Voker Kutscher
Foto: Monica Sandel / Lindhardt og Ringhof

Volker Kutscher

cand.mag. og journalist Anders Olling, iBureauet/Dagbladet Information. 2016.
Top image group
Voker Kutscher
Foto: Monica Sandel / Lindhardt og Ringhof
Main image
Kutscher, Volker
Foto: Wikipedia

Indledning

Volker Kutscher genskaber mellemkrigstidens vilde Berlin i krimiserien om kriminalassistent Gereon Rath, der i sit opklaringsarbejde ender i miljøer med lurvede kriminelle, mystiske bordeller og kokain-cabaretter. Den tyske forfatter trækker i sine romaner på den amerikanske gangsterroman, men sætter scenen i Weimarrepublikken i en tid, hvor Berlin er på kogepunktet og præget af social og politisk uro, dekadence og en radikal kunstnerisk opblomstring. Det er en fascinerende rejse ind i de sidste tider, før nazismen ledte Tyskland ind i totalitarisme og undergang. 

 

48336841

Blå bog  

Født: 26. december 1962 i Lindlar, Tyskland. 

Uddannelse: Studier i germanistik, filosofi og historie på universiteterne i Köln og Wuppertal. 

Debut: Bullenmord. Emons, 1996 (s.m. Christian Schnalke).

Litteraturpriser: Krimi-Blitz-prisen hos den tyske litteraturformidlingsportal Krimi-Couch, 2012.  

Seneste udgivelse: Sagen Vaterland - Gereon Raths fjerde sag. Lindhardt & Ringhof, 2020. (Die Akte Vaterland, 2014). Oversat af Hanne Lund. (Gereon Rath, 4).

 

 

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Døren gled lydløst op, og pludselig trængte det dumpe virvar af mange stemmer og den afdæmpede lyd af vild jazzmusik ud fra lokalet. En mand så dem an, imod ham var gorillaen ude på gaden en spirrevip. Først efter han havde mønstret dem indgående, trådte han til side og lod dem passere.”
”Den våde fisk”, s. 207-208.

Volker Kutscher blev født i 1962 i nærheden af Köln i det daværende Vesttyskland. Som ung studerede han ifølge egen beskrivelse ”brødløse kunster” i germanistik, filosofi og historie på universiteterne i Wuppertal og Köln, mens han især i forbindelse med studierne i tysk litteratur prøvede at finde en vej ind i forfattergerningen. Den humanistiske studiebaggrund ledte dog i første omgang ikke Kutscher ind i bogverdenen, og efter sin universitetstid blev han redaktør på et lokalt dagblad i den lille by Wipperfürth, ikke langt fra Köln. Sideløbende med sit virke som journalist begyndte han alligevel i halvfemserne at udgive bøger sammen Christian Schnalke. I 2002 skrev Volker Kutscher sin første bog som eneforfatter, ”Der schwarze Jakobiner”, og fem år senere fik han sit endelige gennembrud som krimiforfatter med ”Den våde fisk”, Kutschers første roman i serien om Gereon Rath, opdageren fra Köln, som vikler sig ind og ud af mordgåder i mellemkrigstidens Berlin.  

Siden har Volker Kutscher været fuldtidsforfatter og holdt sig til sin succesfulde formula: En blanding af mørk, amerikanskinspireret krimi blandet med historielektioner fra Weimarrepublikkens Berlin, hver gang med Gereon Rath som omdrejningspunkt.  

Egentlig havde Volker Kutscher ikke forestillet sig, at han skulle skrive populærlitteratur med elementer så ufine som krimiplots og pageturner-suspense, og som ung humaniora-studerende var hans ambition at opfinde en helt ny form for roman. Men da han som journalist stiftede nærmere bekendtskab med den mere håndværksmæssige tilgang til skrivning, indså han, at det kræver sin kunst at skrive, så det appellerer bredt. I dag kan bestsellerforfatteren ikke forestille sig en anden indstilling til sin gerning, og med Kutschers egne ord havde han ikke som ung set, ”hvor svært det er at skrive populærlitteratur. Eller hvor sjovt det er” (Werner Grosch: Interview i Kölnische Rundschau, 2013-02-07. Egen oversættelse). 

Selvom Volker Kutscher skriver om Berlin, bor han i dag i Köln med sin familie. Han har dog siden firserne haft sin jævnlige gang i Tysklands hovedstad. 

