Folkemøg

Citat
”Barakker i ordnede systemer, lange lige veje, der gør det nemt at komme rundt i geledder. Foran porten står der vagter i uniformer, han ikke kan genkende. I et hop er han inde i skoven igen. Harald går uden om og ind mellem træerne. Hele området er hegnet ind. Bag hegnet ser han børn, der leger og træner. Der er kun få voksne i uniformer.
I midten af lejren ligger der en fabriksbygning.
Over indgangen hænger en stor rune.”

”Folkemøg”, s. 81.

I 2018 udgav Dennis Gade Kofod fantasyromanen ”Folkemøg”, der er lige så ubehagelig, som den lyder. Den flyder med blod, pis og sæd og interesserer sig lige så meget for byens manglende kloakering som om de mennesker, der bor i byen.

Byen ligger i Riget, der styres af Dronningen Ursula. Hendes mand Kongen er i kløerne på Troldkællingen, der har indledt krig fra den anden side af havet. Til sin tjeneste har Dronningen Troldmanden, der bestyrer de hjemmebyggede insekter, der som en art overvågningsdroner flyver rundt i Riget og optager alt, hvad der foregår. Ved sin side har Dronningen også Harald, hvis synsvinkel romanen primært følger. Harald er Dronningens livvagt og begejstrede elsker, og han får efterhånden indblik i de mekanismer, der holder Riget kørende og insekterne flyvende. Uden at sige for meget har det noget at gøre med den lov, der foreskriver, at hver families tredje barn skal afleveres til Riget, ”sendt ud som repræsentanter i andre riger”, som den officielle forklaring lyder (s. 68).

54203632

En anden skæbnesvanger lov er Ordningen, der tvinger alle tilrejsende kvinder til at gifte sig med de lokale mænd. De mennesker, der er på flugt fra troldkællingens krig ankommer til Riget i overfyldte både og lukkes ind i hold, indtil de på et tidspunkt bare bliver hegnet inde. Rigets oprindelige folk vil gøre alt for at holde Riget rent, så den ædle æt ikke besudles af fremmed blod. Allusionerne er som sådan ikke til at tage fejl af: ”Folkemøg” er en politisk roman i fantasyklæder; en skarp kommentar til overvågningssamfund, flygtningekrise og en vedvarende udpining af jordens knappe ressourcer. Det sidste kommer blandt andet til udtryk hos Rigets ældste beboer, Visdomstræet, der befrugter Dronningen med et af sine agern og ellers går en langsom død i møde.

Folkemøget flyder over siderne – i form af møg fra byens rendestene og i form af alt det pis, lort, spyt, sæd og safter, der udgydes. Og ikke mindst i form af det nederdrægtige univers befolket af magtsyge og selviske kræfter, der i kortsigtet afstumpethed udelukkende handler efter egne interesser.