Den våde fisk

Citat
”Rath så sig i spejlet. En barbering ville pynte, men i dette badeværelse fandtes ikke noget af den slags. Han smed masser af koldt vand i hovedet og vaskede sig også på overkroppen [...].
Hans spejlbillede så stadig ikke synderligt tilforladeligt ud, men nu følte han sig i det mindste frisk.”
”Den våde fisk”, s. 522.

”Der nasse Fisch fra 2007 (”Den våde fisk”, 2009) blev Volker Kutschers litterære gennembrud efter en tilværelse som deltidsforfatter i over et årti. Romanen er første bind i serien om den ambitiøse politiopdager Gereon Rath, der med rod i privatlivet og en lovlig høj promille (og det, der er værre) forsøger at opklare et mord, der fører ham direkte ned i Berlins vilde underverden i 1929. 

Egentlig er Rath sat fra bestillingen som opdager i Köln, da han i nødværge har dræbt en morder. Nu er han blevet overflyttet til sædelighedsafdelingen i Berlin, hvor han dog ikke kan holde sig fra en sag om et uidentificerbart og molesteret lig, der bliver fundet i en af byens kanaler. Rath opdager en forbindelse til en gruppe af russere, som forsøger at lave et kommunistisk kup mod tidens Weimarrepublik.

Volker Kutscher introducerer i ”Den våde fisk” sin succesfulde opskrift på en original krimi. Han blander amerikansk hard boiled-tradition med en historisk roman om Berlin i tiden omkring 1930, hvor moderne fænomener som revolutionære undergrundsbevægelser, organiseret kriminalitet og storbydekadence vinder frem. 

27644317

Der sendes i ”Den våde fisk” en række hilsner til den amerikanske kriminallitteratur. F.eks. hedder kongen af den berlinske underverden Johann Marlow, et navn, som leder tankerne hen på forfatteren Raymond Chandlers berømte serie om den poetiske antihelt Philip Marlowe. Der er tilsyneladende også en henvisning til nyere noir-krimilitteratur, da Gereon Rath indleder bogen med at efterforske en pornosag om en dobbeltgænger til kejser Wilhelm II – noget, som leder tankerne hen på James Ellroys ”L.A. Confidential” (1990). I Ellroys eksempel er der dog tale om prostituerede Hollywood-lookalikes, mens det tyske eksempel byder på en kopi af en afsat kejser med et imponerende voluminøst moustache.  

Som en voldelig cocktail af storby-modernitet og historietime er ”Den våde fisk” en dramatisk rejse ind i Berlin, i tiden før nationalsocialisterne tog over. Det er mødet mellem storbyens neonlys og resterne af den gamle verden, som mødes i en politisk forandringstid, kort inden de sidste rester af 1800-tallets Europa må vige for historien