I Monica Kristensens litterære debut ”Hollendergraven” fra 2007 (”Hollændergraven”, 2010) finder en flok turister ved et tilfælde et nyligt afhugget hoved i en gammel hollandsk grav i udkanten af Svalbard. Det lokale politikorps, Sysselmandkontoret, er ikke just vant til mordsager, hvorfor det norske kriminalpoliti, anført af kriminalkommissær Lund-Hagen og den unge ambitiøse Jan Melum, sender en mindre delegation til Svalbard for at hjælpe med opklaringen. Efter flere måneders intens eftersøgning i alle afkroge af øgruppen er den afdøde stadig ikke identificeret, og der er hverken spor af krop eller gerningsmand. Sagen erklæres uopklaret, og kriminalbetjentene vender skuffede tilbage til fastlandet.
28168055
Den lokale sysselmandsbetjent Knut Fjell, som kort forinden er flyttet til Svalbard, kan dog ikke glemme den indviklede mordsag. I et forsøg på at finde nye spor begiver han sig over Svalbards tundra på snescooter, men falder ved et uheld i en gletsjersprække. Han overlever med nød og næppe, da en redningshelikopter kommer ham til undsætning. Men Knut Fjell har fundet noget i hullet; han har set en krop med afhugget hoved, og endelig begynder brikkerne at falde på plads.
Således bliver ”Hollændergraven” ikke mindst en hæsblæsende rundrejse på Svalbard – og man tager sig gentagne gange i at bladre tilbage til det lille kort over øgruppen, som bogens indledning passende er forsynet med.
Romanen udfolder sit plot med nærværende realisme og en tålmodighed, som er sjælden i krimigenren. Netop derved gives ro til at skildre det unikke samfund langt mod nord, mens isolation, vintermørke, øde snelandskaber og den evige frygt for isbjørneangreb konstant vedligeholder spændingen. Svalbard er romanens egentlige hovedperson, og Monica Kristensen udnytter effektivt sit kendskab til øgruppens særegne natur, historie og mennesker.