Baggrund

Citat
””Ah, nu gik solen ned,” pustede Jastrau og satte sig ved et af de nærmeste borde. ”Hvad skal vi have?” spurgte Steffensen groft. ”Fred, fred!” sukkede Jastrau. ”Nu skal vi synke dybere og dybere ned. Her er det altid aften, og saa er luften fortættet af grammofon. Man faar ikke tid til at føle, at der er noget, der hedder tomhed. Nu skal vi – ganske stille – ganske langsomt – gaa i hundene.”
”Hærværk”, første del, s. 108.

Af alle forfatterskaberne i den mellemkrigsgeneration, som kaldte sig selv for ”årgangen der snublede i starten”, er det Tom Kristensens, som har vist sig mest slidstærkt. Det skyldes dels en distinkt moderne tone, dels at der hos den tidlige Kristensen var en konfrontationssøgende kompromisløshed, en vilje til at opsøge kaos for at prøve sig selv af, som aldrig har mistet sin nerve.

Han blev født i London d. 4. august 1893 med en far, der var elfenbensdrejer og metaltrykker. I 1901 flyttede familien til Danmark, og Tom Kristensen voksede op forskellige steder i København. Efter endt skolegang på Istedgades Skole blev han student i 1911 og påbegyndte universitetsstudier i dansk, engelsk og tysk. I 1919 blev han cand.mag. og underviste nogle år på Handelshøjskolen.

Allerede i studieårene skrev Tom Kristensen sine første digte og han bevægede sig i kunstnerkredse med bl.a. Otto Gelsted, Emil Bønnelycke og Poul Henningsen.

I 1920 blev digtsamlingen ”Fribytterdrømme” hans egentlige debut. I 1921 udkom romanen ”Livets Arabesk”, og 1922 foretog han den studierejse til Kina og Japan, som leverer stof og baggrund til digtene i ”Mirakler” og ”Paafuglefjeren” (begge 1922), samt året efter til romanen ”En anden”. I 1942 blev han tilknyttet Dagbladet Politiken som anmelder, et ansættelsesforhold som i realiteten kom til at vare 40 år.

1926 udkom rejseskildringen ”En kavaler i Spanien”, året efter digtsamlingen ”Verdslige sange”. Så skulle det omsider være tid til at tage det store livtag med romanen, og i 1927 sagde kaosmennesket sin stilling op, blev afholdsmand, begravede sig i Nordsjælland og skrev på tre år ”Hærværk” (1930), en roman i mesterklassen, som udgør forfatterskabets kulmination. Herefter er resten af forfatterskabet, mere end 40 år, som en lang uopfyldt eftertanke. Det var, som havde han tømt sig med ”Hærværk”.

Han flyttede til Thurø, og boede der til sin død, og var fra 1931 atter tilknyttet Politiken. En lang række essays, kritiske skrifter, enkelte noveller, lejlighedsdigte, erindringsskitser, samt yderligere to rejsebøger fulgte, men efter prosastykkerne i ”Vindrosen” (1934) og digtsamlingen ”Mod den yderste rand” (1936) blev det litteraten, som dominerede på forfatterens bekostning.

Man læser Kristensens mange indsigtsfulde essays og artikler med udbytte og sine steder begejstring, men der kommer gradvis et skær af museum over forfatterskabet. I dette er han selv kustode. Allerede i 1943 samles de fire samlinger fra 1920’erne under fællestitlen ”Mellem Scylla og Charybdis”.

Han døde i 1974, 81 år gammel, respekteret som en af århundredets store og aktiv til det sidste, blandt andet med erindringsbøgerne ”Åbenhjertige fortielser” (1966) og ”Hvad var mit ærinde” (1968). Det er imidlertid i 1920’erne og 30’erne, at vi skal finde hans blivende værker.

Kristensen er en meget læst og evigt aktuel forfatter, og i 2014 ryddede han igen avisforsider, da tre hidtil ukendte strofer af hans digt ”Angst” dukkede op hos en samler. Samtidig havde Det Kongelige Teater verdenspremiere på teaterstykket ”Hærværk” efter Kristensens roman.