Underjordiske, sagnkonger og en altudslettende tåge møder en bornholmsk hverdag med rengøringsrutiner og forberedelser til årets byfest. I Dennis Gade Kofods undergangsroman ”Nancy” fra 2015 går Bornholm under i et mægtigt brag: De underjordiske har sat sig for at tage øen tilbage fra de tankeløse mennesker, der respektløst udpiner jorden.
Nancy går på HF og gør rent på et bosted for udsatte. Hun er kæreste med Træner Thomas, der mest går op i proteinkure, træning og fuglene i deres store voliere. Nancy er forelsket i Albert fra HF, og han tilbyder hende et mere intellektuelt blik på verden, end Thomas har. Nancys mor bor alene og er en kærlig mor for sine tre børn, der alle er blevet til ved byfester – ”Som hittegods i tasken efter en bytur” (s. 25).
52052254
En dag hænger der en nærmest dansende tåge over øen, og langsomt indhylles hele øen i den tætte tåge, der er skabt af en flok troldmænd ved hjælp af inddampet havvand. Folk forsvinder på mystisk vis, og alle ved, at det er tågen, der tager dem. Øen er i undtagelsestilstand, folk flygter til Sverige (indtil de lukker grænsen) og kun de mest lokalpatriotiske bliver tilbage. Her i blandt den karismatiske borgmester (der minder om Bornholms Winni Grosbøll), der bliver til den virkelig bitre ende.
De underjordiske samles i skoven under ledelse af kongen Ellestingeren, og sammen skaber de kæmpen Bobba-Nagg – den vrede trold – af træstammer og en hjerne lavet af en valnød. Ellestingeren vækker Bobba-Nagg til live med et gammelt bornholmsk talesprog, og skoven tager øen tilbage i et ustoppeligt amokløb, der kulminerer til den årlige byfest. Her går Bobba-Nagg bersærk, og som en anden Gulliver kæmper han med lilleputterne mod menneskelig dårskab. Nancy sidder til sidst ensom i kirketårnet og ser ud over den raserede ø.
Den apokalyptiske fortælling er en mareridtsvision om, hvad der kan ske, hvis vi ikke passer på vores jord. Indlejret i romanen er også en kritik af det samfund, der lægger plejehjemmet uden for byen, så de gamle og tossede kommer lidt på afstand, og ”Nancy” tegner konturerne af det samfund, der fremelsker forskelle og uligheder.