Superhelte i det hele taget

Citat
”Per ranker sig for at se op på den øverste hylde. Han henter skamlen. Skaffedyret brøler i skovbrynet. Der er ikke flere lasagneplader.”
”Superhelte i det hele taget”, s. 107.

En dag i Pers liv kunne være undertitel på Dennis Gade Kofods roman ”Superhelte i det hele taget” fra 2010. Per er skolelærer, lider af angst og har taget en sygedag. Hans kone Henriette arbejder med autistiske børn, og deres datter Line går i vuggestue. Om aftenen, når Per og Henriette har voksentid med kaffe og snolder, tegner Per superhelte. Særligt helten Jean Grey (fra bl.a. X-Men) optager ham. Jean Grey kan skifte køn, få havet til at lægge sig og redde børn fra døden. Og Jean Grey er ret lækker, så hun optræder ofte i hans fantasi som mor til Line og med på lidt af hvert.

28240767

I realiteten er Pers dag tung at trække i gang. Han går i stå nede i vuggestuen, han går i stå på stenene foran kirken, og han går i stå i tankerne, som flakser rundt for ham. De kredser om, hvad hans psykiater har fortalt om angst og depression og om, hvad andre tænker om ham. Angsten udmønter sig i lange lister, hvor Per gør op, hvad der er normalt, og hvad der er mindre normalt ved ham. Hele tiden har han et blik på sig selv udefra og kan ikke undslippe den forestillede dom over sig selv fra andre. Hans egen superhelterolle består i at lave dosmersedler, ordne det stoppede dræn i gården og danse fjollet fardans.

Romanen foregår på Bornholm, hvor Per går rundt i Rønne og holder sig på tryg afstand af andre rønneboere. Han undgår helst selskab og falder først til ro hjemme i huset med huslige sysler og en stund med Jean Grey.

Skildringen af parforholdet er kærlig, men også med munter distance til de mange kompromiser, man indgår i familielivet. ”Henriette har indført …” står der flere steder, som om Henriette var en despot og ikke en kæreste. Der er en hengemt længsel efter det frie liv før børn, før puttetid og voksentid og madpakketid, men også en hengivenhed over for kærligheden og det trygge rum, familien er. Pers angst for at virke doven og uden retning i livet er typisk i et samfund, hvor vækst og karriere er buzzwords, og hvor der ikke rigtig er plads til dem, der får en øl på torvet i middagssolen, dem, der tegner superhelte eller dem, der bølger ind og ud af depression, som Per gør det.