Den våde fisk

”Rath så sig i spejlet. En barbering ville pynte, men i dette badeværelse fandtes ikke noget af den slags. Han smed masser af koldt vand i hovedet og vaskede sig også på overkroppen [...].
Hans spejlbillede så stadig ikke synderligt tilforladeligt ud, men nu følte han sig i det mindste frisk.”
”Den våde fisk”, s. 522.

”Der nasse Fisch fra 2007 (”Den våde fisk”, 2009) blev Volker Kutschers litterære gennembrud efter en tilværelse som deltidsforfatter i over et årti. Romanen er første bind i serien om den ambitiøse politiopdager Gereon Rath, der med rod i privatlivet og en lovlig høj promille (og det, der er værre) forsøger at opklare et mord, der fører ham direkte ned i Berlins vilde underverden i 1929. 

Egentlig er Rath sat fra bestillingen som opdager i Köln, da han i nødværge har dræbt en morder. Nu er han blevet overflyttet til sædelighedsafdelingen i Berlin, hvor han dog ikke kan holde sig fra en sag om et uidentificerbart og molesteret lig, der bliver fundet i en af byens kanaler. Rath opdager en forbindelse til en gruppe af russere, som forsøger at lave et kommunistisk kup mod tidens Weimarrepublik.

Volker Kutscher introducerer i ”Den våde fisk” sin succesfulde opskrift på en original krimi. Han blander amerikansk hard boiled-tradition med en historisk roman om Berlin i tiden omkring 1930, hvor moderne fænomener som revolutionære undergrundsbevægelser, organiseret kriminalitet og storbydekadence vinder frem. 

27644317

Der sendes i ”Den våde fisk” en række hilsner til den amerikanske kriminallitteratur. F.eks. hedder kongen af den berlinske underverden Johann Marlow, et navn, som leder tankerne hen på forfatteren Raymond Chandlers berømte serie om den poetiske antihelt Philip Marlowe. Der er tilsyneladende også en henvisning til nyere noir-krimilitteratur, da Gereon Rath indleder bogen med at efterforske en pornosag om en dobbeltgænger til kejser Wilhelm II – noget, som leder tankerne hen på James Ellroys ”L.A. Confidential” (1990). I Ellroys eksempel er der dog tale om prostituerede Hollywood-lookalikes, mens det tyske eksempel byder på en kopi af en afsat kejser med et imponerende voluminøst moustache.  

Som en voldelig cocktail af storby-modernitet og historietime er ”Den våde fisk” en dramatisk rejse ind i Berlin, i tiden før nationalsocialisterne tog over. Det er mødet mellem storbyens neonlys og resterne af den gamle verden, som mødes i en politisk forandringstid, kort inden de sidste rester af 1800-tallets Europa må vige for historien

Den stumme død

”Hun lå på gulvet, projektøren lyste stadig klart, dér, hvor glødende varmt glas og stål havde ramt hud, hår og silke, steg der røgskyer op. Så ramtes den skrigende kvinde af en masse vand, det sydede, og så med ét blev alting mørkt.”
”Den stumme død”, s. 189-190.

Volker Kutschers andet bind i Gereon Rath-serien, ”Der Stumme Tod” fra 2009 (”Den stumme død”, 2012), sender læseren ind i den tyske filmverden anno 1930 – en tid, hvor branchen står ved en korsvej: Skal man satse på den nye tonefilm eller skal man holde sig til de gode, gamle stumfilm? Penge og prestige er på spil, og under optagelsen af en af de nymodens film med lyd vælter en projektør ned over filmstjernen Betty Winter, som forbrændes til døde af den brandvarme scenelampe.  

Kriminalassistent Rath kommer på sagen, men løber ind i problemer med sine foresatte. Umiddelbart ligner det hele et tragisk uheld, men opdageren fra Köln mener, der er tale om en forbrydelse. Den egenrådige Rath ønsker at gå sine egne veje med efterforskningen, men det hele ender i samarbejdsvanskeligheder, og han bliver taget af sagen om den døde skuespiller.  

29190518

Tilsyneladende som en straf skal han granske ”bjerge af dokumenter” (s. 228) i sagen om det myrdede naziikon Horst Wessel (en historisk person, som blev dræbt af en kommunist i 1930, hvilket blev udnyttet i Goebbels’ propaganda), men han kan ikke holde fingrene fra sagen om den dræbte Betty Winter, selvom afdelingens ledelse truer med at suspendere ham. Og da endnu en død skuespillers lig dukker op, bliver plottet tykt. 

