Rachel Kushner

Rachel Kushner blev født i 1968 i Eugene, Oregon. Forældrene havde en bohemeagtig livsstil, og familien boede i en periode i en malet skolebus. Som barn var Rachel og hendes storebror ofte alene hjemme, fordi forældrene var i gang med at tage en ph.d. i biologi og arbejdede til sent i laboratoriet. Familien flyttede til San Francisco i 1979, og allerede som niårig havde Rachel haft tre job, bl.a. i en radikal feministisk boghandel, fordi det var nødvendigt for hende at tjene penge til tøj. Faren læste beatpoesi og kørte motorcykel, og hans familie i New York var medlem af kommunistpartiet. Rachels bedstefar arbejdede i et minefirma i Cuba, hvilket inspirerede hende til at skrive den første roman ”Telex From Cuba”. Moren, som er en dygtig skiløber, opmuntrede Rachel til at løbe på ski. Som 16-årig begyndte hun på University of California, Berkeley, hvor hun tog en bachelor i politisk økonomi og var med på Berkeleys skihold. Som 18-årig var hun på et udvekslingsophold i Firenze, og senere flyttede hun til New York og tog en MBA i Creative Writing på University of Columbia. Jonathan Franzen var en af hendes undervisere, og han erindrer, at ”hun skrev de mest inspirerende historier af alle i klassen.” (Boris Kachka: The Cool in Her. nymag.com, 2013-12-08). Franzen sørgede for, at hun blev sat i forbindelse med hans egen indflydelsesrige litterære agent Susan Golomb.

I otte år arbejdede hun som redaktør på tidsskrifterne Grand Street og BOMB. Hun har fået noveller og essays trykt i bl.a. The New Yorker, Harper’s og New York Times og debuterede som romanforfatter med ”Telex From Cuba” i 2008. Hun skriver om det, der optager hende i livet og har selv engang prøvet at vælte på en motorcykel i høj fart, men hun opfatter ikke sine romaner som selvbiografiske.

”Flammekasterne” blev ligesom hendes debutroman nomineret til flere prestigefyldte priser, bl.a. National Book Award. Hun blev tildelt Guggenheim Fellowship i 2013. Hun er redaktør på tidsskriftet Soft Targets og har siden 2003 boet i Los Angeles sammen med sin mand og søn. 

”The Flamethrowers” fra 2013 (”Flammekasterne”, 2014) er Rachel Kushners anden roman. Hovedpersonen er en ung kvinde fra Nevada med en lidenskab for motorcykler og kunst, der ankommer til New York i 1970’erne. Hun medbringer et filmkamera og en tåget idé om, at hun vil lave en film om fart. Hun møder nogle excentriske kunstneregoer i Soho, som kalder hende Reno – navnet på hendes hjemby – og hun bliver kæreste med den 14 år ældre etablerede kunstner Sandro Valera. Han er søn af en stenrig italiensk gummidæk- og motorcykelproducent, Moto Valera i Milano, men han bruger en del tid på at lægge afstand til sin baggrund. Reno registrerer alt, hvad der foregår i en indre monolog, og det er gennem hende, læseren får beskrevet New Yorks kunstscene og Italien i 1970’erne. 

Sandro forærer hende en Moto Valera og inviterer hende med til Italien, hvor hun møder hans rige familie, som holder en kølig distance til pigen. Da Sandro er hende utro, rejser hun videre til Rom, hvor hun bliver involveret i en aktivistisk venstrefløjsgruppe, De Røde Brigader, som er kendt for kidnapning og mord.  

51612418

Romanen har ikke noget egentligt plot, men består af en række begivenheder og anekdoter. Sproget er billedrigt og poetisk i sine beskrivelser af mennesker, steder og stemninger. Romanen krydsklipper mellem den registrerende jegfortæller Renos beretning om alt, hvad hun er vidne til, og en tredjepersonskildring af Sandros fars deltagelse i Første Verdenskrig, hvor flammekasterne var en del af offensiven, futuristbevægelsen, fascismen og grundlæggelsen af familievirksomheden. I slutningen af romanen fortæller Sandro sin version om, hvordan han blev kunstner.

Reno registrerer og beretter i en indre monologform, og denne neutrale fortællestemme kan siges at fremhæve de andres historier. Det får Reno til at fremstå som passiv og observerende udadtil, mens det er alle andre omkring hende, der handler, taler og har meninger. Reno er vidnet, der binder historierne sammen.