Romanen ”Kirsebærtiden” fra 2014 handler om en midaldrende mand, der flygtede fra Østberlin til København i 1960’erne, efter at Berlinmuren blev bygget. Vi får aldrig hans navn at vide, og i historien bliver han omtalt i 3. person.
I Tyskland i 1950’erne var han en lovende skuespiller i DDR’s førende teaterensemble. Men da han kom til Danmark, hindrede sprogbarrieren ham i at fortsætte den karriere, og han blev i stedet tekniker på et teater. Han har i alle årene forsøgt at tilpasse sig den håndværker-omgangstone, der er blandt teknikerne på teatret, men det er meget tydeligt, at han ikke passer ind blandt dem. I det hele taget har han levet som flygtning i Danmark i 30 år, uden hverken at etablere venskaber eller kærlighedsliv, endsige nogen form for erotisk liv.
50942937
Fortællingen er bygget op som en fremadskridende handling, der foregår fra 1989 til marts 1992 med en række tilbageblik til 1950’erne og 1960’erne. Sproget er sanseligt, og teaterverdenen, som Lis Vibeke Kristensen kender så godt, er omdrejningspunktet. Handlingen i ”Kirsebærtiden” begynder, da Berlinmuren falder, og hovedpersonen beslutter sig for at rejse på ferie til det tidligere Østberlin. Her møder han sine tidligere kolleger fra DDR-teaterensemblet, og han finder ud af, at han har en søn med én af dem. Han skynder sig at tage kontakt til sønnen, der hedder Michel, og bekendtskabet med ham udvikler sig til et nært forhold. Det fører til, at hovedpersonen beslutter sig for at flytte tilbage til Berlin.
Temaerne i ”Kirsebærtiden” er fysisk og følelsesmæssig flugt. Flere gange nævner hovedpersonen, hvor vigtigt det er at være sig selv, for ellers risikerer man at miste fornemmelsen for, hvem man er. Det er noget af en erkendelse, fordi hovedpersonen igennem 30 år i Danmark har forsøgt at være en anden. En problematik, som hans søn, der er bøsse, også lider under: Den mand, han elsker, begår selvmord, fordi han ikke har været i stand til at fortælle sin kone og børn, at han i virkeligheden er homoseksuel. Et andet tema i romanen er, at det kræver mod til at være åben og sårbar, hvis man skal begynde forfra på et nyt og mere autentisk liv.