Volker Kutschers andet bind i Gereon Rath-serien, ”Der Stumme Tod” fra 2009 (”Den stumme død”, 2012), sender læseren ind i den tyske filmverden anno 1930 – en tid, hvor branchen står ved en korsvej: Skal man satse på den nye tonefilm eller skal man holde sig til de gode, gamle stumfilm? Penge og prestige er på spil, og under optagelsen af en af de nymodens film med lyd vælter en projektør ned over filmstjernen Betty Winter, som forbrændes til døde af den brandvarme scenelampe.
Kriminalassistent Rath kommer på sagen, men løber ind i problemer med sine foresatte. Umiddelbart ligner det hele et tragisk uheld, men opdageren fra Köln mener, der er tale om en forbrydelse. Den egenrådige Rath ønsker at gå sine egne veje med efterforskningen, men det hele ender i samarbejdsvanskeligheder, og han bliver taget af sagen om den døde skuespiller.
29190518
Tilsyneladende som en straf skal han granske ”bjerge af dokumenter” (s. 228) i sagen om det myrdede naziikon Horst Wessel (en historisk person, som blev dræbt af en kommunist i 1930, hvilket blev udnyttet i Goebbels’ propaganda), men han kan ikke holde fingrene fra sagen om den dræbte Betty Winter, selvom afdelingens ledelse truer med at suspendere ham. Og da endnu en død skuespillers lig dukker op, bliver plottet tykt.
”Den stumme død” skildrer, hvordan den tyske filmindustri i tiden omkring 1930 gennemgik en hård overgang fra stum- til tonefilm. Rammen om det hele er frygtelige dødsfald i det farverige filmmiljø, men i centrum står den unge, skrøbelige og alligevel frygteligt egenrådige opdager Gereon Rath, som har så svært ved at få lov til at udføre sit arbejde på den måde, han gerne vil. Overordnede, kæresten, hans far og et traumatisk minde skiftes til at blokere vejen mod opklaringen af mordet på den stakkels Betty Winter. Snart er Rath viklet ind i sagen på en måde som gør, at han selv kan ende i problemer på grund af de oplysninger, han ligger inde med.