Volker Kutscher er tysk forfatter og beskæftiger sig med hjemlandets dramatiske forandringer i mellemkrigstiden. Men stilmæssigt trækker han i høj grad på den amerikanske hard boiled-tradition (også kendt som noir-tradition), hvor han især fremhæver amerikanske krimiforfattere som Dashiell Hammett og Raymond Chandler: ”Jeg kan lide den amerikanske gangsterfortælling fra 20’erne og 30’erne, f.eks. Hammett og Chandler. Og Berlin i denne tid er en ligeså spændende kulisse for sådanne historier som de amerikanske byer, nok endnu mere spændende på grund af tidens samfundsmæssige forandringer som følger med i Berlin.” (Interview med det tyske medie Mobil, september 2007. Egen oversættelse).
Den hårdkogte amerikanske roman er karakteriseret ved skildringen af den moderne storbys kriminalitet, vold og mangel på moral. Hovedpersonen, som regel en privatdetektiv, er ikke en klassisk helt, men derimod en kynisk antihelt, der selv er blevet mærket og hårdhudet af sine omgivelser. Og i modsætning til den klassiske krimi, hvor opdageren med stor logisk præcision løser krimigåden, er tingene i denne genre langt mere præget af tilfældigheder. Ofte bliver detektiven selv offer for plottet og har faktisk ikke styr på alle brikker i puslespillet. Sådan går det også for Gereon Rath, Kutschers gennemgående (anti-)helt, der har det med at blive trukket lige lovligt langt ind i de sager, han skal opklare.
Så vidt inspirationskilderne for Kutschers krimistil. Det andet vigtige element er det tidsbillede og berliner-portræt, forfatteren maler. Her trækker han især på den tyske tradition og fremhæver en inspirationskilde i Alfred Döblin, der med ”Berlin Alexanderplatz” (1929) skabte en af de vigtigste storbyromaner i tysk litteratur. Erich Kästners børnebog ”Emil og detektiverne” (1929, da. 1930) fremhæves også som et værk, der har givet næring til Kutschers forestilling om weimartidens Tyskland.
Endelig kan man også drage en parallel mellem Volker Kutscher og super-bestsellerforfatteren Dan Brown. Brown bruger kendte turistattraktioner i f.eks. Paris og Rom som scene for sine romaner, mens det nok ikke er skadeligt for Kutschers romaners udbredelse, at han har brugt et populært turistmål som Berlin som udgangspunkt for sine romaner om Gereon Rath.