Ligesom Rachel Kushners debut ”Telex From Cuba” er ”Flammekasterne” en historisk roman, og den foregår i 1970’ernes New York og Italien. I romanen trækker Kushner linjer fra Første Verdenskrigs flammekastere frem til 1970’ernes militante venstrefløjsgrupper.
Reno er tæt på begivenhederne, og fordi kæresten Sandro kommer fra en rig familie, oplever hun brydningerne i samfundet fra flere sider. Hastighed og tid fungerer som et organiserende princip i romanen, der ikke har noget rigtigt plot, men består af en række hændelser og anekdoter, og der krydsklippes mellem Reno og Valeras passion for motorcykler. Reno har en neutral fortællerstemme, hun præsenteres uden en psykologisk baggrundsfortælling, og dermed fremstår hun som et registrerende kamera, der indfanger stemninger, mennesker og steder. Den kvindelige hovedkarakter er passivt observerende, og enkelte mandlige kritikere har ment, at bogen er for ”macho” og ”mytologiserende”. Det har efterfølgende udløst en diskussion i USA om, hvorvidt disse mandlige kritikere har et problem med kvindelige forfattere, der skriver ambitiøse romaner. (Adam Kirsch: The Mythmakers. Tablet, 2013-05-29).
Spørgsmålet om, hvad kunst er, og hvordan kunstnere iscenesætter sig selv, er et tema i bogen. Kunstverdenen beskrives som mandsdomineret, og magtrelationer mellem kønnene beskrives både i Renos private forhold til mænd og i de patriarkalske samfundsstrukturer. Sandros far mener, at kvinder kan reduceres til kropsdele, f.eks. en fod. Hen mod slutningen af romanen udstiller kunstneren Ronnie en serie billeder af forslåede kvinder. Global kapitalisme er også et tema, idet Valera-familien har grundlagt sin formue på udnyttelse af fattige gummibønder i Brasilien. Skildringen af ekstremistiske miljøer, der benytter sig af metoder som vold, kidnapning og mord, rejser spørgsmålet om, hvad der får folk til at gå ind i den slags ekstremistiske miljøer? Reno er tiltrukket af karismatiske personligheder og hvirvles ind i begivenhederne, men hun fremstår samtidig uafklaret omkring sit eget liv og sin egen kunst, ligesom hun til en vis grad virker upåvirket af sine oplevelser.