Monica Kristensen

Artikel type
voksne
cand.mag. Michael Møller, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Main image
Kristensen, Monica
Foto: Forlaget Sohn

Indledning

Polarnattens konstante mørke, uigennemtrængelig arktisk tåge, gamle minegange, isolerede tomme pakhuse og afsondrede snelandskaber. Dette er nogle af de ingredienser, som gør Monica Kristensens krimiserie om den norske øgruppe Svalbard til en helt unik læseoplevelse. Ja, man undrer sig over, at ingen før har benyttet den isolerede øgruppes dramatiske natur til mord- og forsvindingsgåder – for her kan folk virkelig forsvinde.

Den erfarne og højtuddannede polarforsker Monica Kristensen benytter sin store viden om Svalbard til at skabe et levende, charmerende og klaustrofobisk portræt af øgruppen, som indtil videre har budt på fire fremragende krimier.

 

29814880

Blå bog

Født: 30. juni 1950 i Torsby, Sverige.

Uddannelse: Fysik og matematik, 1974. Plasmafysik, 1976. Polarforskning, 1980. Glaciologi, 1983.

Debut: Hollendergraven. Press, 2007.

Litteraturpriser: Ingen kendte. Monica Kristensen har dog vundet en række forskerpriser, heriblandt blev hun i 1989 tildelt Royal Geographical Society’s Founder’s Medal som den første kvinde nogen sinde.

Seneste udgivelse: Den døde i Barentsburg. Sohn, 2013. Oversat af Steen Sohn.

Inspiration: Selma Lagerlöf, Karen Blixen, Robert Frost, Antoine de Saint-Exupéry, Ernest Hemingway, Mark Twain, Doris Lessing, John le Carré, Maj Sjövall og Per Wählöö.

 

Hør lydklip fra 'Kulungen'

 

Baggrund

”Det var, som om han først nu blev klar over, hvad han var gået glip af (…). Det, han havde ledt efter, var noget, han fandt her. Noget, den arktiske vildmark kunne give ham. Oplevelser, ensomme udfordringer, ingen ville få noget at vide om. Næsten som en slags kærlighed.”

”Hollændergraven”, s. 256.

Det er ikke blot i Monica Kristensens romaner, at den særegne arktiske natur spiller en hovedrolle; den har også udgjort hovedparten af hendes voksne liv. Både hendes uddannelse og arbejde har koncentreret sig om gletsjere, sne og kuldegrader, mens hun senere har ledet adskillige polarekspeditioner til både Arktis og Antarktis. Reelt lå det ikke i kortene, at den anerkendte forsker skulle skrive skønlitteratur, men som hun selv siger: ”Livet kom i vejen” (Tommy H. Brakstad: TV-giganter vil ha norsk krimsuksess. Dagbladet, 2011-10-03).

Monica Kristensen blev født i svenske Torsby i 1950 som barn af et svensk/norsk forældrepar. Familien flyttede kort efter til Kongsvinger i Norge, hvor hun voksede op. Efter afsluttet gymnasium kastede hun sig over et længerevarende studieforløb. Hun læste matematik og plasmafysik i Tromsø og Oslo. Med en cand.scient. i bagagen drog hun i 1976 til Ny-Ålesund på Svalbard for at forske, og her fødtes fascinationen af det arktiske. I slutningen af halvfjerdserne flyttede hun til Cambridge, hvor hun fik en mastergrad i polarforskning ved byens berømte universitet. Her afsluttede hun også i 1983 sin doktorafhandling om glaciologi – studiet af naturligt forekommende is.

I 1986 blev Monica Kristensen den første kvindelige leder af en polarekspedition, da hun sammen med tre kolleger vandrede flere tusind kilometer i sporene på den berømte norske polarforsker Roald Amundsen. Hun har i en årrække arbejdet som meteorolog, men flyttede i 1998 tilbage til Svalbard, hvor hun ledte forskergruppen Kings Bay A/S indtil 2003.

Fascinationen af at skrive skønlitteratur opstod tidligt; Monica Kristensen mindes at have skrevet digte allerede i 6-års-alderen (Interview med Forfatterweb, marts 2012). Det er dog først efter at have lagt de udmarvende polarekspeditioner bag sig, at hun også har lagt forfatternavn til andet en forskningsrapporter. ”Hollendergraven” udkom i Norge i 2007 til pragtanmeldelser. Siden er yderligere tre bøger tilføjet den kriminalserie om Svalbard, som er planlagt til samlet 12 bind. De danske oversættelser kommer løbende, og Nordisk Film har købt filmrettighederne.

Monica Kristensen bor i dag udenfor Oslo med sin mand og datter.

 

Hollændergraven

”Det er aldrig til at sige noget om sådan en tåge. I så, hvor hurtigt den kom. Og den kan lige så godt forsvinde hurtigt. Men kan også blive liggende”.
”Hollændergraven”, s. 140.

I Monica Kristensens litterære debut ”Hollendergraven” fra 2007 (”Hollændergraven”, 2010) finder en flok turister ved et tilfælde et nyligt afhugget hoved i en gammel hollandsk grav i udkanten af Svalbard. Det lokale politikorps, Sysselmandkontoret, er ikke just vant til mordsager, hvorfor det norske kriminalpoliti, anført af kriminalkommissær Lund-Hagen og den unge ambitiøse Jan Melum, sender en mindre delegation til Svalbard for at hjælpe med opklaringen. Efter flere måneders intens eftersøgning i alle afkroge af øgruppen er den afdøde stadig ikke identificeret, og der er hverken spor af krop eller gerningsmand. Sagen erklæres uopklaret, og kriminalbetjentene vender skuffede tilbage til fastlandet.

Den lokale sysselmandsbetjent Knut Fjell, som kort forinden er flyttet til Svalbard, kan dog ikke glemme den indviklede mordsag. I et forsøg på at finde nye spor begiver han sig over Svalbards tundra på snescooter, men falder ved et uheld i en gletsjersprække. Han overlever med nød og næppe, da en redningshelikopter kommer ham til undsætning. Men Knut Fjell har fundet noget i hullet; han har set en krop med afhugget hoved, og endelig begynder brikkerne at falde på plads.

28168055

Således bliver ”Hollændergraven” ikke mindst en hæsblæsende rundrejse på Svalbard – og man tager sig gentagne gange i at bladre tilbage til det lille kort over øgruppen, som bogens indledning passende er forsynet med.

Romanen udfolder sit plot med nærværende realisme og en tålmodighed, som er sjælden i krimigenren. Netop derved gives ro til at skildre det unikke samfund langt mod nord, mens isolation, vintermørke, øde snelandskaber og den evige frygt for isbjørneangreb konstant vedligeholder spændingen. Svalbard er romanens egentlige hovedperson, og Monica Kristensen udnytter effektivt sit kendskab til øgruppens særegne natur, historie og mennesker.