”Den stumme død” skildrer, hvordan den tyske filmindustri i tiden omkring 1930 gennemgik en hård overgang fra stum- til tonefilm. Rammen om det hele er frygtelige dødsfald i det farverige filmmiljø, men i centrum står den unge, skrøbelige og alligevel frygteligt egenrådige opdager Gereon Rath, som har så svært ved at få lov til at udføre sit arbejde på den måde, han gerne vil. Overordnede, kæresten, hans far og et traumatisk minde skiftes til at blokere vejen mod opklaringen af mordet på den stakkels Betty Winter. Snart er Rath viklet ind i sagen på en måde som gør, at han selv kan ende i problemer på grund af de oplysninger, han ligger inde med.  

Goldstein

Volker Kutscher lægger ikke skjul på, at den amerikanske gangsterkrimi indtager en prominent plads blandt inspirationskilderne til serien om Gereon Rath. I seriens tredje bind fra 2010, Goldstein(”Goldstein”, 2013), træder den klassiske amerikanske 30’er-gangster direkte ind i Raths Berlin i form af den jødisk-amerikanske gangster Abraham Goldstein.

29814783

Det er uvist, hvad den amerikanske gæst har for i Berlin, og kriminalassistent Gereon Rath får til opgave at holde øje med gangsterbossen fra Chicago. Umiddelbart er det en noget triviel politiopgave for den selvbevidste Rath. Tilsyneladende er Goldstein nemlig ikke i byen i et lyssky ærinde, men da amerikaneren pludselig forsvinder fra sit hotelværelse, mens Rath intetanende sidder uden for døren, bliver sagen mere speget for kriminalassistenten.  

Rath bliver også nødt til at afsætte tid til at se nærmere på en lokal gangster, som er forsvundet på mystisk vis. Det er en opgave, han på grund af tidligere affærer er nødt til at tage på sig for kongen af Berlins undergrund, Johann Marlow. Snart er sagerne viklet ind i hinanden. Hans efterforskning kommer på tværs af kærestens arbejde, de to største bander i byen, Berolina og Nordpiraterne, er ved at komme i åben konflikt med hinanden, og Rath får sin sag for med at rede trådene ud.  

Den hæsblæsende sag sker i rammerne af et Berlin, hvor 1930’ernes krise forværres. Den sociale desperation bliver mere og mere overhængende, og nazisternes støvletramp er i den grad begyndt at give genlyd i gaderne blot to år før Hitlers magtovertagelse. Gaderne er ikke længere sikkert land for kommunister for slet ikke at tale om jøder, som må finde sig i grov chikane fra brunskjorternes side. Den eneste jøde, som kan færdes nogenlunde trygt, er Abraham Goldstein, en gangster så hårdkogt, at selv nazibøller viger tilbage.

Genrer og tematikker

Volker Kutscher skriver historiske krimier, der trækker på en veldefineret skole inden for sin genre. Groft sagt kan man opdele krimigenren i to hovedstilarter: Der er den engelske ”whodunit”, hvor opdageren, f.eks. Conan Doyles’ berømte Sherlock Holmes, trækker på sine geniale logiske slutninger for til sidst at kunne afsløre skurken og vedkommendes bevæggrunde.

Modpolen til denne krimitype er den amerikanske tradition, hvor opdageren langt fra er et excentrisk geni som Holmes, men snarere et menneske, som bliver trukket ned i det moralske søle, som forbrydelsen er opstået i. Her tilhører Volker Kutschers opdager Gereon Rath klart den sidste kategori. Han er et menneske, som i den moderne storby (i dette tilfælde Berlin, men i den amerikanske tradition ofte Chicago eller Los Angeles) konstant bliver fristet af f.eks. kvinder og diverse rusmidler. Der er med andre ord tale om en menneskelig opdager med fejl og mangler.  

Inden for denne definerede genre er Volker Kutschers altoverskyggende tematiske ærinde at tegne et portræt af mellemkrigstidens Berlin. Han vækker en kort og dramatisk epoke til live, hvor den gamle verden for længst er fejet af banen af 1. Verdenskrig (1914-1918), men hvor det moderne Tyskland, som opstod af ruinerne efter undergangen i slutningen af 2. Verdenskrig i 1945, heller ikke endnu er aktuelt. Berlin omkring 1930 er præget af kulturel opblomstring med et væld af musikalske, litterære og kunstneriske landvindinger, men også en tid præget af krise efter det amerikanske børskrak i 1929 og deraf følgende politiske uro, som kulminerer med nazisternes magtovertagelse i 1933. Det er en skildring af moderniteten fra det 20. århundrede før de bitre erfaringer fra Holocaust, men alligevel med det autoritetstab, som de gamle institutioner led under 1. Verdenskrig.   

