Frederik er taget til Bornholm for at komme sig over en stor sorg. Han indlogerer sig på et hotel i skoven tæt ved vandet og går nærmest paralyseret igennem dagene. I Dennis Gade Kofods roman ”Genfærd” fra 2013 hører vi i en lavmælt og registrerende tone om Frederik, der sover meget og ellers mest optræder som tilskuer til de daglige rutiner på hotellet.
Direktøren Henriette er mor til de fleste medarbejdere og temmelig uforudsigelig. Hun skyder skader med sit haglgevær og måske også mennesker. Datteren Pus er lige så smuk, som hun er ulykkelig og bærer på et barn, der måske er hendes adoptivbror Mortens. Morten går til hånde som altmuligmand på hotellet, der også serviceres af Pus’ søster Amalie. De faste busrejsende spiser ved store borde i restauranten om aftenen, og deres tyske guide anklager kokken for at have tisset i sovsen.
29812187
Frederik er helt indhyllet i sorg i en apatisk tilstand, hvor han registrerer livet omkring sig, mens alt er gået i stå inde i ham. I korte hovedsætninger og i mange dialoger forløber dagene stille, men med en stadigt mere intens følelse af uhygge. Pus og Frederik kommer hinanden nærmere. Henriette bliver mere og mere utilregnelig, og Pus ved ikke, hvor hendes bror Rasmus er forsvundet hen. Samtidig opdager nogle fulde teenagere et lig stige op i mosen. Senere svæver liget hen over byen, og her kommer noget eventyrligt ind i den ellers knastørre realisme.
Sproget er lavmælt og til tider lyrisk i sine beskrivelser af badeture, vandet og vindens bevægelser. Kornet ”duver med dråber af dug” (s. 7), og Frederiks småstenede blik på omgivelserne er minutiøst og præcist beskrevet. Hans usproglige sorg fylder det hele uden at kunne dechifreres: ”Det er en forbandelse ikke at kunne formulere dét med andet en banaliteter, ikke at kunne sige præcis, hvor ondt det gør.” (s. 22).
Udover at være et portræt af mennesker i sorg, er ”Genfærd” et portræt af Bornholm, der holder den kørende med sure sommergæster. Hotellet overlever, men der lurer en undergangsstemning over det hele: Fliserne skal lægges om, poolen have mere klor, og alt linned lugter af blegemiddel. Genfærdet er den døde, der stiger op fra mosen, men det er også Frederik, der går rundt som en død i en levendes krop.