås, de drikker og ryger for meget, de har ikke noget job, og deres sociale netværk er indskrænket til stort set ingen. Men de forstår at sætte ord på deres problemer, som selvfølgelig handler om, at de er blevet skadet på følelseslivet – eller med andre ord: de har en splint i hjertet. Og det er derfor de ikke kan knytte sig til nogen. Som historien skrider frem, og bank afløses af ord, kommer karaktererne dog til at krybe under huden på hinanden.

Der er tale om både en art generationsopgør og et systemopgør i stykket. Mens skabsmoderen ikke er i stand til at forlade skabet, så er Hynde ikke i stand til at blive i det – deri ligger generationsopgøret. Skabsmoderen er samtidig synonym med de offentlige systemer, som Hynde udstiller og tager afstand fra.