Ved at kombinere den traditionelt set amerikanske version af krimigenren med det historiske Berlin skaber Volker Kutscher sit originale og veldefinerede krimiunivers, som han siden 2007 har trukket på i sit forfatterskab. Det lader til, at han allerede relativt tidligt i sit forfatterskab har fundet den rette kombination af genre og tema.

Beslægtede forfatterskaber

Volker Kutscher er tysk forfatter og beskæftiger sig med hjemlandets dramatiske forandringer i mellemkrigstiden. Men stilmæssigt trækker han i høj grad på den amerikanske hard boiled-tradition (også kendt som noir-tradition), hvor han især fremhæver amerikanske krimiforfattere som Dashiell Hammett og Raymond Chandler: ”Jeg kan lide den amerikanske gangsterfortælling fra 20’erne og 30’erne, f.eks. Hammett og Chandler. Og Berlin i denne tid er en ligeså spændende kulisse for sådanne historier som de amerikanske byer, nok endnu mere spændende på grund af tidens samfundsmæssige forandringer som følger med i Berlin.” (Interview med det tyske medie Mobil, september 2007. Egen oversættelse).  

Den hårdkogte amerikanske roman er karakteriseret ved skildringen af den moderne storbys kriminalitet, vold og mangel på moral. Hovedpersonen, som regel en privatdetektiv, er ikke en klassisk helt, men derimod en kynisk antihelt, der selv er blevet mærket og hårdhudet af sine omgivelser. Og i modsætning til den klassiske krimi, hvor opdageren med stor logisk præcision løser krimigåden, er tingene i denne genre langt mere præget af tilfældigheder. Ofte bliver detektiven selv offer for plottet og har faktisk ikke styr på alle brikker i puslespillet. Sådan går det også for Gereon Rath, Kutschers gennemgående (anti-)helt, der har det med at blive trukket lige lovligt langt ind i de sager, han skal opklare. 

Så vidt inspirationskilderne for Kutschers krimistil. Det andet vigtige element er det tidsbillede og berliner-portræt, forfatteren maler. Her trækker han især på den tyske tradition og fremhæver en inspirationskilde i Alfred Döblin, der med ”Berlin Alexanderplatz” (1929) skabte en af de vigtigste storbyromaner i tysk litteratur. Erich Kästners børnebog ”Emil og detektiverne” (1929, da. 1930) fremhæves også som et værk, der har givet næring til Kutschers forestilling om weimartidens Tyskland.

Endelig kan man også drage en parallel mellem Volker Kutscher og super-bestsellerforfatteren Dan Brown. Brown bruger kendte turistattraktioner i f.eks. Paris og Rom som scene for sine romaner, mens det nok ikke er skadeligt for Kutschers romaners udbredelse, at han har brugt et populært turistmål som Berlin som udgangspunkt for sine romaner om Gereon Rath.  

Bibliografi

Romaner

Kutscher, Volker:
Den våde fisk. Bazar, 2009. (Der nasse Fisch, 2007). Oversat af Hanne Lund. (Gereon Rath, 1).
Kutscher, Volker:
Den stumme død. Sohn, 2012. (Der stumme Tod, 2009). Oversat af Hanne Lund. (Gereon Rath, 2).
Kutscher, Volker: Goldstein - Gereon Raths tredje sag. Sohn, 2013. (Goldstein, 2010). Oversat af Hanne Lund. (Gereon Rath, 3).
Kutscher, Volker:
Sagen Vaterland - Gereon Raths fjerde sag. Lindhardt og Ringhof, 2014. (Die Akte Vaterland, 2012). Oversat af Hanne Lund. (Gereon Rath, 4).

Om forfatterskabet

Web

Tysk hjemmeside fra Volker Kutschers tyske forlag Kiepenheuer & Witsch dedikeret til serien om Gereon Rath med blandt andet omtaler af hver enkelt roman, figurerne, interviews med forfatteren og fotografier fra tidens Berlin.