Dennis Gade Kofod skriver bøger, der ofte bygger på sagn, folketro og folkeminder. En anden forfatter, der skriver romaner ud fra et folkloristisk udgangspunkt, er danske Charlotte Weitze, der bl.a. i sin debut ”Skifting” (1996) lader det eventyrlige befolke det hverdagslige. Både Weitze og Kofod har udgivet en bog med titlen ”Skifting”, som er et troldebarn, der er forbyttet med et menneskebarn.
I Ida Jessens roman ”En ny tid” fra 2015 er der i den realistiske fortælling indlejret elementer af den lokale overtro og en interesse for mennesker, som folkemindesamleren Evald Tang Kristensen har skrevet om. Her har ingen brug for at verificere, hvad de døde laver på Allehelgensaften og hvem, der synger i mørket. De konstaterer bare, at de skal huske at dække op til en ekstra eller lægge lidt mad på gulvet til de dødes sjæle, der er på vandring fra deres grave mod dødsriget.
Hos den danske forfatterkollega Peder Frederik Jensen genfinder man det lavmælte portræt af den almindelige dansker, som Kofod kan skabe. I Jensens ”Læretid” (2012) skildres en ung mands møde med arbejdere på et lille træskibsværksted ved Røsnæs med sympati og nærvær. Kofods kølige og registrerende skildring af mennesker og relationer ligner den måde, Simon Fruelund skriver karakterer frem i f.eks. ”Pendlerne” fra 2014.
Nogle af scenerne i ”Nancy” minder om Vladimir Sorokins ”Snestormen” (2012), da der i begge bøger er en slags fortidsfremtid: en sær sammenblanding af realisme og overnaturlige indslag. I ”Nancy” tegner en kvinde i luften med sin stav, hvilket fremkalder billeder i luften, og i ”Snestormen” har de en hologramradio hængende i luften. Derudover er der i ”Nancy” også eksplicitte referencer til en lang række forfatterskaber, bl.a. Helle Helle, Herman Bang, Tage Skou-Hansen, Dorris Lessing og Emily Brönte.
Selv nævner Dennis Gade Kofod den danske forfatter Christian Skov som en væsentlig inspirationskilde, og han har redigeret og bidraget til antologien ”Christian Skov – læsninger i forfatterskabet” fra 2007.