Pigerne fra Nordsletten og heksene fra Trixiaslottet

Citat
“Arrigt hev hun en lysegrøn silkekjole over hovedet og prøvede forgæves at snøre de mange snore i ryggen. Hun burde være glad, for hun levede jo som en prinsesse, men alligevel føltes det runde tårnværelse som et fængsel. Hun ønskede så inderligt at drage til Nordsletten, at hendes hjerte begyndte at banke hårdt og hurtigt, hver gang hun tænkte på det. Hun stirrede op på vinduet, og prøvede at lade være med at græde. Jo mere hun havde set, hvor lykkelige tvillingerne prinsesse Victoria og prins Victor var, jo mere kom hun til at savne en rigtig mor og far.”
“Pigerne fra Nordsletten og heksene fra Trixiaslottet”, s. 8.

I andet bind af serien om Sita, Maren og Anne vokser Sitas behov for at kende sin fortid. Hun og Anne længes forfærdeligt efter at finde deres familier, og Maren har ikke været sig selv, siden pigerne fandt ud af, at hun er datter af en ond heksedronning. Maren kæmper for at forstå, hvad hun skal stille op med alle sine medfødte overnaturlige evner, og pigerne frygter i det skjulte, at onde kræfter kan få overtaget Marens gode væsen.

Tonen i “Pigerne fra Nordsletten og heksene fra Trixiaslottet” fra 2005 er mere dyster end i seriens første bind. Savnet af forældrene og pigernes tvivl beskrives indgående, og situationen kompliceres yderligere, fordi det i virkeligheden er pigernes adoptivfar, kong Platonius, der er skyld i, at de kom på børnehjem som små. Men da Sofiabyen pludselig får uventet besøg af ærkefjenderne fra Nordsletten, er det Maren, der i kraft af titlen som hofheks, overtaler kongen til at byde den fremmede dronning Louise og hendes følge velkommen. Med forsoning mellem de to riger lykkes det pigerne at rejse til Nordsletten, hvor de bliver gæster på endnu et slot.

25958888

Men noget er underligt på Nordsletten. Dronning Louise virker kold og fjern og er sengeliggende det meste af tiden. Hendes mand, kong Arstolle, bruger al sin tid i sit laboratorium og har ingen fornemmelse for at styre et rige. Slottet virker øde og forladt, og stemningen i byen er trykket. Indbyggerne er kuede og bange, og alt sammen, fornemmer pigerne, knytter sig til dronningens sygdom. På slottet støder pigerne ind i kronprins Carlos af Nordsletten. Han er en underlig stor skabning, der kan tale og løbe rundt og lave ulykker, selv om han kun er et år gammel. Pigerne opdager, at han i virkeligheden er en trold, som dronningen har fundet i bjergene, og i sin sorg over at være barnløs har hun taget troldeungen til sig i troen på, at han var et menneskebarn.

Men prins Carlos´ narrestreger bliver til uhyrligheder, og Nordsletten står overfor en invasion af trolde, som Carlos kalder frem fra klippernes indre. Kun hekse kan klare trolde, så Maren bliver sat på en uhyggelig opgave, der ikke bare får konsekvenser for Nordslettens fremtid, men også betyder, at hun måske kan omvende sin onde heksemor.

Og så starter rejsen mod heksene fra Trixiaslottet og en kamp på liv og død mellem det gode og det onde. Lykkeligvis og af finurlige omveje finder Anne også sine forældre. Og til Maren og Sitas overraskelse viser det sig, at deres fælles drøm om at være søstre er mere end fantasi. De har nemlig den samme far, som er sømand på Sydhavet. Og så kan endnu et eventyr begynde.